Kierkegaard – en eksistentialistisk verdensstjerne

Fra Højre: Dr. Roman Králik, tidl. vicekonsul Anette Sahletz de Fernandéz, Rafael Fernandéz Gavilanes, Dr. Cyril Diatka, Thomas Melendo og José García Martín.

”Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele. (…) Dette, mine Herrer, er Indbegrebet af al Leve-Viisdom.”

Kierkegaards berømte passage er gået mange gange rundt om jorden. Kierkegaard formår på disse få linjer at indfange en af tilværelsens vigtigste facetter; nemlig Valget. Hvordan skal jeg vælge? Mon dette valg af mange mulige vil ende med at gøre mig lykkelig? Hvordan skal jeg leve mit liv? Den eksistentialistiske konflikt er over os og vi oplever den alle i løbet af livet. Der er mangfoldige svar på spørgsmål. Kierkegaard selv pegede på den kristne Gud som en mulig løsning, i hvert fald for ham selv. Men deri opstår der også en faldgrube, for man kunne risikere at ende som medløber, som en hyklerisk farisær der udelukkende følger loven for loven skyld. Kierkegaard, derimod, lægger den afgørende vægt på individet. Man skal først og fremmest vælge sig selv! Kierkegaard skriver således; ”Det, der da træder frem ved mit enten – eller er det Ethiske. Der er derfor endnu ikke Tale om Valget af Noget, ikke Tale om Realiteten af det Valgte, men om Realiteten af det at vælge. Dette er imidlertid det Afgjørende, og det er dertil jeg vil stræbe at vække Dig.” Denne, og mange andre, elementære og skarpe pointer i Kierkegaards forfatterskab har gjort ham til eksistentialismens fader, og ikke mindst en af de mest læste filosoffer på kloden. En dansk verdensstjerne.

Det er derfor ikke underligt, at Málaga Universitet lagde lokaler til en international konference om Kierkegaard d. 14. maj. Til konferencen talte eksperterne Dr. Roman Králik og Dr. Cyril Diatka fra Slovakiets Kierkegaard-center CERI (The Central European Reseach Institute of Søren Kierkegaard). De behandlede bl.a. spørgsmålet om, hvordan det europæiske menneske skal gå igennem livets stadier. De tilstedeværende fik mulighed for at fordybe sig i Kierkegaard og udspørge nogle af de fremmeste Kierkegaard-eksperter. Omkring 50 studerende og nogle filosofi-undervisere var mødt frem og der var hurtigt en levende diskussion i gang mellem parterne. Tankerne gik højt, fordi det intellektuelle niveau for spørgerne og de adspurgte var højt, og derfor betegner Annette Sahlertz de Fernández (tidligere dansk vicekonsul) konferencen som en succes.

Konferencen blev organiseret af José García Martín. Han er medstifter af den spansktalende forening for Kierkegaards venner, Sociedad Hispánica de Amigos de Kierkegaard (S.H.A.K.), som blev grundlagt for 10 år siden. Med en doktorgrad om Kierkegaard fra Málaga Universitet har José García Martín været en af hovedaktørerne bag styrkelsen af det internationale arbejde med Kierkegaard, og har derfor fået tildelt Hædersmedaljen fra University of Constantine the Philosopher in Nitra (Slovakia). Således er hans livslange arbejde med Kierkegaard blevet anerkendt. Og til konferencen præsenterede han sin seneste udgivelse ”Recepción de Kierkegaard en Iberoamérica”, hvor læsningen og forståelsen af Kierkegaard i Latinamerika vurderes og diskuteres.

Selvom Kierkegaard døde for over hundrede år siden, er hans forfatterskab stadig lyslevende i dag. Det skyldes, at selvom det kan være svært at læse Kierkegaard, hvilket læseren vil kunne se i nedenstående passage, så har Kierkegaard ikke desto mindre en stor sans for humor og hans beskrivelser rammer ofte plet. Her nogle ord om at tage sig selv for seriøst og have alt for travlt. God fornøjelse!

”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden, at være en Mand, der er rask til sin Mad og rask til sin Gjerning. Naar jeg derfor seer en Flue i det afgjørende Øieblik sætte sig paa en saadan Forretningsmands Næse, eller han bliver overstænket af en Vogn, der i endnu større Hast kjører ham forbi, eller Knippelsbro gaaer op, eller der falder en Tagsteen ned og slaaer ham ihjel, da leer jeg af Hjertens Grund. Og hvo kunde vel bare sig for at lee? Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere? Gaaer det dem ikke som det gik hiin Kone, der i Befippelse over, at der var Ild løs i Huset, reddede Ildtangen? Hvad Mere redde de vel ud af Livets store Ildebrand?”