De bidske peberfrugter fra Padrón

De bidske peberfrugter fra Padrón

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
 0030 shutterstock 166292723
 
At spise de små stegte peberfrugter Pimientos de Padrón, er som at spille en omgang kulinarisk russisk roulette. Nogle enkelte af peberfrugterne er bare stærke, som var de chilier, mens andre smager frisk og nærmest sødt og kan minde om friskplukkede ærtebælge.

Man kan ikke se forskel på dem, og det er ikke nødvendigvis de helt små, der minder mest om chilier, man skal tage sig i agt for. Det anslås, at mellem fem og ti procent af dem er stærke, men denne regel holder ikke altid.
 
Fra Mexico til Spanien
Peberfrugterne skulle engang i 1500-tallet være bragt fra det område, som i dag er Mexico, til Spanien af nogle franciskanermunke, der begyndte at dyrke dem ved en landsby kaldet Herbón i Galicien. Denne by ligger i kommunen Padrón, og… – ja, rigtig gættet.
I løbet af de næste århundreder gennemgik planten en evolution i det kølige nordspanske klima, hvormed de blev mindre, og det har på én eller anden måde resulteret i de noget specielle peberfrugter.
Traditionelt har man høstet dem fra maj måned og hen over sommeren, men peberfrugternes lækre smag og noget risikobetonede kvaliteter har medført en popularitet, der gør, at man nu dyrker dem året rundt i drivhuse.
I Galicien har peberfrugterne desuden medført et ordsprog, der også anvendes i mange andre sammenhænge: Coma os pementos de Padrón: uns pican e outros non, hvilket betyder: Som med pebrene fra Padrón; nogle bider, andre ikke.
 
Mig vil I ikke spise!
Det er en kemisk forbindelse med et stof, som kaldes capsaicin, der giver den stærke smag, og som findes i planterne i capsicum-slægten. Hertil hører både chilier og peberfrugter, som vores ven her. Planterne udvikler stoffet som et forsvar imod sultne insekter og andre dyr.
Det forklarer dog ikke, hvorfor nogle udvikler mere af dette stof og dermed bliver så voldsomt meget stærkere end andre. En sammenhæng kan findes i forskellene på soleksponering, jordbund og vanding, men alligevel er der forskelle på frugter, der kommer fra den samme plante. En teori lyder, at de stærke absorberer mindre af det salt, der skal drysses på de stegte peberfrugter, end de milde gør, og at de aflange er mere milde end de buttede.
Men man kan aldrig vide sig sikker.
Vil man undgå at få smagsløgene helt svedet af, er det eneste, man kan gøre, at bide forsigtigt i enden på hver peberfrugt, inden man spiser det hele. Men det er dette spil, denne frygt, som gør det så spændende at spise peberfrugterne fra Padrón.
 
Pimientos-fakta

  • Langt de fleste tapas-barer har dem på menukortene.
  • De fås det meste af året i næsten alle supermarkeder og torvehaller.
  • De er meget bitre i rå tilstand.
  • Det latinske navn er Capsicum anuum.
  • De høstes normalt, når de er 5 – 7 cm lange.
  • Opskriften: Steg peberfrugterne i et par minutter i olivenolie, til skindet får “vabler”. Drys med groft salt, og spis dem varme og med fingrene.
Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa