Rota Vicentina – en ny spændende vandrerute i Portugal

Til vores portugisiske eventyr havde vi valgt at bo i den lille landsby Carrapateira, som ligger på selve Rota Vicentina. Landsbyen har under 500 indbyggere og er virkeligt lille, men meget smukt beliggende bagved en imponerende sandstrand med skønne klitter. Der er 512 km. fra Málaga til Carrapateira, og dem kan man klare på 5-6 timer, da der er motorvej det meste af vejen. I dag lever byen af to ting: surfere og vandrere. Hele den sydvestlige del af Portugal er et eldorado for surfere, fordi de sandstrande, der ligger, når der er et ´hul´ i klippekysten, er helt ideelle til at ride på bølger på. Overalt er der autocampere, som surferne bor i, og de er velkomne i denne fattige del af landet, som ikke har andre indtægtskilder end turisme. Og nu er der så kommet endnu en velkommen aktivitet til: vandring. Rota Vicentina har givet anledning til at vandrere kommer rejsende langvejs fra, og vi mødte tyskere, canadiere, franskmænd og hollændere for blot at nævne nogle få. Der er ingen tvivl om, at ruten er et trækplaster, for dens placering langs med den vilde klippekyst gør, at den er ganske enestående smuk og dramatisk.

 

Ruten starter på Cabo San Vicente, som er opkaldt efter martyren San Vicente, som levede i Spanien i 300 tallet og som blev torteret til døde, fordi han ikke vil afsværge sin kristne tro. Han er knyttet til Cabo San Vicente, fordi sagnet fortæller, at hans lig skyllede i land ved forbjerget. Det ved jeg ikke, om man skal tro på, for der er mange myter omkring San Vicente, men sikkert er det, at han har givet navn ikke blot til Portugals sydvestligste forbjerg, men også til kysten (Costa Vicentina) og nu til vandreruten.

 

Det var den berømte eventyrer Henrik Søfareren, der var med til at gøre Cabo San Vicente kendt, for det var her bagved forbjerget, han havde sin base, hvorfra han sendte skibe ud i verden for at finde nyt land. Under hans auspicier fandt man bl.a. Madeira, Azorerne og De Kapverdiske øer. Henrik var søn af den portugisiske konge Johan den 1. En kongesøn hedder på portugisisk en ´infante´ (som på spansk) og hele vejen på motorvejen langs med Algarve kysten har vi kørt på Autovia do Infante, som altså henviser til Enrique El Navegante, som han hed på portugisisk. Han levede fra 1394 til 1460 og fik stor betydning for den europæiske udforskning af Afrika og for Portugals monopol på at sejle syd om Afrika, et faktum som blev afgørende for opdagelsen af Amerika, idet spanierne dermed var tvunget til at søge en alternativ rute til de eftertragtede krydderier i Indien.

 

Da vi havde valgt at bo i Carrapateira i fem nætter, lavede vi dagsture på både den historiske vej og på fiskernes sti, for på den måde at se de meste spektakulære dele af ruten. I Carrapateira boede vi på den lille perle af et overnatningssted: Pensão das Dunas, som er et familieforetagende med alt hvad det indebærer af gæstfrihed, personlighed og service. Et supergodt sted, som pga. den enestående service er meget værdsat og svært at få plads på. Se her.  Især er morgenmaden helt fantastisk og er nok en medvirkende faktor til at stedet er blevet vinder på Tripadvisor de sidste to år.

 

Ejerne Eduardo (portugiser) og Agnes (hollænder) er blandt initiativtagerne til Rota Vicentina, så de ved alt om ruten og kan komme med forslag til dagsture, til spisesteder, udflugtsmål osv. Her kan man købe kort over ruten samt den tilhørende bog, og hvis man vil studere ruten hjemmefra kan man gå ind på dens website: rotavicentina.com Her kan man se, at der også foreslås rundture som udgår fra ruten, så på den måde behøver man ikke at gå frem og tilbage.

 

Vores 4 dagsruter var en 11 km. lang rute, der går rundt om forbjerget, som Carrapateira ligger ved. Her havde vi en enestående udsigt ud over den vilde klippekyst og de smukke sandstrande. Vores næste rute var en rundtur ved Bordeira, kun 5 km. fra Carrapateira. Her går man inde i landet og forbi skjulte søer i et landskab der er præget af ´urskov´ altså en selvsået naturlig plantevækst. Det var en meget smuk og betagende rute på 16 km. Vi gik også rundt nede på Cabo San Vicente, hvor Fiskernes sti går op langs med vestkysten, men den del var svær at gå på pga. mange sten, så efter et par km. opgav vi og vandrede i stedet fra den nyombyggede landsby Pedralva til Carrapateira – en tur på 10 km. Endelig vil jeg stærkt anbefale den rundtur vi gik op til landsbyen Odeceixe. Her parkerede vi inde i landet tæt ved ruten og gik først 4 km. langs med en skøn kanal, indtil vi kom til landsbyen Odeceixe. Her lindrede vi ganen og gik videre imod havet og ud til landsbyens enestående strand, omgivet af klipper og vildskab. Herfra gik vi sydpå langs med den forrevne klippekyst, hvor vi så storke, der lå på reder på klipper over havet. Et ret usædvanligt syn. Stien er uendeligt smuk, så jeg kan anbefale denne 13 km. lange rute på det varmeste.

 

Vi var også et smut henne i den fine gamle by Aljezur, som engang var en blomstrende handelsby pga. sin beliggenhed i en beskyttet flod bagved kysten, men som i dag blot er en skygge af sig selv. Over byen troner en flot borg, som er en af de 7 borge, der pryder Portugals flag.

 

Rota Vicentina er en sand fryd for vandrere og det varmer ens vandrehjerte at se, hvordan dette initiativ har givet business til en masse små overnatningssteder og restauranter. Vandring er virkeligt blevet ´opdaget´ af myndighederne som en ny måde at tilbyde attraktioner til turister på. Når vandrerne kommer gående i en lind strøm giver det basis for mange menneskers levebrød, og det kan jo kun glæde en, når nu denne del af Portugal er notorisk fattig, fordi der ikke kan dyrkes noget. Jorden er klippegrund med krat på, og ud over lidt fiskeri, har der ikke været meget at leve af. En stort område af dette krat er nu heldigvis blevet udlagt til naturpark. Så nu går det som sagt fremad, og som kuriosum kan nævnes, at landsbyen Pedralva, som nærmest var forladt for få år siden (der var 9 indbyggere tilbage), nu er blevet opkøbt af initiativrige mennesker med tilknytning til Rota Vicentina og der er lavet en masse moderne ´værelser´ i en hel masse af de gamle forladte bygninger. Der er to herlige restauranter og sorg er til glæde vendt. Hurra for det. Se: aldeiadapedralva.com/en/hotel

 

Og så skal det til slut lige siges, at Portugal har en helt anden og langt bedre kagetradition end Spanien. Hver dag kunne vi derfor mæske os i herlige frisklavede kager, især indkøbt på torvet i Carrapateira i baren Microbar. Og således opfedede og opmuntrede kan vi fryde os over, at Portugal ikke ligger ret langt borte fra Andalusien.

 

Af Else Byskov