Det danske magasin i Spanien
Historien om Ñ [ɲ]

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Det første, der bør nævnes, inden vi starter med en artikel relateret til det spanske sprog, er, at her, når vi taler om spansk, taler vi om det sprog, som spanierne selv kalder castellano.

Ñ ​​– bogstav nr. 15

På dansk har vi som bekendt 29 bogstaver, hvoraf 26 er grundbogstaverne i det latinske alfabet og tre er ekstra bogstaver (Æ, Ø, Å).

Det spanske alfabet er også baseret på grundbogstaverne i det latinske alfabet , men det spanske har en tilføjelse, nemlig bogstavet ñ (med den store form: Ñ), så det spanske alfabet består af i alt 27 bogstaver.

I det spanske alfabet findes ñ som bogstav nummer 15 (efter n). Som IPA-tegn tegnes den som et n med en krog til venstre, altså ɲ, og som konsonantsproglyd kaldes den en palatal nasal.

Så hvordan udtales dette bogstav? Når man på spansk taler om dette bogstav individuelt, siger man eñe, som på dansk bliver til cirka enje. Bogstavet ñ udtales altså næsten som “nj”, men med et blødere “j”, end vi danskere måske er vant til; tænk ordet “spaniere” med et blødt “j”. Og selvom ñ kan føles noget fremmed for os danskere, optræder det i flere varianter af det latinske alfabet. Ñ ​​findes også på tyrkisk, nogle filippinske sprog og mange indiske sprog, blandt andre.

n blev ~

Ñ ​​blev en del af det spanske alfabet i det 18. århundrede, hvor det først blev defineret. Men bogstavet opstod længe før det. Roden til det findes i middelalderen. At lave forenklinger og forkortelser var almindeligt blandt klostrenes skriftlærde, når tekster blev kopieret. For at spare både tid, blæk og pergament blev n’et udeladt og erstattet med en tilde, som dermed kom til at repræsentere et lille, fladt, kursivt n.

Denne skrivemåde spredte sig og et eksempel på det kan ses i det gamle mauriske palads i Alhambra i Granada. Der er en inskription der, der lyder TÃTO MÕTA, som altså læses “Tanto monta”. Denne tekst blev indgraveret efter generobringen og siges at have været mottoet for de katolske monarker (Isabella I af Castilien og Ferdinand II af Aragon), hvilket betyder, at begge havde samme magt.

Brugen af ​​ñ er historisk set i flere andre latinske alfabeter, som senere er holdt op med at gøre det. På spansk er bogstavet derimod blevet holdt for nj-lyden, som altså skrives ñ.

Ñ ​​er også kommet til at erstatte det endelige N i ord oprindeligt skrevet med dobbelt n, altså en ligatur på nn. Et eksempel på et sådant ord kan ses i det oldspanske ord for “år”: anno, som på moderne spansk skrives año, som udtales “anjo” (med et blødt “j”).


Ñ ​​som et kulturspring

I 1991 anbefalede en EF-rapport, at den spanske regulering mod distribution af skrivemateriale (såsom tastaturer) uden ñ blev ophævet, og at tastaturer uden ñ måtte sælges på det spanske marked. Det fik den colombianske nobelpristager i litteratur Gabriel García Márquez til at protestere, og han sagde: “Eñe tilhører ikke en arkæologisk oldtid, tværtimod: det er et kulturelt spring for et romansk sprog, der efterlod andre ved kun at have et bogstav udtrykker en lyd, som andre sprog fortsætter med at udtrykke med to bogstaver.”


Ñ ​​findes ikke kun i det spanske sprog

Bogstavet ñ kan af mange forbindes med spansk (castellano). Men Ñ bruges også i blandt andet asturisk, galicisk, baskisk, Aymara (Bolivia), Quechua (Peru), Mixtec (Mexico), Zapotec (Mexico), Breton (Frankrig), Guarani (Paraguay) og Tagalog (Filippinerne).

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa