Opbyg Stærkere Knogler

– Din vej til at bekæmpe knogleskørhed

Antallet af mennesker, der får knogleskørhed, eller som det også kaldes osteoporose, er stigende. Det er anslået at 22 millioner kvinder over 50 år i Europa er ramt af osteoporose. Det er overvejende kvinder, der bliver ramt af lidelsen, men mændene følger godt efter. Det er ofte meget tynde mænd, der er udsatte for osteoporose. Det berettes at én ud af hver 3. kvinde rammes af lidelsen, mens det blandt mænd regnes for én ud af 5.

Ved knogleskørhed bliver benene porøse og brækker lettere. Det er én af verdens mest almindelige og også mest invaliderende lidelser, der resulterer i smerte, indskrænkede bevægelsesmuligheder, brud, der i adskillige tilfælde fører til døden. Det er især et sammenspil mellem to slags celler, osteoklaster og osteoblaster, der spiller en rolle for dannelse, udformning og nedbrydning af knoglerne, samt giver dem deres styrke.

Heldigvis kan knogleskørhed diagnosticeres, forebygges og behandles. Det anbefales fra flere eksperter er det en god ide, at blive scannet ca. hver 4. år, hvis du er 65 eller derover. Nogle kvinder i risikozonen skal evt. scannes før og oftere.

Årsager til knogleskørhed

Knogleskørhed starter ofte allerede ved 45 års alderen, hvorfor knogleskørhed er blevet relateret til bl.a. at have forbindelse med hormonmangel efter menopausen. Det er også en kombination af mange forskellige faktorer, der kan medvirke til lidelsen.

Kvinder, der især regnes for at være i risikozonen, er hvis hun ryger, er kommet tidligt i overgangsalderen, evt. får medicin som f.eks. kortison, eller lider af forhøjet stofskifte.

Desuden bevæger vi os mindre i dag end tidligere. Vi spiser mere forfinet og usundt. Alkohol i større mængder og rygning er også risikofaktorer. Det samme er koffeinet i kaffen, hvis du er en stor kaffedrikker og ligeledes med cola og andre koffeinholdige drikke. Også vores levealder spiller en rolle, idet vores levealder er stigende, og vi opnår  i dag den alder, hvor knogleskørhed udvikles.

Vores skelet opbygges til 20 – 30 års alderen. Derefter starter det at gå den gale vej, og vi begynder i stedet at miste vores skelet. I gennemsnit mister mænd ca. 0,5% af skelettet pr. år mens kvinder mister ca. 1% pr. pr år. I årene efter overgangsalderen kan nogle kvinder miste helt op til 6% pr. år. Derfor er det vigtigt, at du i dine unge år opbygger et solidt knoglevæv.

Der, hvor du hyppigst brækker en knogle, hvis du har knogleskørhed er håndled, ryg og lårbenshalsen, ribben, bækken og i overarmen ved skulderen Det sker oftest ved fald. Brud på lårbenshalsen sker oftest hos kvinder over de 70 år.

En diagnose kan stilles ved en knoglescanning.

Hvis vi er for ”sure” bruger vi calcium og magnesium, og er der ikke nok af det i vores kost, henter vi det fra knoglerne og brusken i leddene. Derfor er det yderst vigtigt, hvad du putter i munden livet igennem, idet du kan medvirke til at få stærkere knogler ved at tænke på hvad du spiser og drikker.

Kosten

Ved knogleskørhed har kosten en fantastisk betydning. Der er rigtig mange fødevarer, der kan medvirke til at nedsætte risikoen for lidelsen. Mange grønsager, og forskellige planter indeholder forstadier til hormoner. Så spis masser af grønsager, især de grønne. Broccoli og grønkål, er rige på magnesium. Indtag også frugt, nødder, mandler og kerner, fuldkornsprodukter sammen med linser, bønner og lignende. Mange klager over, at det tager så lang tid at gøre grønsager i stand. Derfor er det en god ide, at gøre mange grønsager parate til brug de dage, der er tid. Gør dem færdige og put dem i grønsagsskuffen i køleskabet, hvor de kan holde sig i dagevis.

Undgå raffineret mad samt hvidt brød og pasta, der er syredannende.

Spis gerne fede fisk. Sardiner og laks indeholder godt med D-vitaminer.

Kød er syredannende så vær lidt forsigtig med for store mængder. Spis gerne tofu, der indeholder kalk.

Det er nødvendigt at have en god og naturlig mavesyreproduktion. Så undgå i videst muligt at spise syreneutraliserende midler. Har du for mange sure opstød, kan du evt. bruge lidt Samarin. Med alderen producerer vi mindre mavesyre. Mavesyren befordrer optagelsen af kalcium fra kosten. Hvis du lider af irriteret tyktarm og din mad passerer for hurtigt gennem systemet kan det forstyrre kalkoptagelsen.

Det er ikke nødvendigt at drikke mælk for dine knogler. Mælkeprodukter er syredannende. Der er mange undersøgelser, der sætter spørgsmål ved vigtigheden af at indtage kalk gennem mejeriprodukter. Det er også en stor misforståelse, at indtagelsen af kalk er nok til at sikre stærke knogler. Det er af største vigtighed, at din kost, foruden kalk, også indeholder magnesium, D-vitamin, C-vitamin, K- vitamin, bor, kalium og zink. Også B-vitaminer skal huskes især, folsyre og B6. Husk at drikke godt med vand og pas på med for stort et alkoholforbrug, der ligesom sukker trækker kalk ud af knoglerne. Pas også på med for megen kaffe, drik højest et par kopper daglig. Kaffe er syredannende og kan også medvirke til at trække kalk og magnesium ud af kroppen.

Drikker du almindelig te, så kan de taniner, der er i teen bindes til mineralerne i kosten. Derfor er det bedst at drikke te udenfor måltiderne.

Sodavand og cola syrer knoglerne og tænderne.

Drik gerne et glas æblecidereddike evt. med lidt honning. Tag en tsk. i et glas vand 3 x dagligt. Drik også gerne grønne safter evt. nogle du selv juicer, f.eks. rødbede, gulerod, selleri m.m. Af frugtsafter kan anbefales ananas, papaya, vand med citron m.m.

Spis langsomt og tyg din mad rigtig grundigt. Lad være med at spise for store portioner

Vær også opmærksom på dit køkkenudstyr og undgå aluminiumsgryder. Det er et giftigt tungmetal, der trænger ind i maden og bl.a. forstyrrer optagelsen af kalcium. Desuden er aluminium skadelig for hjernen.

Kosttilskud

Knogleskørhed kan skyldes mange ting. Derfor er det vigtigt at fodre knoglerne med de rette nutrienter i de rette doser.

Som altid anbefaler jeg som base et godt multivitamin/mineralprodukt sammen med de essentielle fedtsyrer.

Tag et godt  og let optageligt kalcium/magnesiumtilskud. Tag aldrig kalk uden at tage magnesium. Der er ligefrem nogle eksperter, der fremhæver magnesium snarere end kalk. Mange mener at magnesiummangel er en af de mest udbredte mineralmangler i vores samfund i dag.

Kalk bør tages med magnesium, vitamin B,C og D. Især arbejder B6 og C vitamin tæt sammen med kalken. Også folsyre er gavnlig mod osteoporose, men sørg for at få hele spektret af B vitaminer, da de alle arbejder sammen.

Vi får slet ikke nok af D vitaminer i vores hverdag så D vitamin tilskud er ligeledes vigtig for optagelsen af kalcium. Hvor meget D vitamin der bør indtages, diskuteres i mange forskerkredse. Der regnes ikke for at være nogen risiko ved et indtag under 200mcg.

K2 vitamin er vigtig for at binde kalcium i dine knogler. Der har været undersøgelser, der viste at indtagelse af K vitamin kan reducere brud med op til 65%. K2 vitamin er vigtigst for kvinder efter overgangsalderen. Tag ca. 100 mcg dagligt. Er du i behandling med Marevan (blodfortyndende), skal du ikke tage det, men rådføre dig med din læge.

C vitamin ca.1-2 gram dagligt er med til at forstærke knogleproteinets struktur. Ved du, at du har en osteoporose, bør dit indtag være ca. 2 gram dagligt.

Zink er vigtig for knogleopbygning. Vær opmærksom på at få mellem 15-20 mg dagligt.

Silicium har betydning for at styrke knoglerne og bevare kalken i dem.

Tips

I vores stillesiddende samfund er vi nødt til at være bevidste om vigtigheden af at bevæge os.

Selvom du måske er ovre din første ungdom, så lev så aktivt et liv som muligt, hvor du prioriterer dine fysiske aktiviteter højt. Sengeleje medfører hurtigt et tab af knogler. Så ikke længere tid i sengen ved sygdom end højest nødvendigt.

Moderat motion har vist sig at øge knogletætheden hos kvinder.

Det har vist sig, at rygning kan sænke knogletætheden med op til 25%, så det er værd at gøre en indsats og stoppe. Det anslås, at hver 6. hoftebrud kan forklares med rygning.

Tager du prednison (binyrebarkhormon), især hvis du tager det mere end i 3 måneder, er det vigtigt, at du taler med din læge om, hvor meget kalk og D vitamin du bør tage for at nedsætte risikoen for knogleskørhed.

Visse forskere mener, at der er visse følelsesmæssige aspekter, der også spiller en rolle. Alle former for chok eller ulykker kan give nogle problemer med at optage mineraler. Så det er vigtigt, at få sine chok bearbejdet.

Et andet følelsesmæssigt mønster hos de, der lider af knogleafkalkning, ser ud som om at de ofte føler at ”livet er for meget”, og at der simpelthen ikke er energi til at klare nogle livsområder. Ofte synes vi pligtopfyldende kvinder, at det er forbudt at erkende og sige fra, når man simpelthen ikke kan klare mere.

Louise Hay skriver om knogler, at de står for universets struktur og ved knoglefattigdom, at den sandsynlige årsag er følelse af manglende støtte i livet. Hun forslår som nyt tankemønster: 

”Jeg støtter mig selv og livet støtter mig på uventede kærlige måder.”