Det danske magasin i Spanien
GOLF I SOLEN

Sæsonen er nu afsluttet, og vores medlemmer er vendt hjem til deres baner i Norden. Vi kan se tilbage på en sæson fyldt med spilleglæde, mange deltagere, varierede turneringsformer og ikke mindst mindeværdige runder på fantastiske baner. Frem for alt er det fællesskabet, der bliver siddende i hukommelsen – møderne, grinene og de øjeblikke, der gør Golf i Solen til noget mere end bare golf.

Her kommer nogle hilsner fra vores medlemmer på deres hjemmebaner. Fra The Scandinavian Golf i Danmark i syd – til Meland Golf i Norge i nord.

Niels Christoffersen, The Scandinavian Golf Club Danmark

Niels fra The Scandinavian Golf Club
Min hjemmebane i Danmark er The Scandinavian, nord for København på den tidligere Farum kaserne. Her finder man to exceptionelle par 72‑baner, Old og New Course – begge rangeret i Top 50 i det kontinentale Europa. Kun 25 minutters kørsel fra hovedstaden får man golf i absolut topklasse.

Træningsfaciliteterne er blandt landets bedste med fem greens, flere indspilsområder, driving range fra græs og indendørs Trackman‑træning. Og efter runden venter en fremragende restaurant og café, hvor man kan nyde smørrebrød, en kold øl eller en middag fra et velassorteret menukort.

Når vintersæsonen i Spanien går på hæld, glæder jeg mig altid til at komme hjem til, hvad jeg mener er Danmarks bedste golfanlæg.

Björn Mörlund, Kristianstads GK Sverige

Björn på Kristianstads Golfklubb
Kristianstads Golfklub i Åhus, Sverige, tilbyder en unik golfoplevelse med sine to naturskønne baner på sandjord, hvor kystnær natur og førsteklasses banedesign mødes. Et anlæg, der absolut er et besøg værd!

Juul Arne Norum, Trysil Golf Norge

Juul på Trysil Golf
Trysil i Norge er mest kendt som et ski-paradis om vinteren, men tiltrækker også om sommeren med golf i naturnære omgivelser. Her venter en hyggelig og udfordrende bane med fjeld- og skovkarakter.

Lasse på Meland Golf
Nord for Bergen i Norge, blandt fjordene, finder vi Meland Golf. Her er der travlt for greenkeeperen Lasse Kleven, som sørger for, at banen altid holdes i topstand for medlemmer og gæster. Er du heldig, kan du se Hurtigruten passere under din golfrunde.

Lasse Kleven, Meland Golf Norge

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.