Det danske magasin i Spanien
Shoptalk februar 2016
st unioptica
Optiker Claus Bentkjær sammen med Mr. Blue.
Velkommen til Mr. Blue!
For de trendy har det længe været et ‘must’ at få sin iPad eller iPhone graveret med navn – eller få det broderet på skjorten. Nu kan det også gøres på brilleglas! Hos UniOptica har man nemlig investeret i det nyeste inden for indslibning af brilleglas. Maskinen hedder Mr. Blue og er den første, der kan indgravere kundens initialer eller logo i selve brilleglasset.
Mr. Blue analyserer både stel og glas inden tilslibningen, således at selv de mest kurvede glas ikke kommer til synes som ‘flaskebunde’ i kundens nye briller.
Resultatet er et perfekt tilpasset brilleglas med det ultimative personlige touch.
Kig ind til UniOptica. Tel: 952 199 254. www.unioptica.com

st kirstenSonne
Generationsskifte hos sygeplejerske Kirsten Sonne
Hjemmesygeplejerske Kirsten Sonne har netop besøgt Costa del Sol for at planlægge fremtiden sammen med sin professionelle medarbejderstab. Samtidig blev der også tid til at holde 26 års jubilæum for Kirsten Sonne, der den 12. januar 1990 ankom til Costa del Sol.
Men et generationsskifte var øverst på dagsordenen, og den daglige ledelse af Syge- og hjemmeplejeafdelingen her på Costa del sol bliver nu lagt i hænderne på Natasja Blicher. Natasja blev headhuntet i 2014, og kom fra en stilling som akutsygeplejerske i region Sjælland. Natasja er sygeplejerske med stort S, har en kæmpe erfaring samt et humør og et væsen, som har passet godt ind med resten af Team Sonne, der sørger for tryghed hos syge og ældre her på Costa del Sol. For netop tryghedsfaktoren og det at vide, at hjælpen er lige ved hånden, når og hvis man har brug for det, er meget vigtigt for de mange seniorborgere på Costa del Sol. Alle kan rammes af sygdom eller hjælpeløshed, men med den rette hjælp kan man undgå hospitalsophold.
Af andre ændringer kan også nævnes, at Sigrid Magnusdottir efter 18 år hos Kirsten Sonne har valgt at gå på pension, og Bente Skifter, har efter sine næsten 20 år valgt at gå på nedsat tid.
Det er stadig Kirsten Sonne selv, der med professionalisme og kyndig erfaring styrer virksomheden, men hun glæder sig meget til, at Natasja tager over her på Costa del Sol, byder ind med fornyelse og initiativer, med hensyntagen til den kontinuitet og de værdier, der altid har kendetegnet Kirsten Sonne.
Kirsten Sonne tilbyder hjælp til: Efterbehandling, sårbehandling, genoptræning, almindelig pleje, injektioner, hygiejne, hjælp til indkøb og madlavning samt aflastning af familien. Alle medarbejdere  taler dansk, engelsk og spansk. Derudover taler den spanske sundhedsmedhjælper María, spansk, engelsk og hollandsk. Ved sygdom eller alderdomssvækkelse er det nødvendigt med pleje og omsorg. Har du brug for hjælp, tryghed, pleje eller andet, så kontakt Kirsten Sonne og hendes team, og du er i de bedste og mest professionelle hænder.
www.kirstensonne.dk – ksonne@mail.dk – Tel.: 608 05 05 19

st tandlaeger
Clínica Dental Sueca i Fuengirola bliver til Clínica NorDental
Den norske tandlæge Bjørn Abraham-Nilsen overtager Clínica Dental Sueca i Los Boliches.
Den tidligere ejer af Clínica Dental Sueca, Gogo Celic, vender tilbage til Sverige, hvor han skal i gang med nye projekter. Han har haft nogle fantastiske år på kysten og takker sine mange patienter. Men nu tager han altså tilbage til Göteborg. Og det var faktisk i samme by, Bjørn og Gogo lærte hinanden at kende, da de studerede sammen. Derfor var det også naturligt for Gogo at spørge Bjørn, om han ville overtage klinikken og ansvaret for patienterne.
Bjørn Abraham-Nilsen har lang erfaring som tandlæge på Costa del Sol og driver i dag, sammen med sin kone, læge Beate Abraham-Nilsen, tandlægeklinikkerne NorDental i Elviria og Alhaurín el Grande. De har også lægeklinikken Clínica NorMed i Elviria.
“Klinikken, vi nu overtager, har lange traditioner på kysten og en stor tilhørende patientgruppe, størstedelen er nok svenskere og nordmænd, og det passer jo mig godt, da jeg har arbejdet i begge lande”, siger Bjørn. Med sig har han også den danske tandlæge Tonny Nielsen, og med ham er der således også et godt tilbud til danskerne i området.
”Vi er også glade for, at klinikkens søde og dygtige tandplejer, Gina Bengtson, fortsætter hos os, da hun jo kender klinikken og patienterne rigtig godt”, siger Bjørn.
Klinikken skifter navn til Clínica NorDental Fuengirola og der foretages nogle mindre moderniseringer, men derudover vil alt være som tidligere.
”Vi vil fortsætte klinikkens lange tradition med skandinavisk tandpleje af høj kvalitet”, lover Bjørn.
Både Tonny Nielsen og Bjørn Abraham-Nilsen har lang erfaring i almen tandpleje, implantologi og estetisk tandpleje. Specialtandlægebehandlinger såsom tandregulering tilbydes også.
Nye og gamle patienter bydes velkommen!
C/Lope de Vega 2, 1°, Los Boliches. Fuengirola, Tel. 952 583595, Email: fuengirola@clinicanordental.com , www.clinicanordental.com
 
st helleHollis
Helle Hollis introducerer hybridbiler i flåden
Helle Hollis Car Rental er kendt for at være først fremme med nye tiltag. Som det første biludlejningsfirma på Solkysten blev der indført røgfri biler i flåden i 2013, og nu fortsætter Helle Hollis den grønne linie ved den 15. marts at introducere hybridbiler.
Administrende direktør, Hans Hugo From fortæller, at der er en stigende efterspørgsel på miljøvenlige biler, og forventer ligeledes, at mange kunder har lyst til at prøvekøre en hybridbil i ferien, for dernæst at tage en endelig beslutning om et lignende bilkøb i hjemlandet.
Helle Hollis får leveret modellerne Toyota Yaris Hybrid og Toyota Auris Hybrid.
Toyota hybridbilen er med automatgear og veksler automatisk mellem benzin motor og el-motor.
Hans Hugo forklarer, at hybridbilen er helt enkel at køre, og man skal ikke bekymre sig om opladning af batteriet.  Batteriet bliver nemlig automatisk opladet under kørsel og ved opbremsning.  Man skal bare sørge for, at der altid er benzin på bilen som ved en almindelig bil.
Toyota Yaris Hybrid modellen kan ved blandet kørsel køre op til 30 km/l, og Auris modellen kører 29 km/l ved bykørsel. Dertil er modellerne miljøvenlige med CO2 udslip fra 75 g/km.
Toyota hybridbilen er hel støjfri under bykørsel, hvor el-motoren anvendes. Og bilen accelererer lynhurtigt.
”Bilen er helt lydløs. Således trykkede jeg de første par gange på startknappen indtil flere gange. Jeg kunne jo ikke høre, at motoren allerede var startet – men det vænner man sig hurtigt til” fortæller Hans Hugo.
I øjeblikket er Helle Hollis det eneste biludlejningsselskab på Solkysten, som tilbyder hybridbiler til udlejning, så de forventer, at denne model vil få stor efterspørgsel..
Bookings af hydridbilen på www.hellehollis.com
 
st HelleByskov
Ny bog af Else Byskov
Her i La Danesa skriver Else Byskov om vandre- og udflugtsture i Spanien og hun har udgivet to vandrebøger, nemlig Fod På Andalusien og Fod på Andalusien 2. Men hun er også forfatter til bøger i en helt anden genre, nemlig bøger med et spirituelt indhold. Disse bøger beskæftiger sig med aspekter af den danske forfatter Martinus´ verdensbillede. Martinus var en stor intuitiv begavelse og hans værk afslører en meget stor indsigt i livsmysteriet. Nu har Else udgivet sin 5. bog om Martinus´ verdensbillede og den handler om, hvorfor flere og flere af os har svært ved at finde ud af at leve sammen i parforhold. Den hedder Ægteskabets nedtur.
Har du ”ondt” i parforholdet? Kan du ikke finde ud af at leve i harmoni i ægteskabet? Tror du, det er dig selv, der er noget i vejen med? Så er der hjælp at hente i denne bog, som afslører den egentlige årsag til vores ægteskabelige uformuenhed. Det er ikke dig, der er noget galt med, men årsagen skal findes i en organisk / seksuel / mental forandring, som sker med alle mennesker, idet vi udvikler os. Vi er ganske enkelt ikke så ægteskabsegnede, som vi var i fortiden. Vi må som mennesker indstille os på, at vores seksuelle polforvandling omskaber os til at blive mere og mere hele, selvkørende mennesker med en tilsvarende mindre egnethed til at være parforholdsvæsner.
Denne bog forklarer årsagen til vores degenerende ægteskabsevne og er altså en udstrakt hånd til dem, der er i vildrede, forvirrede og deprimerede over, at de ikke kan leve i harmoni med deres partner.  
Bogen er baseret på Martinus´ klare, logiske og intelligente analyse af vores seksuelle polforvandling – på vores vej frem mod at blive rigtige, alkærlige mennesker.
Bogen kan købes på www.bod.dk og www.saxo.com På Elses website www.elsebyskov.com kan man se alle hendes bøger.
Else søger forhandlere af hendes bøger vest for Málaga. Hidtil har de været til salg hos Vitamina i Centro Idea, men der er bogsalget ophørt. Interesserede kan skrive til Else via kontaktsiden på hendes website.
 
st rinconrent
Tjen penge på din bolig
Hvis du har den rette bolig, og arbejder med de rette folk, kan du tjene godt på at udleje den. Uanset om det drejer sig om en kortere eller længere af periode af året.
“Og det er ikke besværligt, for vi ordner alt det praktiske både før, under og efter lejeperioden,” garanterer Michael Kolodnicki og Joan Hansen fra Rincón Rent.
Det danske ægtepar startede deres udlejningsbureau i 2006, som siden da er blevet deres hjertebarn.
“Vi har i dag 120 gode boliger, som stort set er fuldt udlejede i de perioder, ejerne ønsker det. Derfor er vi nu klar til at udvide vores portefølje,” fortæller Joan, mens Michael forklarer, at 90 procent af deres kunder er skandinaver. “Vores lejere ønsker lækre, skandinavisk inspirerede boliger mellem Málaga og Marbella. Har du det, kan vi markedsføre og optimere din indtjening på udlejning.”
Rincón Rent bruger store ressourcer på markedsføringen, lægger vægt på de små detaljer og dedikerer sig 100% til deres arbejde.
“Det skal være let for boligudlejer at samarbejde med os. Vi klar- og rengør boligen før og efter lejeperioden, og er der en vandhane, der drypper, eller et tv der ikke virker, ordner vi det,” lover det danske ægtepar, der i dag har otte ansatte, som løber hurtigt for at gøre livet let for både lejer og udlejer. “Ofte er udlejer slet ikke i landet, når boligen udlejes. Derfor klarer vi alt i forbindelse hermed,” slutter Michael og Joan, som glædeligt mødes til en uforpligtende snak om udlejningspotentialet i din bolig.
Kontakt: +34 607 377 499 / info@rinconrent.com /
www.rinconrent.dk

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.