På besøg i Baskerlandet

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Baskerlandet er en region i Spanien, og det ligger helt oppe mod den franske grænse og beskylles af den biscayiske bugt. Regionen har 2,2 millioner indbyggere og med 7234 km2 er det på størrelse med Sjælland. Der er naturmæssigt er meget smukt område med masser af bjerge og dale, og vejene bugter og slynger sig mellem bjerg og bakke, så man kan ikke bare køre hurtigt igennem landet. Og det bør man heller ikke, for her er meget at se på. Baskerlandet har sit eget sprog og sin egen kultur og er på mange måder meget forskelligt fra Spanien. Nu skal vi besøge to legendariske steder, som er vidt berømte: Gernika (som det staves på baskisk) og Gaztelugatxe – nu især berømt fordi det blev brugt som location i Game of Thrones.

Byen Gernika blev grundlagt så langt tilbage som i 1366 og i dag har byen omkring 17.000 indbyggere. Det, det gjorde byen berømt, var det maleri, som Picasso malede efter at byen blev bombet den 26. april 1937 af tyske og italienske bombefly. Det var markedsdag den dag, og hele byen var fyldt med mennesker, der kom fra det omkringliggende land for at sælge og købe varer. Det tyske og italienske angreb var bestilt af Franco for at knække det stolte og frihedselskende baskiske folk. Fly fra Condor legionen og Aviazione Legionaria fløj lavt hen over markedspladsen, majede folk ned med deres maskinpistoler og skabte rædsel og panik overalt. Omkring 1700 mennesker blev dræbt den dag. 

I dag mindes byen den uhyggelige begivenhed med plancher omkring den centrale plads. Lidt ovenfor pladsen ligger den gamle markedsplads, hvor massakren fandt sted, og her er der opstillet en statue af to baskiske frihedskæmpere. Lidt højere oppe ligger der en lille park, hvor man kan se resten af den berømte baskiske eg, som er et symbol på baskernes frihed og deres kamp for den. Tilbage står kun stammen, men der er bygget et fint ´mausoleum´ omkring den, så den bevares for eftertiden. I 2004 plantede man et nyt træ hvor det gamle stod, og det er efter sigende en ´søn´ af det gamle. Det er stadig kun en teenager, men det baskiske frihedstræ har stor symbolsk betydning.

Lidt længere nede ad gaden kan man se en reproduktion af Picassos berømte maleri. Han færdiggjorde maleriet i sit atelier i Paris allerede i juni 1937, altså kun et par måneder efter massakren, og man mener, at uden maleriet, som hurtigt blev verdenskendt, ville meget få kende til begivenheden i Gernika. Det originale maleri kan i dag ses på museet Reina Sofia i Madrid. 

Gernika er i dag en by der hylder og arbejder for fred. Der ligger et fint fredsmuseum i centrum, og det er en gribende oplevelse at gå gennem museet og få indblik i historien.

Nu skal vi besøge endnu et historisk monument, nemlig det uudtalelige Gaztelugatxe, som ligger på en lille ø mellem byerne Bormeo og Bakio, kun ca. 18 km. nord for Gernika. Gaztelugatxe betyder ´borg på en klippe´ og denne borg blev bygget allerede i 800 tallet. Klippen ligger kun få meter fra kysten, så det var en smal sag at bygge en lille bro derover og derefter bygge en trappe op til toppen. Klippen og borgen havde stor strategisk betydning op gennem Middelalderen, idet den beskyttede kysten og den vigtige havneby Bormeo.  

Stedet har altid været en udflugtsmål, men i dag er antallet af besøgende eksploderet. Og hvorfor nu det? Jo, fordi stedet blev brugt som location til nogle afsnit af HBO serien Game of Thrones, hvor bl.a. Nikolaj Coster- Waldau spillede med. 

Da vi besøgte stedet midt i september var der mange besøgende, men der var dog ikke kø, og man kunne fint finde plads på P pladsen. For at komme ned til Gaztelugatxe skulle man forbi en lille post, hvor der stod en ung mand. Adgang var gratis og uden problemer, men vi fik at vide, at næste gang vi kom, skulle vi bestille billet online først. Ellers kom vi ikke ind. Jeg spurgte om det var pga. Game of Thrones, og den unge mand så helt opgivende ud idet han nikkede med himmelvendte øjne. ´Her kommer alt for mange mennesker pga. serien´ sagde han. Man kan åbenbart også få for meget succes. 

Man skal gå ned ad en sti for at komme ned til hav-niveauet og så over en bro, hvor stien op til klippetoppen starter. Men skal altså ned og op igen. Turen er på 3,2 km. ud og hjem med i alt 220 højdemeter – 110 ned og 110 op. Stien ned er en grussti det meste af vejen, men på et tidspunkt kommer man ned til et lille stykke vej, som fører ned til hav-niveauet. Her starter den fine mur-indrammede bro, som hurtigt går over i trapper. Der er 241 trin op til `borgen´, som i dag er et kapel for San Juan. Man kan godt få sved på panden af denne opstigen, men så er det jo heller ikke værre. Der er bænke man kan hvile på undervejs, og da hele stedet er fascinerende og spændende, glemmer man hurtigt trætheden af bar benovelse over dette meget specielle sted. Når man kommer op på toppen, er det nu blevet en tradition, at man ringer tre gange med den klokke, der hænger for enden af kapellet. 

Oppe fra toppen har man en storslået udsigt over den vilde klippekyst og ud over Biscayen, som er et voldsomt og uroligt farvand, som man ikke skal spøge med. Ja, hvem husker ikke Kaptajn Skæg fra Rasmus Klump, som masser af gange havde ligget underdrejet i Biscayen? Det er nok ikke noget nutidens børn kender til, men vi pensionister gør jo. Mod vest kan man se den lille strandby Bakio, hvor er masse surfere holder til. Det er en meget speciel oplevelse at stå deroppe på klippen – ja, det må man bare prøve. 

Og så skal man jo tilbage igen. Ned ad trapperne, over den lille bro og op ad stien. Der bliver pustet og stønnet af stort set alle på stien, så vi er ikke de eneste. Men en stor oplevelse er det og den kan anbefales.

Nu skal vi videre til Bakio, hvor vi skal overnatte. Vi har fundet et dejligt lille hotel ved navn Joshe Mari, og der får vi en superfin behandling af den overordentligt flinke ejer. Alt er såmen godt i Baskerlandet, som jo også er kendt for sit fantastiske køkken. Men ikke for vegetarer. Det eneste vi kan få er salat og tortilla. Fire gange tortilla blev det til under besøget, så vi nåede at blive lidt trætte af tortilla. I Baskerlandet kan man ikke forstå, hvorfor man ikke spiser kød og fisk. Vi blev kigget på, som om vi havde mistet forstanden, så den moderne vegetariske bølge beskyller ikke kysterne ved Biscayen.

Af Else Byskov

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa