Apopleksi - en blodprop eller blødning der ændrer dit liv

Apopleksi er fællesbetegnelsen for både blodprop i hjernen og hjerneblødning. Apopleksi er en hyppig sygdom. Ca. 11.000 danskere rammes af den hvert år. Ca. 85% af de ramte får en blodprop i hjernen og ca. 15% en blødning i hjernen. Det er typisk en sygdom, der opstår, når man er oppe i alderen. 66% af de ramte er over 75 år. Kun 10% er under 60 år.

Antallet af apopleksi-tilfælde i Danmark er heldigvis faldende. Dette kan skyldes, at der er væsentlig færre, der ryger, og at der behandles bedre for forhøjet blodtryk.

Årsagen til at man behandler forhøjet blodtryk, er faktisk primært forebyggelse af apopleksi. De faktorer, man fokuserer mest på i forbyggelsen af apopleksi, er livsstilsfaktorerne: rygning, lav fysisk aktivitet, højt alkoholforbrug og kosten.

Behandling når skaden er sket
Når man rammes af apopleksi, er hurtig og korrekt indsat behandling af yderste nødvendighed. Behandlingen sættes ind for at mindske omfanget af de fysiske og psykiske handicaps, der altid i større eller mindre grad følger efter et apopleksi-tilfælde. Overordnet er det vigtigt at pointere, at når man har haft et apopleksi-tilfælde, er der sket en skade i hjernen. Det er denne skade, der gør, at man eks. ikke kan bevæge højre arm og/eller ben. Det er ikke armens/benets muskler, der er ”gået i stykker”, men signalerne fra hjernen, der er sket en forstyrrelse af. Hjernen giver simpelthen ikke besked ned til armen om, at den skal løfte fx koppen, og omvendt – guides armen til at løfte koppen, modtages signalerne ikke altid, så patienten kan mærke, at han/hun løfter koppen. Det er vigtigt at vide, at det er hjernen, der skal trænes i forbindelse med genoptræning efter en apopleksi.
Den akutte behandling efter apopleksi er ren medicinsk og patienten er på dette tidspunkt (dagene efter skaden er sket) ofte delvist lammet, meget træt og/eller forvirret over situationen. Derefter sættes ind med primært intensiv fysioterapeutisk og ergoterapeutisk behandling. Nogle patienter kommer sig hurtigt og vil komme sig næsten 100% efter de pådragede gener/handicaps, hvorimod de fleste aldrig kommer sig helt og fremover vil være plaget af lammelser, spasticitet, taleproblemer, dårlig hukommelse, koncentrationsproblemer og manglende evne til at ”multi-taske”.