Palos de la Frontera – opdagelsesrejsens vugge

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Det var fra kysten ud for Palos de la Frontera at Columbus satte sejl mod vest… for at finde det, han troede var Zipangu (Japan), men som viste sig at være et helt nyt kontinent: Amerika. Byen Palos er spækket med bygninger og museer, der fortæller den fascinerende historie om dengang verden med et slag blev større, og det er spændende og sjovt at opsøge de steder, hvor hele ekspeditionen blev til virkelighed. Det var ikke nemt at skaffe skibe, proviant, penge og besætning til dette, i datidens øjne, vanvittige projekt, men her lige syd for byen Huelva fortælles historien om, hvordan det alligevel lykkedes.


Santa Marías forstavn.

Fra Parador de Mazagón skal vi ud og besøge de steder, der havde betydning for opdagelsen af Amerika, og de ligger lige henne om hjørnet, kun ca. 14 km fra paradoren. Vi begynder i klosteret La Rábida, der ligger 4 km fra Palos de la Frontera. Dette kloster havde stor betydning for Columbus´ projekt, for det var her, han fik lov til at indlogere sig fra 1485 til 1492. Klosteret tilhørte franciskanerordenen og han fik stor støtte fra munkene, og det var dem, der satte ham i forbindelse med Pinzón-familien, uden hvis hjælp det aldrig var gået. 

 Klosteret er meget smukt, ja, et af de mest autentiske klostre, jeg har besøgt. Det blev bygget i 1400 tallet og det meste står, som det stod dengang med to patioer, spisesal, kirke, store og små mødesale og en autentisk munkecelle. I den store mødesal på 1. sal blev vigtige dokumenter underskrevet af de involverede parter, og jeg hørte i hvert fald historiens vingesus, mens jeg stod der i det smukke, højloftede rum.  

 Men hvordan fik Columbus egentlig den skøre ide om, at han kunne finde Japan ved at sejle mod vest? Jo, blandt datidens kartologer begyndt man at tro, at jorden ikke var flad men rund. Det var naturligvis en kættersk tanke, som mødte stor modstand hos præsteskabet, men der var også visionære mennesker, der ikke købte kirkens påstand om, at Gud havde skabt jorden flad og basta! Blandt dem var Toscanelli, som var astrolog og kosmograf, og han havde tegnet et kort, som Columbus var kommet i besiddelse af. Kortet kan ses på nettet og det viser Canarieøerne til højre og Zipangu til venstre med Atlanterhavet imellem. Men ikke blot det: Columbus viste intuitivt, at jorden var rund. Han var overbevist, og nu gjaldt det om at få andre med på ideen. Colombus var jo italiener og ludfattig, så han havde brug for megen støtte.  

Hvad skal man have mest med af: vand!

Den fik han dels fra det katolske kongepar Isabel og Fernando og dels fra familien Pinzón, som var rige og mægtige mænd i Palos. Der var tre brødre: Martín, Vicente og Fernando. Martin var den ældste og han var visionær og modig nok til at sætte sit eget skib, La Pinta ind i projektet. Han havde også stor indflydelse i byen Palos, og det var ham, der fik overtalt de mange mænd til at melde sig som besætning, mod betaling, naturligvis. Der manglede lige et par stykker, så man åbnede fængslet i Palos og gav fire mænd lov til at blive fri mod at de tog med. På den måde fik man samlet de ca. 120 mænd, der skulle bemande de tre skibe.  

Den 3. august lettede den lille flåde anker fra Palos med Columbus som kaptajn på Santa María og Martín Pinzón som kaptajn på La Pinta og Vicente Pinzón på La Niña. Det første mål var Canarieøerne, som jo var spanske besiddelser.  

Replikaer af de tre skibe, Santa María, La Pinta og La Niña kan ses et par hundrede meter fra klosteret La Rábida, idet man har bygget et kajanlæg og et museum, der viser skibene og forklarer historien. Der vises også en video på 20 min. hver hele time.  Jeg er vild med dette museum, der hedder Muelle del las Carabelas. Her ligger de så alle tre, og man kan komme ombord og udforske hver en krog på disse skibe, der blev bygget til verdensudstillingen i Sevilla i 1992.  

Udover skibene har man opbygget en lille middelalderlandsby og en landsby, der viser, hvordan de indfødte boede. 

Statue af Martín Alonso Pinzón i Palos de la Frontera.

 Overfarten var ikke uden problemer, for Columbus havde sagt, at der var 750 leguas (mil) over til Zipangu. Men det holdt jo ikke, for jorden er meget større end man dengang troede. Columbus måtte derfor føre en dobbelt logbog: En der passede med de lovede 750 leguas og en der passede med den distance, de egentlig havde sejlet, hvilket var en del mere.  

 Besætningen anede uråd og truede med mytteri, hvis ikke de vendte om. Columbus måtte sende bud efter Martín Pinzón, som de fleste havde stor tillid til, og han fik dem overtalt til at fortsætte tre dage mere. Hvis de ikke havde set land inden da, ville de vende om. Af de tre skibe var La Pinta det hurtigste og det mest sødygtige, og det var fra riggen af dette skib, at en matros den 12. oktober kunne råbe: TierraTierraTierra! 

På museet kan man se, at matrosen stadig står og hænger oppe i rigningen og råber. Ja, det var en verdensbegivenhed, som stadig fejres, og derfor er den 12. oktober helligdag i hele Spanien og den spansktalende del af Sydamerika.  

Det var på øen Guanahaní at man var gået i land, og den var beboet af Los Tainos, som gik helt nøgne rundt og boede i fine hytter. 

Columbus’ første rejse.

Efter et par dage hos Los Tainos sejlede de tre skibe videre, og Santa María blev skilt fra de andre. På nordkysten af øen La Hispaniola (som i dag rummer Den Dominikanske Republik og Haiti) gik Santa María på grund julenat 1492. Skibet kunne ikke reddes, men det lykkedes hele besætningen at bjærge dele af skibet med hjælp fra nogle indfødte, som stillede deres kanoer til rådighed. Nu var gode råd dyre, men Columbus besluttede at bygge et lille fort af resterne fra Santa María og skabe venskab med den høvding, der havde hjulpet dem. Heldigvis kom La Niña forbi den 6. januar, og dermed kunne Columbus komme hjem. Men han måtte efterlade hele besætningen på 49 mand på øen, for der var ikke plads til dem på La Niña. Han lovede, at han ville komme tilbage efter dem. Og det holdt han. 

Efter en svær tilbagefart over Atlanten ankom Columbus til Spanien den 12. marts 1493. Han blev straks modtaget hos Isabel og Fernando og blev hyldet og hædret. Han blev udnævnt til vicekonge over al det land, han opdagede i kongernes navn og fik 10 % af al det udkomme, der kunne skabes. Man havde fundet guld i små mængder hos de indfødte, og dette gav jo blod på tanden. Martín Pinzón ankom svag og syg til Spanien og døde et par dage efter sin tilbagekomst. 

Den store sal på klosteret, hvor mange vigtige forhandlinger fandt sted.

I Columbus’ anden ekspedition deltog 17 skibe og 1500 mand. De tog afsted den 23. september 1493. Det skal lige nævnes, at da Columbus endelig kom tilbage til fæstningen på La Hispaniola, var alle 49 mænd døde. Det viste sig, at de indfødte var kannibaler, men hvordan de 49 efterladte kom af dage, er stadig uvist. Colombus foretog i alt fire rejser, men det er en anden historie.  

I byen Palos kan man besøge Pinzón-brødrenes hus. Det blev bygget i 1400-tallet, og det står i dag næsten som det stod dengang. Adressen er: Calle Colón 24. Det er åbent fra 11 til 14. Huset er møbleret med tidens møbler, og der er små scener, der viser vigtige begivenheder.  I huset vises en rørende film på ca. 15 min. om hele projektet, og vi var flere, der havde tårer i øjnene. Ja, at komme tæt på denne verdensbegivenhed var for os alle en stor oplevelse, som jeg håber, at mange vil prøve. Når besøget så kombineres med overnatning på Parador de Mazagón, bliver det nok ikke bedre.  

Det skal lige siges, at i Palos kan man også se La Fontanilla, som var den kilde, hvorfra der blev hentet vand til de tre karaveller, samt kirken San Jorge Mártir, som var der, hvor besætningen overværede den sidste messe.  Og skulle man være i byen ved spisetid, kan vi anbefale restauranten El Paraiso på hovedgaden.  

Det er Columbus, vi kan takke for, at vi i dag kan spise bl.a. kartofler, tomater, majs og avocadoer, som alle stammer fra det sydamerikanske kontinent. Og den anden vej gik: ris, sukkerrør, kaffe, oliven og citrusfrugter, som har deres oprindelse i Europa og Asien. 

Af Else Byskov, fotos af Erik Gadegaard og Else Byskov

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa