CAMINITO DEL REY - En tur langs klippen

Verden er fuld af vovehalse, der elsker at udfordre klippevægge – med eller uden sikkerhedsseler. El Caminito del Rey plejede at være sådan et sted, hvor menneskelige edderkopper mødtes for at udfordre hinanden til at balancere i den blå luft, så at sige. Nogle lykkedes, og deres hårrejsende videoer gik øjeblikkeligt viralt, mens andre ikke var så heldige.

Andalusiens Caminito del Rey (kongens lille sti) genåbnede efter en komplet renovering i 2015. Ni år senere er det stadig en af ​​de mest spektakulære og spændende oplevelser i det sydlige Spanien, og hvad der før var kendt som en af ​​verdens mest farlige stier, er i dag fuldstændig gangbar selv for os, der har et strejf af højdeskræk.

Verdens farligste sti

El Chorro ligger en times kørsel fra Málaga via A-357 i retning af Campillos med afkørsel lige efter Ardales. Vejene til start- og slutpunkter er blevet udvidet og forbedret med forskellige tjenester og et helt nyt informationscenter. Desfiladero de los Gaitanes, bjergpasset, som El Caminito følger, blev hugget ud af floden Guadalhorce gennem årtusinder. Her taler vi om dramatisk naturskønhed: På det smalleste er bjergpasset kun ti meter bredt og på de mest ekstreme steder er de lodrette klippevægge 700 meter høje.

Bjergpasset var en afsidesliggende dal, der blev brugt af hyrder og jægere indtil den industrielle revolution, hvor jernbanelinjen mellem Málaga og Córdoba blev bygget i 1860’erne. Linjen omfattede 18 broer, 17 tunneller og otte viadukter, og den mest spektakulære sektion gik lige gennem El Chorro. Jernbanelinjen er stadig i brug og er bestemt turen værd!

Omkring århundredeskiftet blev der bygget vandkraftværker med dæmninger i begge ender af bjergpasset for at levere elektricitet til området. Den oprindelige gangsti bygget mellem 1901 og 1905 blev anlagt for at tillade arbejdere at bevæge sig mellem de to kraftværker. Den smalle gangbro i jern og beton blev fastgjort til klippevæggen på den modsatte side af jernbanen og bragte dem højt over floden. Det var også her, den spanske konge Alfonso XII hædrede stien (eller dele af den) med sin tilstedeværelse i 1921, og El Caminito del Rey har båret hans navn lige siden.

Efterhånden som årene gik, og nybyggede veje bragte arbejderne hurtigere mellem kraftværkerne, stoppede vedligeholdelsen af ​​gangstien. Trods risikoen tog lokale skolebørn på klasseture der indtil 1970’erne, og mange nægter stadig at besøge stedet, da rædslen stadig hænger i dem. Efterhånden forfaldt det simple jernrækværk og betondæk, så der mange steder kun var rustne smalle jernbaneskinner tilbage med klippevæggen på den ene side og floden langt nede på den anden.

Det var netop disse livsfarlige åbninger, der tiltrak internationale klatrere til stedet. De lokale myndigheder forsøgte at stoppe adgangen ved at fjerne hele strækninger af stien, så det ville være ‘umuligt’ at komme til den. Men jo sværere de gjorde det, jo mere attraktivt blev det for de ekstreme klatrere. Stien blev helt lukket i år 2000, efter at flere klatrere havde mistet livet, men selv efter dette døde fire unge vågehalse der under deres forsøg på at krydse bjergpasset.

En sti for alle

Med sådan en mørk historie kan man undre sig over, hvorfor nogen overhovedet ville overveje at tage dertil. Ikke desto mindre blev El Caminito del Rey opført som Lonely Planets bedste nye attraktion kort efter åbningen i 2015, og gangstien er fortsat en af ​​provinsens mest populære aktive turistdestinationer med omkring 300.000 besøgende årligt. Genopbygningen af ​​gangbroen modtog EU’s Nostra-pris og andre priser for bevaring af kulturarvssteder. Og det er helt forståeligt, for el Caminito er en perfekt kombination af en naturvandrers drøm, sikker konstruktion og elegant æstetisk tilpasning til landskabet. Men selvfølgelig betyder den nye sikre gangsti, at vovehalse nu skal finde andre klippeflader at hænge fra.

Min mand og jeg havde set videoer af den dødbringende gangsti, allerede før vi flyttede til Spanien. Da vi først kom dertil i 2013, vendte vi om, så snart stien begyndte at forsvinde under vores fødder, og det var mere luft end cement. Men bjergpasset vandt os, så vi var blandt de første til at prøve den nye gangsti, da den endelig genåbnede i marts 2015. Dengang kunne man gå i begge retninger, hvilket ikke længere er tilladt på grund af de mange besøgende. I dag starter alle på Ardales-siden ved Gaitanejo-kraftværket (et af Spaniens ældste) ved vandreservoiret af samme navn, mens stien ender ved El Chorro i Álora kommune. Dette er også den bedste måde at se bjergpassene på, fordi du begiver dig ud i et fladere område og gemmer det mest spektakulære og skræmmende til sidst.

Da jeg nogle gange pludselig får højdesyge, var jeg lidt bekymret, da vi skulle gå stien for første gang og fik udleveret hjelme ved udgangspunktet. Men det viste sig, at der ikke var grund til panik, for hjelmene er kun mod stenstyrt fra oven og ikke beskyttelse mod sammenstyrtede gangstier. Hjelme er ellers blevet ret almindelige nu i for eksempel huler og andre naturattraktioner i landet. Vi bemærkede i øvrigt, at de fleste af de kvindelige spanske besøgende (med deres perfekte hårmanker) tog deres hjelme og de obligatoriske hårnet af, så snart de rundede det første sving og var ude af syne fra vagterne.

Men for at komme tilbage til frygtfaktoren, blev jeg straks så imponeret over de fantastiske omgivelser, at jeg helt glemte at tænke på klipperne under mig. Derudover er den prisvindende gangsti og rækværk så godt lavet, at man føler sig helt tryg. Ikke desto mindre skal det her pointeres, at byggeriet kan give nogen en falsk tryghed. Du kan forvente at se et dusin mennesker stablet oven på en glasbalcon, hvor skiltet tydeligt med store bogstaver på flere sprog siger, at der kun må passere fire ad gangen.

Gangstien, som er monteret på klippevæggen lige over den smalle gamle betonsti, er simpelthen noget, der skal opleves. Lige før slutningen kommer et af højdepunkterne, en 30 meter lang stålhængebro, der krydser slugten ved siden af ​​en akvædukt, hvor klatrere plejede at balancere uden sikkerhedsnet 107 meter over floden. Her skal du holde på hatten. Nej glem det! Hold fast i rækværket, da bjergpassene skaber en vindtunnel, der får broen til at svaje lidt selv på rolige dage. Her peger et skilt også på, at kun tolv personer kan krydse broen på samme tid, men det er sikkert ikke alle, der kan tælle.

Der arbejdes nu på at få hele området certificeret som spansk industrielt kulturmonument. Det er et nødvendigt skridt for, at området kan blive et industriarv på UNESCOs verdensarvsliste.

Om kong Alfonso rent faktisk gik hele strækningen langs kanten af ​​klippen eller blot tog et par skridt for at blive fotograferet, får vi nok aldrig at vide. At det hedder caminito (betyder en lille sti) i stedet for camino kan i sig selv tyde på, at han lige var på en majestætisk kort gåtur. Men kongen er alligevel ikke denne histories helt, og det er heller ikke hans navn, der skulle have prydet den emblematiske gangsti.

Det er utroligt at tænke på, at El Caminito ikke kun var den eneste måde, arbejdere kunne komme fra et kraftværk til et andet. Det var også den eneste måde, deres familier kunne komme til nabolandsbyen, hvad enten det var til fods, på cykel eller på hesteryg. Selv de lokale børn brugte garnstien til at komme i skole. Der gik de, på en smal cementsti med kun en simpel jernstang som gelænder, langt op ad klippevæggen. Det er til disse arbejdende familier, at El Caminito bør dedikeres!

Information

El Caminito del Rey er åben tirsdag til søndag hele året (undtagen 24., 25. og 31. december og 1. januar). Stien, der løber gennem en fredet naturpark, er en 7,7 km. mellem til let rute fordelt på 4,8 km indledende sti, 1,4 km. skovsti og 1,5 km. sti på klippevæggen. Turen tager et par timer, og der er højst tilladt 1.000 besøgende om dagen. Børn skal være over otte år og hunde er ikke tilladt. Du kan parkere i begge ender af ruten, og der er en almindelig bus mellem stoppestederne (2,50 €, kun kontant betaling).

Billetter skal forudbestilles på: https://www.caminitodelrey.info/.

Pris: €10/€18 med en engelsk eller spansk guide i en gruppe på max 30.