Det danske magasin i Spanien
Transformation – en udstilling, der ikke står stille

Transformation – en udstilling, der ikke står stille

Del

Hvad sker der, når et maleri ikke er færdigt, bare fordi det hænger på en væg? Det kan man opleve på Centro de Artes Mijas, hvor den danske kunstner Karen Brinck inviterer til udstillingen Transformation – et levende kunstnerisk eksperiment. Udstillingen er et unikt eksperiment, hvor flere af de udstillede malerier vil blive malet på i løbet af udstillingsperioden, noget som Karen Brinck aldrig har prøvet før.

Inspirationen hentes fra omgivelserne: lyset på terrassen, livet på torvet, de besøgende og de mange kreative workshops, der finder sted i centret. Når udstillingen slutter, vil flere af værkerne derfor se helt anderledes ud, end de gjorde ved åbningsaftenen.

Besøgende inviteres også til selv at blive en del af processen. Både børn og voksne kan tilføje et lille lærred i deres yndlingsfarve, som efterfølgende indgår i en særlig, fælles installation.

Transformation er dermed ikke blot en udstilling, men en proces, hvor kunsten udvikler sig. Besøgende er desuden velkomne til at kigge forbi flere gange og følge forandringen.

Karen Brinck er dansk designer, kunsthåndværker, billedkunstner og skulptør. Hun har været medlem af Centro de Artes i mere end 12 år, hvor hun også har undervist og afholdt workshops. Hun har desuden været centrets formand i en vigtig periode i organisationens historie.

Åbningsaften: Mandag den 28. september kl. 18.00–20.00

Udstillingen: 28. september–18. oktober 2026

Sted: Centro de Artes Mijas, Edificio Algarrobo 2, Plaza Virgen de la Peña s/n, Mijas Pueblo

Mere information:centrodeartesmijas.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.
Secret Link