Babesiosis – En alvorlig sygdom forårsaget af smitte fra flåter

Babesiosis - En alvorlig sygdom forårsaget af smitte fra flåter

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email


Babesiosis hos hunde ses over store dele af verden. I Europa forekommer sygdommen først og fremmest i Middelhavsområdet, men en spredning nordpå i Europa har tiltrukket sig opmærksomhed. I skandinavien forekommer babesios normalt ikke hos hunde, men er diagnosticeret hos hunde, som er smittet i udlandet. Det kan dog ske, at en hund har bragt den brune hundeflåt til indendørsmiljøet i Sverige. Flåten trives nemlig godt indendørs, og den reproducerer sig nemt.

Hvordan smittes hunden?
Hunde smittes via flåter. I Europa er flåterne Dermacentor reticularis og Rhinocephalus sanguineus (den brune hundeflåt) smittebærere.

Hvordan virker babesia-organismen?
Det er specielt den store brune flåt, der bærer babesia. Når babesia parasitten er kommet ind i hundens krop, søger den ind i blodomløbets røde blodlegemer, hvor den lever af blodlegemernes materie. Den vokser, og når den er tilstrækkeligt stor, deler den sig. Efter at have delt sig et par gange, går det røde blodlegeme i stykker, og babesia samt blodlegemets affaldsprodukter kommer ud i blodomløbet.

Hvilke symptomer giver Babesiosis?
De hunde som bliver smittet med Babesiosis får varierende grader af symptomer. I mange tilfælde er sygdommen let at behandle og bliver hurtig frisk, selvom en del hunde rammes af komplikationer og aflives. Inkubationstiden er kort, og efter kun 1-4 uger kan der ses milde symptomer. Jo længere hunden går med sygdommen inden behandlingen startes, desto kraftigere bliver symptomerne.
Hunden bliver træt og trækker vejret hurtigere end normalt. Ofte får hunden feber og slimhinderne i munden bliver blege eller gule. Urinen er også mørkere end normalt. Hos en del hunde udvikles en mere kompliceret form for babesiose, hvor der også sker skader på lever og nyrer. Graden af kliniske symptomer afhænger meget af hundens immunforsvar, hvor længe hunden har haft sygdommen, og om den samtidig er blevet smittet af øvrige flåtbårne sygdomme som f.eks. Erlichia canis, hvilket påvirker symptombilledet og svar på behandlingen. I ekstreme tilfælde kan sygdommen udvikle en livstruende anæmi.

Hvordan diagnosticeres sygdommen?
Der findes ingen hurtigt tilgængelige tests, der kan konstatere smitten med babesian. Den normale måde at diagnosticere sygdommen på, er ved at lave en blodprøve og søge efter inficerede røde blodlegemer ved hjælp af et mikroskop. Man kan også lave en serologisk undersøgelse, hvor man undersøger om hunden har dannet antistoffer mod babesia. Mange hunde, i lande hvor babesiosis er normalt, har dannet antistoffer uden at være syge. Ofte tager man to prøver med f.eks. et par ugers mellemrum for at se, om det er en akut infektion, eller om hunden har fået infektionen for længere tid siden uden at blive syge af den.

Behandling
Der findes lægemidler til at behandle babesiosis. Ofte giver behandlingen en hurtig og god effekt. En del hunde dør dog af en mere kompliceret form af babesiosis og overlever ikke trods intensiv behandling.

Profylax
Forebyggende behandling mod flåtangreb med veterinærmedicinske præparater, hvor hundens pels og hud løbende kontrolleres anbefales under ophold i andre lande. Der findes flere gode præparater, som effektivt forhindrer flåtangreb hos hunde.

Kan andre dyr blive smittet?
Sygdommen er relativ normal hos heste og køer. Balndt katte er det dog sjældent at den opstår. Vær opmærksom på, at mennesker ikke kan blive smittet.

Af Susanne Kamu, Skandinavisk Smådyrsklinik

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa