På den anden side… Vil vi være sunde?

Sommeren er kommet. Solen skinner og det vrimler med glade folk på stranden. Det er et smukt syn – eller er det? Det vælter jo med overvægtige mennesker overalt – og der bliver flere og flere af dem. Både WHO og World Obesity Federation har i flere år taget sig til hovedet. Sidstnævnte antager nu, at allerede i år 2035 vil halvdelen af den europæiske befolkning være overvægtige. Det er hverken kønt at se på – eller tænke på. Overvægt koster liv, livskvalitet og enorme ressourcer for samfundet – helt unødvendigt. Derfor skal der ske noget – nu. Det kan kun gå for langsomt.

Mens debatterne om abort, ligestilling og Covid-19 vaccinerne nærmer sig det endeløse, har vi aldrig fået gang i en sundhedsdebat. Hvorfor? – det er måske den vigtigste debat af dem alle sammen. Alle læger og politikere på tværs af baggrund, alder, køn og nationalitet er jo enige om, at den er gal. Hospitalerne i hele den vestlige verden flyder med patienter med diabetes, kræft, hjerte-kar-sygdomme, blodpropper, lunge- og nyresygdomme. Det skyldes, først og fremmest, den omfattende overvægt – givetvis krydret med lidt stress. Lægger vi det hele i samme reagensglas får vi det moderne begreb: Livsstilssygdomme.

Vi lever i en tidsalder, hvor vi er mere oplyste end nogensinde – hele vejen rundt. Alligevel lever mange af os helt forkert. Vi stresser, bevæger os ikke nok, spiser forkert – og alt for meget. Panoramaet er jo tragikomisk. Og ingen gør rigtigt noget. Præcis som halvdelen af befolkningen er på vej til at blive for fede – for nu at sige det, som det er – antager det spanske sundhedsvæsen tilmed, at halvdelen af befolkningen i år 2050 vil have været ramt af en eller anden form for kræftsygdom. Rejser hårene sig nu på de store kroppe?

Kræft rammer alle, men er du i fysisk og psykisk balance, er dine chancer for at overleve større. Det gælder ved alle sygdomme. Efter Covid-19 pandemien har der været stor fokus på det sidste; det mentale helbred. Det giver kun mening – men det giver ingen mening, at der ikke er kommet den mindste fokus på vigtigheden af god kost og fysisk aktivitet. Begge dele er rene vitaminer for hjernen.

De seneste år har jeg spurgt mig selv, i dybeste alvor, om vi overhovedet er interesserede i at leve sundt – og føle os sunde? Med ”vi” mener jeg os alle. Lige fra politikere og sundhedsvæsenet til pressen og borgerne. Halvdelen af os står jo med det ene ben i en alvorlig livsstilssygdom.

For præcis to år siden blev vi kollektivt Covid-19 vaccineret. Det lykkedes. Det næste må blive, at vi kommer på kollektiv slankekur og livsstilskursus. Myndighederne i hele EU burde iværksætte tidens største sundhedsdebat – for at redde liv, sikre vores livskvalitet og spare sygehusvæsenet for enorme ressourcer. Mens vi venter, må vi tage sagen i egen hånd. Tag et stykke frugt i stedet for en chokoladebar. Gå eller løb en lang tur i aften og spar ikke på de daglige vitamin- og mineraltilskud. Nyder du – som jeg – en GT, så spar den til weekenden.
Livet er skønt – men skånsomt. Så gør hvad du kan, for også at være ”med” til næste sommer.