Det danske magasin i Spanien

Bundskraberen Málaga CF i dyb krise med skader og mentale problemer – psykolog er blevet ansat

De sportslige rædsler er fortsat i Málaga CF efter hyring af træner Pepe Mel fra Madrid til erstatning for Pablo Ruede efter blot seks spillerunder. 2. divisionsholdet er præget af en dyb krise i bundregionen i rækken.

Og så kom den rutinerede Mels position i spil. Den store og enthusiastiske fangruppe Bokeron-fronten mødte op til træningen for at udtrykke deres utilfredshed. Málaga CF lå da nummer 22 og sidst.

Pepe Mel kan undskylde med mange skader, udvisninger, grove fejl i kampene og nu også mentale problemer hos spillerne. Situationen var desperat.

På foranledning af Mel er psykologen Patricisa Ramirez ansat til at tage sig af spillernes mentale tilstand. Hun arbejdede tidligere sammen med Mel, da han virkede i Betis i Sevilla. Endvidere med Goyo Manzano, ex-træner i Málaga CF.

Pepe Mel – hvor længe holder han som træner?

Snoren forlænget

Trods de gruvækkende elendige resultater for Málaga CF har Mel stadig kredit i klubben. Hans fremtid lige nu er i hænderne på den retslige administrator, advokat Jose Maria Munoz. Hvad der skal ske med Mel vil ikke være en beslutning for sportsdirektør Manolo Gaspar, som netop var den, der stolede på Mel efter den smertefulde fyring af Pablo Guede.

Men, lige nu er der en overbevisning om, at det ikke vil være en løsning på ny at skifte træner.

Mels snor er forlænget.

En af  Málaga-holdets anførere, veteranen Escassi siger:

”Vi er rigtig gode spillere, men vi er ikke blevet til et hold. Vi skal være ansvarlige og koncentrerede i kampene!”

Ikke en let start

Med to spillere langtidsskadede har Málaga CF fået forbundstilladelse til at erhverve en ny spiller udenfor transfer vinduet. Valget faldt på den 26-årige forsvarer Lumor Agbenyenu fra Ghana med en flakker tilværelse i europæisk fodbold med en vis succes i La Liga hos RCD Mallorca.

”Det var en fantastisk tid på Mallorca”, siger han. ”Jeg nød foldboldlivet her, men min karriere har udformet sig lidt mærkeligt i forskellige lande. Jeg håber at gøre det godt i Málaga denne fantastiske fodboldby”.

Han trådte til i oktober. Tydeligvis med tilpasningsvanskeligheder på Málaga-holdet, men heller ikke let, når det spiller, som det gør.

Yanis Rahmani – vender måske tilbage til Málaga
Advokat Jose Maria Munoz – bestemmer i Málaga CF.

Nu forstærkninger

Sportsdirektør Manolo Gaspar kigger nu mod transfervinduet i januar for nødvendige forstærkninger, så nedrykning til 3. division undgås. Øverst på listen står den 28-årige Yanis Rahmani, født i Frankrig med far fra Algier og portugisisk mor. Fløjspiller med et enorm drive med stor succes i Málaga CF i sæsonen 2020-21, hvor han blev lejet i Almeria.

Siden sikrede Eibar ham, men efter denne klubs nedrykning til 2. division får Rahmani  ikke megen spilletid. I hans sæson i Málaga tegnede han sig for fem fuldtræffere i 39 opgør. Et nyt lejemål trænger sig på.

En anden spændende aktør i kikkerten er den 33-årige Lago Junior, ligeledes fløjspiller. Han er født på Elfenbenskysten og repræsenterer pt RCD Mallorca i La Liga – ofte startende på bænken.

Men vanskeligt for en bundklub som Málaga CF at skaffe ny, kvalificeret arbejdskraft!


Lumor har spillet i fem lande

Nyerhvervelsen Lumor Agbenyenu er født den 10. august 1996 i Accra i Ghana. Selv kalder han hans karriere lidt mærkelig

2015 – 18: Portimonense SC, Portugal – 81 kampe 1 mål

2017: TSV 1860 München, Tyskland (udlånt) – 19 k 2 mål

2018 – 21: Sporting CP, Portugal – 9 k 0 mål

2019: Göztepe SK, Tyrkiet (udlånt) – 9 k 0 mål

2019 – 20: RCD Mallorca, Spanien (udlånt) – 24 k – 1 mål

2021 – 22: Aris Thessaloniki FC, Grækenland – 13 k 0 mål

2022: Málaga CF, Spanien.


Bedst af seks

Argentineren Pablo Gude fik seks kampe i spidsen for kriseramte Málaga CF.

Han opnåede blot tre point med en sejr og fem nederlag med fem mål for og 12 imod.

Til sammenligning skrabede hans afløser Pep Mel seks point sammen i hans første seks opgør med en sejr, tre uafgjorte og to nederlag. Fire mål for og fem imod.

Herefter flere pauvre resultater for Mel.


Seks trænerfyringer

Efter 15 spillerunder i 2. division havde seks trænere måtte lade livet.

Først argentineren Pablo Ruede i Málaga CF. Og så fulgte Aitor Karanka, Granada, fransk-tuneseren Medhi Nafti, Levente, Jon Perez Bolo, Oviedo, Javier Baraja, Ibiza, og Juan Carlos Carcedo, Zaragoza, hvor man også afsatte sportsdirektør Torrecilla.

Zaragoza, der før sæsonen fik ny ejerkreds, sikrede sig herefter en trænerkapacitet i Fran Escriba fra Valencia. En mand med stor erfaring fra La Liga.

Pablo Guede, der i Málaga CF, var den første, der fik silkesnoren i 2. division.

SIDEN SIDST

Oviedo – Málaga CF 1 – 0

Málaga CF – Eibar 0 – 1

Cartagena – Málaga CF  2 – 1

Málaga CF – Sporting Gijon 1 – 1

Zaragoza – Málaga CF

Herefter lå Málaga CF nr. ? med ? point for 6 kampe.


Målscorere:

2 mål:

Ruben Castro

Christian Gutierrez

1. mål:

Fran Sol

Jimenez

Escassi

Gallar

Juande


Udvisning:

Bustinza

Burgos


Pokalturneringen Copa del Rey:

SCR Peña Deportiva, Ibiza (3. division) – Málaga CF 7 – 8 efter forlænget spilletid og straffespark.

Ordinær kamp 1 – 1.

Nyerhvervelsen som forward Ruben Castro er topscorer, men har skuffet gevaldigt.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.