Flåter og lopper er almindelige i Spanien, men der er en væsentlig forskel på dem.
Et loppebid kan som regel beskrives som en ubehagelig oplevelse, hvorimod et flåtbid kan være farligt. Velkendte sygdomme i Skandinavien, der er forårsaget af flåtbid, er Borrelia og TBE (Tick Borne Encaphalitis). I Spanien findes der derudover to alvorlige sygdomme; babesiose og erlishios.
Smitteproceduren
Det er dog ikke selve flåten, der er farlig, men derimod de små parasitter og bakterier, som lever inde i den. Flåten fungerer som vært for disse encellede organismer uden selv at blive syg. For at kunne fuldføre sin livscyklus må disse små parasitter og bakterier forlade flåten, og finde et nyt værtsdyr. Det gør de ved hjælp af flåtens spyt.
Når flåten bider sig fast, borer den sit hoved gennem huden og forbliver det samme sted i flere dage. Samtidigt med den suger blod, overfører den spyt til sit offer. Det er i denne forbindelse, at parasitten eller bakterien overføres til det nye værtsdyr. Chancen for, at de små organismer bliver overført, afhænger selvfølgelig af, hvor længe flåten sidder fastbidt på huden. Derfor bør den fjernes, så snart den opdages.
Forskellige sygdomme
I Spanien findes der tre forskellige sygdomme, der overføres til hunde som følge af et flåtbid. Disse sygdomme er borrelios, baesios og erlishios.
Borrelios er den mest almenkendte sygdom, og den forekommer i hele Europa. Borrelios skyldes en bakterie, som hedder Borrelia. Blandt symptomerne kan nævnes feber, smerte og i perioder begynder hunden at halte skiftevis på det ene og det andet ben.
Borrelios er den mindst alvorlige sygdom, da den reagerer relativt godt på antibiotisk behandling.
Babesios findes ikke kun i Spanien men i hele Europa. Sygdommen er sjældent forekommende i Skandinavien, men den findes. Babesia, som den sygdomsfremkaldende organisme kaldes, er ikke en bakterie men derimod en parasit. Parasitsygdomme reagerer som regel ikke lige så godt på antibiotisk behandling som bakteriesygdomme, hvilket er en af grundene til, at sygdommen babesios er meget mere alvorlig end borrelios.
Det er specielt den store, brune flåt, der bærer babesia. Når babesia parasitten er kommet ind i hundens krop, søger den ind i blodomløbets røde blodlegemer, hvor den lever af blodlegemernes materie. Den vokser, og når den er tilstrækkeligt stor, deler den sig. Efter at have delt sig et par gange, går det røde blodlegeme i stykker, og babesian samt blodlegemets affaldsprodukter kommer ud i blodomløbet.
Den frigjorte babesian søger straks til nye røde blodlegemer. De dertilhørende affaldsprodukter er årsag til, at hunden bliver syg. Efter en måneds tid bliver en enorm mængde parasitter frigjort, og hunden begynder at vise sygdomssymptomer. Hver gang cirklen afsluttes, og affaldsprodukterne kommer ud i blodomløbet, hvilket sker en gang om måneden, får hunden sygdomssymptomer. Den bliver træt, får feber, anæmi (blodmangel), ondt i kroppen, manglende appetit, og hunden kan endda miste lysten til at leve.
Erlishia er en parasit, der virker på omtrent samme måde som babesia, men den søger i stedet til de hvide blodlegemer, hvilket betyder, at sygdommen har en svækkende effekt på immunsystemet. Symptomerne på erlishios minder meget om babesios, men forløbet er ofte meget mindre dramatiske. Sygdommen kan have en vældig lang inkubationstid. Erlishia kan leve flere år i hunden uden at forårsage nævneværdige symptomer, selvom hunden ikke har det helt godt. Diagnosen stilles med en enkelt blodprøve.
Behandling
Eftersom det drejer sig om alvorlige sygdomme, er den forebyggende behandling meget vigtig. Man kan aldrig helt beskytte sig mod flåter, men der findes mange gode metoder til at forebygge, at hunden bliver bidt af en flåt. Man skal sørge for, at flåten sidder kortest tid muligt på hundens krop ved at fjerne den, så snart man ser den. Den skal ikke hives af men derimod vrides. Det spiller ingen rolle, om den vrides med eller od uret. Den skal tages væk levende og derefter slås ihjel.
I Spanien er flåter aktive hele året, og det er højsæson fra februar til oktober. Flåterne spredes helt enkelt ved kontakt, ofte via græsplæner eller buskads, hvor flåterne lever. De forekommer mest i naturen, og steder hvor der er mange dyr som fx heste, får eller andre hunde.
Af Susanne Kamu, Skandinavisk Smådyrsklinik
Autoriseret dyrlæge, D.V.M
contact@petvetkamu.comwww.petvetkamu.com
Tlf. 952 667 333
