Nordspanieren Javi Gracia er elsket af alle – og vil blive i Andalusien.
Vi møder ham en formiddagsstund i personalecafeteriaet på Estadio La Rosaleda. Med en stak papirer under armen, smilende og imødekommende før dagens dont på kontoret og ved træningssessionerne på atletikstadion Ciudad de Málaga.
Sådan er han hele vejen igennem. Et socialt menneske, blød af væsen, nænsom og beleven, men med et væsentligt krav til sine spillere på Málaga CFs hold i verdens bedste række, La Liga: Hårdt arbejde!
Den 44-årige træner, Javi Gracia fra Navarra i Nordspanien, er en helt anden type end de to foregående cheftrænere i klubben, stone-ansigterne Pellegrini fra Chile og Bernd Schuster fra Tyskland med CV’er krydret med internationale topklubber. De havde folk til at gøre det grove arbejde under de daglige træningspas. Det har Grace, som han populært kaldes, også, men han involverer sig langt mere i nærkontakt med sine spillere.
Og i kampene så tæt på som banens sidelinje tillader – i evig bevægelse.
Han kommer fra nedrykning fra La Liga til 2. division i Osasuna i Pamplona.
“Jeg tror aldrig jeg vender tilbage dertil, siger han. Jeg, mine kone og vores tre børn har det strålende her i Andalusien”, siger han.
Fansene og Al-Thani
“Jeg forstår godt en vis mistænkelighed og skeptisme overfor min person og mit virke, da jeg kommer fra en nedrykker-klub, men modtagelsen i klubben, af fansene og hele byen har været fantastisk. Man lever jo og ånder for Málaga CF.
Og jeg blev virkelig overrasket, da klubejer sheik Al-Thani som det første efter en landing i Málaga tog ud til vort træningsanlæg for at byde mig velkommen og ønske held og lykke.
Alle viser mig tillid”, fortæller Gracia.
Positivt budskab
“Nu knap seks måneder efter min tiltrædelse – og gode resultater tror jeg, at vi ved hårdt arbejde har gjort alting rigtigt”.
Blot mangler vi nogle mål i kampene. Tænk på 0-0-matchen mod FC Barcelona. Hvis vi havde tabt, ville fansene have forstået det. Havde vi vundet, ville de have husket det resten af livet. Men de vil heller ikke glemme det flotte resultat og vor imponerende indsats. Men jeg vil altid gerne se os bedre”.
Efter hver kamp sender Gracia et positivt budskab til de spillere, der ikke kom på banen.
“Vi har en rigtig god trup og hvert medlem af holdet ved, at de kan kaldes på banen når som helst,” slutter Gracia.
Spillerne om Gracia
“Det er vigtigt for ham, at vi alle involverer os i hans projekt”.
Ignacio Camacho, midtbanespiller
“Det har overrasket mig, hvordan han kan læse en modstander præcist, hvilket giver os mange flere muligheder for at indrette vor spillestil og ikke blive taget på sengen”.
Sergio Sanchez, centerforsvarer
“Jeg takker ham. Han har vist stor tillid til mig. Og min måde at takke ham på er, at jeg klarer mig godt på banen.”
Sergi Darder, midtbanespiller
“Han kan lide at arbejde med hver spiller individuelt. Vi er alle fast besluttet på at arbejde hårdt under hans ledelse.”
Pozo Recio, midtbanespiller
“Jeg takker ham for den tillid, han har vist mig”.
Juanmi, angriber
“Jeg elsker hans engagement”.
Ricardo Horta, ny portugisisk angriber
Hurtigt rundt om Gracia
Født den 1. maj 1970 i Pamplona i Spanien.
Gift og tre børn.
Spillede som aktiv for disse klubber:
Athletic Bilbao, Lleida, Valladolid, Real Sociedad, Villarreal og Córdoba.
Træner i disse klubber: Villarreal (ungdom), Pontevedra, 2. division B, Cádiz, 2. division B, Villarreals andethold, Olympiakos Volu og Kerkyra, begge bedste græske række, Almería, 2. division, Osasuna, La Liga, som han rykkede ned med, og nu altså Málaga CF.
Hans kontrakt i Málaga CF løber foreløbig i én sæson.
Årsløn: 300.000 eruo.
Málaga-kamp undersøges nu for match-fixing
Match-fixing (aftalte resultater) er et af den moderne fodbolds store problemer. Et andet er doping.
Det spanske professionelle fodboldforbund, LFP, slår hårdt ned ved afsløringer. Men tunge sager, hvor det ofte kan knibe med bevisførelse.
Den store match-fixingsag i Spanien i øjeblikket drejer sig om en La Liga-kamp for to sæsoner siden, hvor Levante fra Valencia hjemme tabte til nedrykningstruede Zaragoza. Her mente selv nogle Levante-spillere, at noget var galt, da de fornemmede, at centrale spillere på holdet ikke gav sig fuldt ud, blandt andet holdets målmand. I den sag pågår nu afhøringer.
I lyset af den er Málaga CF trukket ind i en lignende sag. Elche behøvede i kampen i Málaga lørdag den 3. maj i år point i bestræbelserne på at undgå degradering til 2. division. Holdet sejrede i overværelse af 21.329 tilskuere – heraf mange hundrede fra Elche – med 1-0. Odds fra Betting-firmaet Bet365 før kampen lød på henholdsvis 2.05, 1.54 og 4.01.
Málaga-træneren, tyske Bernd Schuster, mente efter kampen, at hans spillere “ikke var gået til grænsen af deres ydeevne”.
Det er Elche, der undersøges. En udbetaling på 500.000 synes klubben ikke at kunne gøre redde for!
I Levante-Zaragoza-sagen drejer det sig også om flere hundredetusinde euros.
Kamp nummer 500 blev tabt
Søndag den 28. september spillede Málaga kamp nummer 500 i La Liga. Men det blev en kedelig jubilæumsmarkering. Madrid-klubben Getafe sejrede på eget græs med 1-0 over Málaga CF.
I de 500 kampe har Málaga benyttet 166 spillere og det er blevet til 167 sejre, 132 uafgjorte og 201 nederlag.
Mod Getafe rundede midtbanespilleren Ignacio Camacho sin kamp nr. 100 for Málaga CF.
De bedste målskytter for Málaga i de 500 kampe:
Dely Valdes (Panama): 38 mål
Dario Silva (Uruguay): 36 mål
Duda (Portugal): 33 mål
Salva Ballesta (Spanien): 29 mål
Rondon (Venezuela): 25 mål
Catanha (Brasilien): 24 mål
Musampa (Congo): 22 mål
Eliseu (Portugal): 16 mål
Santa Cruz (Paraguay): 15 mål
Edgar (Portugal): 14 mål
Isco (Spanien): 14 mål
Baha (Marokko): 14 mål
I parentes landene disse målskytter er født.
Flest kampe:
Duda: 251
Fernando Sanz: 205
Jeus Gamez: 193
Valcace: 184
Weligton: 159
Edgar: 158
Gerardo: 156
Eliseu: 152
Sandro: 147
Contreras: 131
Miguel Angel: 131
Weligton er brasilianer, Duda, Edgar og Eliseu, som nævnt portugisere, og alle de er øvrige er spanierne.
Sanz blev senere præsident for klubben.
Tab på 400.000 euro
Den 5. august 2013 signerede den da 19-årige Robert Chen fra Panama en fireårig kontrakt med Málaga CF. Prisen lød på 400.000 euro til hans hidtidige klub, San Francisco FC.
Penge, der nu synes tabt. For dels kan han ikke bruges på Málaga-mandskabet, fordi holdet har opbrugt sin udlændingekvote, og dels har han pådraget sig en alvorlig korsbåndsskade i venstre knæ under træningen. Med operation til følge.
På et tidspunkt hvor Málaga CFs sportsdirektør Mario Husillos gjorde sig alvorlige anstrengelser for at komme af med ham.
Chen har haft plads på Panamas landshold og blev til Málaga anbefalet af dette mandskabs træner, Dely Valdes, tidligere topscorer for Málaga CF. I sidste sæson lejedes Chen ud til belgiske SV Zutte Waregem. Men uden succes.
Murcia tvangsnedrykket
I juni spillede Real Murcia oprykningskampe til La Liga. Men resultaterne glippede mod Córdoba, der nu er i Spaniens fornemste række.
I august led Murcia så den kranke skæbne at blive tvangsnedrykket til 2. division B (svarende til 3. division). Det professionelle spanske fodboldforbund med formand Javier Tebas i spidsen fandt simpelthen økonomien i klubben så miserabel, at de såkaldte finansielle fair play-bestemmelser ikke kunne overholdes.
Murcias plads i 2. division er overtaget af Mirandes, der ellers rykkede ned efter sidste sæson.
I 1992 led Real Murcia samme skæbne – som det første hold i Spanien i øvrigt.
Resultater La Liga:Málaga CF – Athletic Bilbao 1-0 (1-0) Målscorer: Luis Alberto.
Valencia – Málaga CF 3-0 (2-0).
Málaga CF – Levante 0-0.
Espanyol – Málaga CF 2-2 (1-0) Målscorere: Camacho og Duda
Málaga CF – FC Barcelona 0-0
Getafe – Málaga CF 1-0 (1-0)
Málaga CF – Granada 2-1 (0-1) Målscoerere: Santa Cruz og Antunes (straffespark)
Cordoba – Málaga CF 1-2 (0-2)
Málaga CF – Rayo Vallecano
Sidstnævnte kamp spillet efter redaktions deadline.
Se
www.Málaga-support.dk
Udvisninger: Duda, Antunes, Darder og Weligton og Angeleri.
Et bemærkelsesværdigt resultat
Málaga CFs uafgjorte 0-0 mod ubesejrede FC Barcelona på Estadio La Rosaleda vakte mere end almindelig opsigt. De hårdt fightende Málaga-spillere satte Messi, Neymar og Co. helt ud af spillet.
Kun én gang tidligere er det lykkedes Málaga at få uafgjort mod Barca. Også 0-0 i sæsonen 2005-2006 på hjemmebane.
Det eneste Málaga-sejr i historien her over FC Barcelona ligger tilbage i sæsonen 2003-2004, hvor det blev til en sensationel gevinst på hele 5-1. Salva Ballesta, der i dag er træner for Málaga CF’s andethold, scorede hat-trick.
Tribunepladser fås hos La Peña de Dinamarca
Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i andre lande er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn.
Forinden let måltid, oplæg og i restaurant Casa Danesa og bus tur-retur til stadion fra Fuengirola.
Kontaktpersoner:
Kasserer Uffe Madsen 649 814 842
kasserer@Málaga-support.dk
Formand Morten Møller 617 700 424
info@Málaga-support.dk
La Peña de Dinamarca er den en eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF optaget i Federación de Peñas Malaguistas i Málaga CF. Den tæller mere end 200 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena og børnehospital i Málaga.
Klubben optager fortsat nye medlemmer.
www.Málaga-support.dk
La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i oktober:
Lørdag den 4. Kl. 22.00:
Málaga CF – Granada
Søndag den 26. Kl. 12.00:
Málaga CF – Rayo Vallecano