Det danske magasin i Spanien
HÅNDVÆRK OG DESIGN SIDEN 1908

HÅNDVÆRK OG DESIGN SIDEN 1908

Hos Carl Hansen & Søn tror de på, at ikonisk design opstår i det kreative krydsfelt mellem form, funktion, naturlige materialer og håndværk på højeste niveau.

De har siden 1908 specialiseret sig i at levere enestående møbelhåndværk, som bringer visionært design til live.

Deres historie begynder i hjertet af Odense, hvor møbelsnedkeren Carl Hansen åbner et lille værksted. Virksomhedens succes har siden da bygget på to kerneidéer: en kompromisløs passion for håndværk og samarbejde med fremragende designere, som evner at udtænke designkoncepter, der er relevante for både sam- og fremtid. 

Carl Hansen & Søns udvikling har været kraftigt påvirket af deres mangeårige relationer med en af de største møbelarkitekter nogensinde: Hans J. Wegner. Det kreative samarbejde begyndte i 1949, da Carl Hansens søn Holger Hansen og Hans J. Wegner indledte deres langvarige samarbejde. Startskuddet blev en succesfuld stoleserie, som bl.a. omfattede den nu ikoniske Y-stol og lænestolen CH25. Samarbejdet viser, hvad det er muligt at opnå, når kompromisløst håndværk og formgivning går hånd i hånd.

Hans J. Wegner var i 1950’erne en af drivkræfterne bag designbevægelsen Danish Moderns internationale succes. Han er efterfølgende blevet Carl Hansen & Søns bedst sælgende møbelarkitekt – og hans værker er fortsat en væsentlig del af virksomhedens DNA. Den dag i dag har Carl Hansen & Søn stadig et tæt samarbejde med Hans J. Wegners Tegnestue og er verdens største producent af hans møbler.

Carl Hansen & Søns møbler produceres i Gelsted på Fyn. I 2023 voksede deres antal af Flagship Stores til 23 globalt – fra New York og San Francisco i vest til Singapore og Tokyo i øst, og i europæiske metropoler som Milano, Paris, London og Barcelona.

Kom ind og bliv inspireret af dansk design i

Flagship Store Barcelona
Carrer del Rosselló 222
08008 Barcelona

Tel: 0034 931 929 845
Mail: barcelona@carlhansen.com

ÅBNINGSTIDER

Mandag – lørdag: 10.30 – 19.30
Søndag: Lukket

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.