Spolorm hos hunde er også til farligt for mennesker

Det anbefales, at hundehvalpe behandles for spolorm, når den er to, fire og seks uger gammel. Drægtige tæver skal behandles hver anden uge fra den 40. dag, den er drægtig, og indtil hvalpene er seks uger gamle. Det er vigtigt, at tæven og hvalpene behandles for spolorm samtidigt, og hvis der er andre dyr i husholdningen, bør de også behandles.

Mange hvalpe kommer til verden med spolorm
Toxocara canis, som spolorm hedder på latin, er den mest almindelige form for orm, som en hund kan have, og stort set alle hvalpe kommer til verden med spolorm. Hvalpene smittes til dels som foster via moderkagen eller efter fødslen gennem mælken, når hvalpen dier. Selvom den drægtige tæve bliver behandlet for spolorm er det almindeligt, at der stadig findes larver i både leveren og musklerne. Disse larver bliver ikke slået ihjel, når tæven behandles for spolorm. Når tæven er i sjette uge, "vågner" larverne og bevæger sig via navlestrengen gennem moderkagen og ind til fosteret, hvor de sætter sig på leveren. Længere henne i drægtighedsperioden flytter nogle af larverne sig til tævens mælkekirtler, hvor de gennem mælken overføres til de diende hvalpe.

Æggene udvikles i tarmsystemet
Når en hund smittes med spolorm gennem munden, udvikler æggene sig i hundens tarmsystem. Æggene udviklerne sig til larver og bevæger sig gennem blodårerne fra leveren, til lungerne og hostes derefter op. Larven sluges igen og ryger atter ned i tarmsystemet, hvor den udvikler sig til en voksen spolorm. Allerede tre uger efter at hundehvalpen er kommet til verden, kan den have æg fra spolormen i sin afføring. Det er på denne måde, at mennesker kan blive smittet med spolorm. Smittefaren er stor, da en hunspolorm kan producere helt op til 200.000 æg om dagen, der efterfølgende kommer ud sammen med hundens afføring. Æggene er utroligt hårdføre over for udefrakommende påvirkninger og kan overleve i flere måneder, hvis miljøet er optimalt.

Har min hund spolorm?
Det er ikke altid nemt at se om en hund har orm. De mest almindelige tegn på, at hunden har spolorm er, når den lider af diarre, eller hvis den er meget tynd trods en stor appetit. Hvalpe med orm har ofte en mat pels og en stor opsvulmet mave. Af og til kan de også have et dårligt åndedræt og hoste. I visse tilfælde kan man se ormen i afføringen, men hvis det sker, er det almindeligvis tegn på, at infektionen virkeligt har taget fat. Hvad angår ormens æg, er der så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje.

Mennesker kan også få orm
Spolormens æg kan overføres til mennesker ved direkte kontakt. Æggene udklækkes derefter i tarmkanalen. Herfra spreder laverne sig til mange forskellige organer, så som lungerne, leveren og i værste fald øjnene og nervesystemet. Heldigvis er det usædvanligt, at mennesker smittes. I USA har forskningsundersøgelser vist, at 2,8% af befolkningen har spolorm. Heraf har størstedelen aldrig vist nogle symptomer.
I Spanien regner man med, at hvert tredje barn på et eller andet tidspunkt bliver smittet. Vilde hunde der aldrig har fået behandling for orm udgør en alvorlig smittefare, og sandstrande er et ideelt sted for spolormen at formere sig.
Undersøgelser i Finland viser, at sandkasser er det sted, hvor børn almindeligvis bliver smittet. Smitten påvirker børn i meget større grad end voksne, og symptomerne er oftest kløe ved endetarmsåbningen og specielt om natten.

Det er nemt at forebygge mod smitte
Det er nemt at forebygge mod spolorm. Forebyggelsen sker ved regelmæssigt at give sin hund ormekur. For mennesker er det vigtigt at undgå at lade sig slikke af hunden. Hvis man mistænker, at ens hund har orm, kan man tage en afføringsprøve med til sin dyrlæge, der foretager en analyse, og giver et endeligt resultat, så hunden kan blive behandlet.

Susanne Kamu, Skandinavisk Smådyrsklinik
Autoriseret dyrlæge, D.V.M
contact@petvetkamu.com
www.petvetkamu.com
Tlf. 952 667 333