Da jeg træder ind på Restaurante el Trillo i Albaicín-kvarteret i centrum af Granada, er jeg slet ikke klar over, hvad jeg har i vente. Ejeren, Jesús Pernía, har planlagt hele aftenen, og viser os hen til et bord, hvor han selv og ’højre hånden’, manageren Alejandro, også tager plads.
Det er koldt i Granada i denne tid, men der i ild i pejsen. ”Det er den eneste restaurant med pejs i hele Granada,” fortæller Jesús stolt.
Der bliver skænket lokal cava i glassene, og mens vi venter på forretten, fortæller Jesús, der har drevet el Trillo de sidste 11 år: ”Det handler om at vække sanserne – ikke kun med det, du spiser. Smagsoplevelsen går i gang fra du træder ind på restauranten, ser borddækningen, betragter rummene..”. Imens kaster jeg et blik på menukortet, der rummer nogle gastronomisk anderledes middelhavsvarianter.
Og nu kommer forretten ind – en artiskok-ret med rejer og en sauce af Palo Cortado-vin fra Córdoba. Helt forrygende. Saucen smager som intet andet – ikke surt, ikke sødt – det skal opleves.
Jesús er selv fra Córdoba, så flere af aftenens retter er med ingredienser fra hjemstavnen – bl.a. olivenolien, som er enormt frisk og virkelig intens i smagen. Straks efter dukker Pablo, Jesús fætter, op. Han er tjener på restauranten og det er hans families olivenmarker, den grønne olie kommer fra. ”Den er fra jomfrupresningen,” udbryder Pablo stolt og forærer mig en flaske med olie fra første presning.
Da jeg spørger ind til en af de svampe, der anvendes i retten, sender Jesús straks bud til køkkenet om at komme med den friske svamp, så jeg kan se, hvilken der er tale om – en flot, svulmende boleto dukker frem på bordet.
Jeg spørger nysgerrigt, hvad ’Trillo’ mon betyder. ”Kom, så skal du se!” siger Jesús, og guider selskabet ud i restaurantens store gårdhave, hvor der er udeservering om sommeren. Henne ved den bagerste mur står et antikt landbrugsværktøj, der har fungeret som et slags tærskeværk – en trillo. Ved siden af står en lille rosenbusk med en enkelt rose tilbage mellem de mørkegrønne blade. Jesús får fremskaffet en saks og klipper rosen af busken, som han højtideligt skænker til La Danesas udsendte, hvis kinder for et øjeblik antager samme farve som rosen.
Haven indeholder ikke mindre end syv forskellige frugttræer. Nogle af dem er gamle, nogle af dem har Jesús selv plantet. Fra dem høster han bl.a. kiwi, mandler og den andalusiske appelsin. Naturligvis indgår frugterne i menuen i løbet af sæsonen.
”Vi kan altid vække noget i nogen,” siger Jesús med lys i øjnene, da vi vender tilbage til bordet og han får våde øjenkroge, da han skal fortælle, hvordan inspirationen til at eksperimentere med madlavning kom fra hans mor og mormor. Passionen er skam til at få øje på, hvis ikke retterne allerede havde overbevist om en ånd, der var drevet af andet en profit.
Vi fik i alt syv retter, men jeg vil fremhæve en af hovedretterne, en risotto med vildsvin og vilde svampe. ”Vi får svampene bragt fra Nordspanien, hvor de gror, med kurerservice, så de er fremme indenfor 24 timer efter plukning. Vildsvinet er herfra egnen,” fortæller Jesús og peger ud på det bakkede landskab, der akkurat kan skimtes fra restauranten, der også har er en fantastisk udsigt til er Alhambra. Blot 100 meter derfra ligger Palacios Nazaríes, som næsten er endnu smukkere med en mørk nattehimmel bag sig.
Prisleje:
Prismæssigt befinder vi os mellem 15-25 € for en hovedret.
Find derhen:
Restauranten ligger i Albaicín-kvarteret kun 500 meter fra Plaza Nueva på Calle Callejon Aljibe de Trillo nr. 3. Det er nogle snørklede gader, men der er dog skiltet godt af op mod restauranten.
Det anbefales at booke bord, hvilket kan gøres på 958 22 51 82 / 695 36 55 53 – alle ansatte taler engelsk. Mere info på: www.restaurante-eltrillo.com
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@hotmail.com
