Dansk folkeskoleeksamen på Kysten

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Bopæl uden for Danmark behøver ikke betyde, at danske børn er afskåret fra det hjemlige skolesystem. I maj var syv folkeskoleelever til danskeksamener i Fuengirola.

For folkeskolebørnene i Danmark er maj lig med eksamen. Men faktisk kan det også lade sig gøre at tage en dansk folkeskoleeksamen uden for landets grænser. Hos Bonanova i Fuengirola kan man nemlig som det ene af kun to steder uden for Danmark komme til eksamener i dansk. Det har flere herboende danskere benyttet sig af, men også Christopher Lübker og Johan Mouritsen, der til dagligt bor i Zug i Schweiz, var blandt de syv, som gik op i diktat samt skriftlig fremstilling dansk hos Bonanova.

”Min søster har gået på Bonanova, inden vi flyttede til Schweiz, og min søster har før været til eksamen her, så det ville jeg også gerne,” fortæller Christopher Lübker, der tog kammeraten Johan med. Deres forældre arbejder i vindmølleindustrien hos det schweizisk baserede ROMO. Til daglig bliver Christopher og Johan fjernundervist, da der ikke er nogen dansk skole i nærheden, men eksamen skulle altså tages i Danmark eller hos Bonanova.

”Det passede bedre at tage herned, og når Christophers søster havde gået her, var det oplagt at rejse til Spanien,” mener Johan.

De øvrige eksaminander bor på Kysten og har derfor haft ugentlig undervisning på Bonanova. Her har de fået to og en halv times undervisning om ugen, og selv om det er mindre end deres jævnaldrende i Danmark, er det nok til at holde samme niveau, mener underviser og skoleejer Bjarne Poulsen. Det er Bonanova-elev Kezia Krøjgaard enig i.
”Man får meget mere opmærksomhed af læreren, når man kun er de her fem eller seks elever. Der er ligesom mere styr på hver enkelt af os. Og så er man selvfølgelig tvunget til at lave sine lektier, for ellers bliver det helt sikkert opdaget,” griner Kezia.
Efter danskeksamen spredes eleverne for alle vinde. Nogle bliver i Spanien, mens andre flytter til Danmark for at studere.
”Uddannelsessystemet er ligesom bare bedre i Danmark. Der har du de bedste forudsætninger for at få en god uddannelse, tror jeg,” mener Kezia.
De syv elever skal den 2. juni op til mundtlig dansk, inden de kan gå på sommerferie.

Der stod dansk stil på menuen, da La Danesa besøgte Bonanovas eksamensgearede lokaler i starten af maj. Eleverne kunne vælge mellem seks stiloplæg, der så sådan ud:

1. Er barndommen kun for voksne? Skriv en aviskommentar.
2. Du kommer for sent. Skriv en novelle.
3. Trekantsdrama. Skriv to breve.
4. Virkelighed eller reality? Skriv et essay.
5. Udslip. Skriv en reportage.
6. Stærk struktur. Skriv en digtfortolkning og –vurdering.

Du kan se hele stiloplæggene på følgende link: http://www.ladanesa.com/https://img.ladanesa.com/article/5dcd35c3407ef7d644c0b271/78805a221a988e79ef3f42d7c5bfd418-1573729733515/fsa_maj_2012.pdf

Tekst til eksamens-”teaser”: Her følger en lille del af skriveprøven. Løsningen kan findes på side XX. Vil du teste dig selv i hele dansk læseprøven anno 2012, kan den ligeledes findes på: http://www.ladanesa.com/images/fsa_maj_2012.pdf.

Af Andreas Müller, andreas@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa