PROFIL: DANIEL FERNÁNDEZ MUNKHOLM

Dansk-spansk basketballspiller i Marbella

Du kan møde skandinavere næsten overalt på Costa del Sol, men hvad du måske ikke forventer, er at finde en dansker på Marbellas professionelle basketballhold?

Club de Baloncesto Marbella fylder 50 år i år. Klubbens seniorhold ligger i øjeblikket i tredje division, men har store forhåbninger om oprykning i løbet af slutspillet til foråret. De fleste af spillerne er spaniere fra Malaga-området, men holdet har også spillere fra USA, Litauen og Argentina, og ikke at forglemme holdkaptajnen Daniel Fernández Munkholm. La Danesas reporter fik en snak med den venlige dansk-spanske spiller inden træningen på Pabellon Carlos Cabezas i Marbella en sen fredag aften.

Et møde i mændenes omklædningsrum

Jeg har interviewet folk på bjergtoppe, golfbaner, lufthavne, en sejlbåd i Gibraltarstrædet, en stald mellem grise og heste og i flere velduftende bodegaer, men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg en dag skulle lave et interview i herreomklædningsrummet på et basketballhold.

Sagen er, at det ikke er let at finde et roligt sted at føre en samtale, når 50 unge er til basketballtræning, og lige så mange ivrige forældre myldrer rundt i pavillonen så CB Marbella-kaptajnen tager mig med ind i mændenes omklædningsrum efter at have sikret sig, at ingen er ved at klæde om. Vi får selskab af holdets internationale kommunikationschef, norske Jeremy Meyer, og i løbet af samtalen møder jeg også træner Rai López og holdets præsident, Don Julio Morales Jiménez.

Samtalen går let med Daniel, som har efternavnet Fernández fra sin spanske far og Munkholm fra sin danske mor. Han taler med overraskende åbenhed om sit liv i basketballverdenen. Og da den 34-årige er en af de ældste på holdet, har han også nogle tanker om, hvad der kommer efter karrieren. Men lad os starte ved begyndelsen.

Fra liga til liga

Hans mor er fra Horsens i Jylland, men Daniel er født i Palma på Mallorca, hvor hans far er fra, og voksede op i Málaga, fra han var to år gammel.

Hvornår og hvorfor begyndte du at spille basketball?

Jeg begyndte at spille basketball, fordi min far, som var min mentor, gjorde det. Han spillede i 20 år som semiprofessionel i en liga på Mallorca. Man kan vel sige, at jeg var hyperaktiv som barn. Jeg begyndte at spille basketball, da jeg var ret ung, men jeg kunne lide alle sportsgrene og var også god til taekwondo, svømning og tennis, så det var ikke kun basketball, før jeg var 13-14 år gammel.

Jeg kan forstå, at du har spillet i mange ligaer i forskellige lande?

Ja, der har været en hel del. Selv om jeg har tilbragt det meste af mit liv i Spanien, spillede jeg fire år på universitetet i Kentucky i USA og et år i basketligaen i Jylland med Randers Cimbria. Her i landet spillede jeg to år med CB Banahavís og fire år i Alicante mellem CB Terralfas og CB Benidorm, før jeg vendte tilbage til Costa del Sol og startede med Marbella-holdet for to år siden.

Hvorfor lige Marbella?

For at være ærlig var vores træner, Rai López, en af hovedårsagerne til, at jeg kom til CB Marbella. Han var min træner i Benahavis for otte år siden, før jeg tog til Alicante. Da han skrev under med Marbella i 2022, kontaktede han mig og sagde: »Næste år skal du komme og spille for mig igen!« – og det gjorde jeg. Rai er en fantastisk træner og også en meget god ven af mig, så det var en stærk motivation. Men samtidig var det også muligheden for at blive en del af en klub med så lang en historie, der gjorde valget let for mig. CB Marbella har en solid tradition, og det betyder meget for mig at være en del af den. Men det vigtigste er måske det menneskelige aspekt – den gruppe, vi har her. Sammenholdet, holdånden og atmosfæren i klubben er meget speciel, og det er en stor grund til, at jeg nyder at arbejde her så meget.

Så det her er dit professionelle job?

Nej, det er det ikke. Alle på holdet har et job ved siden af. Jeg har studeret marketing og virksomhedsadministration og arbejder som projektleder hos marketingbureauet ElephantPink i Marbella. Det er det, jeg laver otte timer om dagen. Efter arbejde går jeg i fitnesscenter, så basketball er min hobby, selv om jeg spiller i tredje division. Vi spiller det, de kalder semiprofessionelt. Men hvis du træner i otte måneder og spiller i fem måneder om året, så går næsten al din tid med det.

»Jeg er ham, der dribler og løber fra den ene side af banen til den anden og tilbage igen. Jeg var endnu mere fantastisk, da jeg var yngre, men nu er jeg ved at blive gammel.«

Holdkaptajn og oversætter

Daniel forklarer, at selv om basketball ikke har så strenge regler for positioner som f.eks. fodbold, er der fem hovedpositioner på banen. Hver spillerrolle har en specifik funktion og kræver forskellige færdigheder. Typisk spiller den højeste spiller på holdet – som deres amerikanske spiller Chris – enten center eller power forward, roller, der ofte indebærer at dominere under kurven, gribe rebounds og beskytte holdet defensivt. Kortere spillere eller dem med den bedste boldkontrol, hurtighed og smidighed – som Daniel selv – har ofte roller som point guard eller shooting guard. Pointguarden fungerer som holdets »hjerne«, der styrer spillet, sætter angreb op og sørger for en god boldfordeling. Shooting guarden er derimod ofte en af holdets bedste skytter og er ansvarlig for at score point både fra distancen og ved kurven. Der er også small forwarden, som kombinerer evnerne fra guards og forwards og ofte bruges til både angreb og forsvar. Tilsammen danner disse fem positioner grundlaget for et afbalanceret hold på banen.

Hvad er din specifikke rolle eller position på holdet?

 Jeg spiller point guard og er også holdkaptajn. Min rolle som kaptajn betyder intet andet end at gå foran med et godt eksempel og forsøge at holde sammen på flokken og sikre, at vi opfylder vores træningsplan på daglig basis. Jeg sørger for, at alle kan kommunikere med hinanden. De fleste af dem er spaniere, så vi taler mest spansk. Men da vi har spillere fra USA og Litauen, taler jeg engelsk med dem og fungerer som oversætter, hvis det er nødvendigt.

Hvad er målet for dit hold?

»Målet i år er selvfølgelig at nå anden division, men en af de vigtigste ting er, at alle, der spiller, bliver bedre og bedre hver dag. Det gælder især de spillere, der er i begyndelsen af 20’erne. De er nødt til at forbedre sig, så de kan spille i fem og ti år endnu. Derfor er vores mål som hold at lære de yngre spillere at spille på et højere niveau. Så det vigtigste er at blive bedre, og hvis det lykkes os at komme i anden division, er det en bonus.

»Hvis der er én ting, jeg tager med mig fra basketball, så er det de mennesker, jeg har lært at kende undervejs.«

Hvad er dine største styrker og svagheder som spiller?

»Jeg har selvfølgelig mange svagheder, og måske er scoring ikke det, jeg er bedst til. Men det er en slags kompromis, for min styrke er, at jeg arbejder hårdt og spiller rigtig godt i forsvaret.

Hvis jeg må spørge, er du så ikke ret lav af en basketballspiller at være?

Jeg er en af de korteste spillere, men måske også en af de hurtigste. Det er mig, der dribler og løber fra den ene side af banen til den anden og tilbage igen. Jeg var endnu mere fantastisk, da jeg var yngre, men nu er jeg ved at blive gammel.

Men hvad! 34 er ikke en alder!

Det er en god alder, men det bliver måske mit sidste år som basketballspiller næste år.

Hvad er den største glæde ved at spille basketball?

Selvfølgelig er det sjovt, når vi vinder, men jeg elsker denne sport og har dyrket den i så mange år og så mange forskellige steder. Hvis der er én ting, jeg tager med mig fra basketball, så er det de mennesker, jeg har mødt undervejs. Nogle af mine bedste venner, siden jeg var 15 år gammel, har jeg mødt gennem basketball. Når man rejser med holdet, bliver man som en familie. Vi bor sammen. Selv nu ser vi hinanden i tre timer hver dag, hvis vi tæller rejsen til og fra træning med. Vi kører i samme bil og mødes efter træning og gør næsten alt sammen. Så menneskene er nok det vigtigste for mig.

Hvis du kunne ønske dig at spille for et hvilket som helst hold og på et hvilket som helst stadion, hvor ville du så spille?

Det skulle være at spille med LA Lakers eller måske med Unicaja her i Málaga. Stadionet er ikke så vigtigt, men hvis jeg skulle spille i min yndlingsarena, ville det være Madison Square Garden i New York eller Boston Arena, fordi de har så meget historie.

»Når jeg holder op med at spille basketball, tror jeg, det er slut. Jeg skylder ikke basketball noget, og basketball skylder ikke mig noget«

Spiller du stadig basketball, når du er på ferie?

Da jeg var yngre, handlede ferier altid om basketball. Jeg var 16 år gammel, da jeg første gang tog på en basketball-sommerlejr i USA, og det gjorde jeg i tre eller fire somre. Men nu som voksen vil jeg hellere rejse og gå ud og spise og se ting, når jeg er på ferie, og om sommeren løber jeg eller spiller paddle og laver andre ting.

Når du er gået på pension som spiller, vil du så arbejde med at markedsføre sporten?

Nej, når jeg holder op med at spille basketball, tror jeg, det er slut. Jeg skylder ikke basketball noget, og basketball skylder ikke mig noget. Jeg har oplevet en masse på grund af basketball og rejst over hele verden, så efter dette er det bare at nyde turen. Min idé var at lægge bolden på hylden for længe siden, men Rai har været en af de mange grunde til, at det er blevet udskudt. 

Du er dansk, og du er spansk. Hvad føler du dig mest som?

Det er svært at svare på, for jeg har en kærlighed til begge dele, og begge lande og kulturer løber i mine årer. Jeg tror, at mine forældre har opdraget mig til at sætte pris på både den spanske og den danske kultur. Derfor kan man i dette tilfælde sige, at jeg føler mig 50/50 dansk og spansk. Men når alt kommer til alt, har jeg tilbragt det meste af mit liv i Spanien, så jeg har nok flere spanske sociale tendenser.

Samtalen er slut, og det er tid til, at holdet skal ud på banen. Og med et så perfekt og diplomatisk afsluttende svar viser Daniel, at han måske er lidt mere dansk, end han selv tror …

»Jeg føler mig 50/50 dansk og spansk. Men når alt kommer til alt, har jeg boet flest år i Spanien, så jeg har nok flere spanske sociale tendenser.«

CB Marbella spiller sine hjemmekampe på Pabellón Carlos Cabezas i Marbella. Og i år, som en del af fejringen af deres 50-års jubilæum, tilbyder de gratis adgang og gratis parkering. For mere information: https://www.cbmarbella.com/