Det danske magasin i Spanien

Champagnepropperne springer
Den svenske værtinde på restaurant Golden Days i Fuengirola, Christina Rubin, synes, det danske sprog kan være vanskeligt at forstå, men i hele juni banker hendes hjerte for Danmark ved VM i fodbold i Sydafrika. Så meget, at hun vil lade champagnepropperne springe og øse ud af de gyldne dråber til alle fodboldgæsterne, når Danmark sejrer.
"Og det gør de selvfølgelig", siger hun.
Det er Golden Days, der sammen med La Peña de Dinamarca, den danske supporterklub af Málaga CF, arrangerer dinner-TV fra Danmarks VM-kampe i denne måned.
Fodbold skal ses sammen med andre. Og rammerne er helt ideelle på restaurant
Goldens Days i Fuengirola, siger danske landsholds-supportere.

Fra Sotogrande til Fuengirola
John Marinus Jensen, acount-manager i Jyske Bank på Gibraltar:
"Nok kan nogle af VM-kampene ses hjemme i stuen på DR TV, men fodbold skal alle være fælles om.
Hele hyggen og stemningen når vi alle rejser os og synger med på den danske nationalmelodi, jublen når Danmark scorer – og vinder – er en uforglemmelig oplevelse i et stort fællesskab. Vi var også på Golden Days i juni sidste år, da Danmark besejrede Sverige 1-0 i Stockholm. Det var fantastisk. Alle stod op og råbte og skreg i de sidste nervepirrende minutter."
John Marinus Jensen bor sammen med sin kone, Jette Smedegaard, i Sotogrande. Så det bliver en tur på et par hundrede kilometer frem og tilbage, når de skal til VM-fodbold i Fuengirola.
"Det gør vi gerne og vi tager venner og familie med til flere af kampene", siger de.
Således målmanden for Vejles divisionshold, det 20-årige stortalent Kristian Fæste, der er Mettes nevø.
Begge er enige: Danmark går videre fra den indledende pulje.

Gode parkeringsforhold
Uffe Madsen, aktie-analytiker, Benalmádena:
"La Pena de Dinamarcas "kamplads" på Golden Days vinder ved sin centrale placering midt i Fuengirola. Det er også vigtigt, at parkeringsforholdene er gode. Indenfor 100 meter fra restauranten findes en stor parkeringskælder. Golden Days er hyggelig og lysforholdene perfekte – også til tv i dagtimerne. Jeg er sikker på, at mange, såvel fastboende på Kysten som feriegæster, vil møde frem og bakke Danmark op".
Uffe Madsen og hans kone, Dorte Sass, fik selv kendskab til La Peña de Dinamrca i juni sidste år og meldte sig straks ind i klubben med fast sæsonkort til Málaga CFs hjemmekampe på La Rosaleda. De tror, Danmark går videre med Holland som den vanskeligste modstander. "Verdensmesteren skal findes i Sydamerika", siger de samstemmende. "Brasilien eller Argentina. Med Spanien som en europæisk outsider til titlen."
Lad propperne springe!

VM-kampene og menuer på Golden Days

Mandag den 14. juni kl. 12.00: Gazpacho, kyllingeret med pommes frites samt vin og vand.
Kl. 13.30: Danmark – Holland i Johannesburg

Lørdag den 19. juni kl. 19.00: Chilli Can Carne med pommes frites, islagkage samt vin og vand.
Kl. 20.30: Danmark Cameroun i Pretoria

Torsdag den 24. juni kl. 19.00: Svinemørbrad med champignon a la creme og pommes frites, isdessert samt vin og vand.
Kl. 20.00: Danmark – Japan

Kvalificerer Danmark sig til 1/8 finale, spilles den enten mandag den 28. eller tirsdag den 29. juni i Durban eller Pretoria – begge dage med kampstart kl. 16.00.
Hertil fastsættes menuer senere.

Semifinaler:
Tirsdag den 6. juli kl. 19.00: Beuf Sante Stroganoff med pommes frites, isdessert samt vin og vand.
Kl. 20.30: Kampstart

Onsdag den 7. juli kl. 19.00: Chilli Can Carne med pommes frites, islagkage samt vin og vand.
Klokken 20.30: Kampstart

Finale:
Søndag den 11. juli kl. 19.00: Svinemørbrad med champignon a la creme og pommes frites, isdessert samt vin og vand.
Klokken 20.30: Kampstart

Menuerne med vin og vand koster 22 euro.

Bordbestilling og forudbetaling er nødvendig på de enkelte kampdage.
Kontakt venligst kassereren i La Peña de Dinamarca, Torsten Padkjær på 952 054 679. E-mail torsten@padkjaer.dk eller Timo i restaurant Golden Days på 952 477 894 (efter kl. 16). Eventuelt mobil 622 487 229.
Adressen på Golden Days er Calle Lamo de Espinosa 3, Fuengirola (Hotel Pyr-gaden)

Også finner, nordmænd og svenskere er selvfølgelig hjertelig velkomne til at støtte op omkring deres danske broderfolk. De er klar til fælles fodboldhygge.

Af Morten Møller

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.