Toledo – et overflødighedshorn af seværdigheder

Toledo er en af Spaniens ældste byer, idet den blev grundlagt allerede i bronzealderen. Byen er anlagt på en klippe, der på tre sider er omgivet af floden Tajo, så den ligger godt beskyttet mod angreb. Beliggenheden betyder, at byen er afgrænset af floden, og den gamle del er meget kompakt med masser af smalle gader, så man skal ikke vove sig derind i bil. Men nu er der bygget lange rulletrapper, der tager én op til centrum nede fra det flade stykke, så det er let. Byen kom på Unescos verdensarv liste allerede i 1986 og er i dag hovedstad for regionen Castilla-La Mancha. I dag bor der 85.000 mennesker i Toledo, der også er en af Spaniens mest besøgte byer, og nu skal vi se på herlighederne.

Vi fandt en godt hotel lige ved rulletrapperne, så det var fint. Det hedder Hacienda del Cardenal, (http://www.haciendadelcardenal.com ) og det er ligesom bygget ind i den gamle bymur. Det har en fin have og er på alle måder anbefalelsesværdigt, da det er spændende og godt til prisen. Lige ved siden af ligger der en offentlig parkering, som man kan benytte med rabat. Så snart vi er installeret, haster vi hen til rulletrapperne og bliver således ført op til centrum. Det første vi støder på er Toledos rådhus, som ligger i en smuk bygning, der er tegnet af den berømte spanske arkitekt Juan de Herrera (det var ham der tegnede El Escorial og mange andre fremtrædende bygninger fra 1500-tallet). Det er en smuk bygning, men vi haster forbi, for nu gælder det centrum.

Toledo er jo en gammel by, som blev erobret af romerne i det 2. århundrede e.Kr., men byens udlægning skyldes maurerne, som erobrede den fra visigoterne omkring år 740. Gaderne er derfor smalle og anlagt på må og få, og mange ender blindt. Det må derfor ikke være nogen spøg at have sin bil med ind i byen, hvilket må frarådes på det kraftigste. Vil man se Toledo, skal det ske til fods. Der findes dog et lille turisttog, som på 45 minutter fører turisten rundt til seværdighederne. Toget kører også over på den anden side af floden Tajo, hvorfra man har et fint udkig til byen og dens vartegn: El Alcázar. Togturen starter på Plaza de Zocodover og man kan bestille plads online her: https://www.civitatis.com/es/toledo/tren-turistico-toledo/

På hotellet er vi blevet udstyret med et kort, og selv om vi har superstifinderen Erik som kortfører er det alligevel et roderi at finde rundt i. Men vi finder dog frem til Toledos berømte domkirke, som er kæmpestor og betragtes som højdepunktet for gotisk byggestil i Spanien. Flot er den med en meget elaboreret facade. Vi køber billetter (8 € for pensionister) og begiver os ind i det kæmpestore rum. Det vrimler med turister her (det var før corona), ja, der er massevis af japanere, der har taget turen halvvejs rundt om kloden for at besøge Toledo. Vi går rundt lidt derinde men som altid må vi konstatere, at katolske katedraler ikke siger os ret meget. Der er sikkert mange der bliver meget betagede over alt guldet og parafenalierne, men vi er ret platte på det punkt.

Toledo er jo kendt for at kunstneren Doménikos Theotokópoulos, bedre kendt som El Greco, boede i byen fra 1577 til sin død i 1614. I dag har man indrettet et museum for El Greco, som man kalder La Casa del Greco. Museet er indrettet i en bygning fra perioden, som man har restaureret pænt, med det var ikke der, kunstneren boede. Men pyt, det er et fint herskabshus med vældige cuevas (hvælvede kælderrum) under, som man kan besigtige inden man går ind i huset. Her kan man se et sparsomt udvalg af El Grecos værker – de fleste er portrætter af de 12 apostle. Museet er absolut et besøg værd og det har også en fin have. Der er gratis adgang for folk over 65.

Lige ved siden af ligger en jødisk synagoge med et sefardí museum, hvor man kan se forskellige genstande der hørte til et jødisk hjem i tiden op til 1492, hvor de sidste jøder blev udvist af Spanien – noget man senere kom til at fortryde, men det er en anden historie.

Et af El Grecos mest berømte malerier, El Entierro del Conde de Orgaz, kan beses i kirken Santo Tomé, som ligger et par gader bagved museet.  Det er et fantastisk maleri, der skildrer denne hertugs begravelse med alt hvad dertil hører: præster, biskopper, munke, adelsmænd og masser af engle, jomfru Maria, Sct. Peter, alle helgener og Jesus øverst. Som et kuriosum har El Greco malet sig selv som en af tilskuerne. Han kan ses som nummer 3 fra venstre i rækken af sortklædte herrer midt i billedet.  Man må ikke fotografere maleriet, men ude foran kan man købe alskens reproduktioner af værket, herunder en gobelin. Det koster 3 € at komme ind og se kirken.

Og ja, Toledo har været hjem for så mange forskellige kulturer at det er en lang remse: romere (vi så romerske udgravninger under en tøjbutik i centrum), visigotere, maurere, jøder, og kristne. Der er flere klostre, kirker, moskeer og synagoger end man kan overkomme at se, men sæt alligevel et par dage af til besøget.

I kirken San Roman har man samlet arkæologiske fund fra visigoterne, så denne kultur er også fint repræsenteret i byen. Her er også gratis adgang for dem over 65, men husk ID. Som et kuriosum kan nævnes, at der på muren inde i kirken er malet en scene af dommens dag, hvor de døde lukker lågene op på kisterne og kravler ud for at lade sig frelse.

Den mauriske kultur er også repræsenteret en masse steder, f.eks. bør man se den meget smukke moske, Mezquita Cristo de la Luz, som indvendigt er ret speciel, idet man, vanen tro, har ´pyntet´ på den enkle mauriske stil med en Kristus figur og billeder af katolske helgener. Det er derfor et kulturelt miskmask, som afspejler den evindelige religiøse kamp om hvis Gud er størst. Moskeen har en smuk have, og man kan besøge stedet virtuelt her: http://360.toledomonumental.com/cristodelaluz/

Da Toledo var en by med mange nonneklostre, blev det også en by med en fin produktion af marcipan. Der ligger adskillige marcipanudsalg i byen og man bør ikke forsømme at smage disse herlige godter. De bedste er efter min mening de små halvmåneformede, som har noget yema (æggeblomme rørt med sukker) indeni. 

Toledo er også kendt for sin fremstilling af knive, dolke og sværd. Ja, i Middelalderen var det fineste sværd et med en Toledo klinge. Derfor ser man en masse forretninger med knive og sværd rundt omkring i byen, så her kan man få sin lyst styret, hvis man lige står og mangler et sværd. Man kan ovenikøbet købe et online på: http://www.laespadatoledana.com He, he… her kan man købe et sværd magen tit det, som Aragorn (spillet af Viggo Mortensen) brugte i Ringenes Herre.

Plaza del Zocodover er navnet på byens centrale plads, hvor det meste af folkelivet finder sted. Midt på pladsen er der en berømt bueport, hvorfra man kan se ud over sletten mod øst. Porten ligger i en bygning, der blev bygget af Los Reyes Católicos (Isabel og Fernando) som hospital til de fattige. Jo, jo… der var også medmenneskelighed dengang. På pladsen er der masser af barer og et par restauranter, så det er der, man bør sidde og hænge ud.

Ikke langt fra Plaza de Zocodover ligger byens gamle fæstning El Alcázar. Det er en flot bygning med fire tårne – et i hvert hjørne. Bygningen er Toledos vartegn, idet den er det første man ser, når man nærmer sig byen fra øst. El Alcázar ligger øverst i byen, lige ud til kanten og den havde derfor stor militær betydning. Der foregik drabelige slag under borgerkrigen, idet Francos tropper under general Moscardó hurtigt besatte bygningen. De republikanske tropper belejrede derfor bygningen i 70 dage og store dele blev ødelagt under kampene. Men så fik Francos tropper undsætning, og Franco selv kom til byen for at markere sejren. I dag er El Alcázar total genopbygget og huser et militært museum.

Det sjoveste ved at besøge Toledo er at gå rundt i de smalle gader og opleve turist- og folkelivet. Der er masser af gode vibes, masser at se på og en herlig atmosfære.

Da vi besøgte Toledo i september 2019 var det dejligt vejr, men pænt varmt. Toledo ligger jo på La Meseta, den spanske højslette (med en gennemsnits højde på 600 m.o.h), som dækker størstedelen af Spanien, og derfor ligger byen højt – 530 m.o.h. Toledo har fastlandsklima og det må absolut ikke sammenlignes med det dejlige kystklima vi har her ved det skønne Middelhav. Toledanerne selv siger om deres klima: ”tenemos 9 meses de invierno y 3 meses de infierno – vi har 9 måneders vinter og 3 måneders helvede” – en kort hed sommer og en lang kold vinter.