Bekymrende statsgældsproblemer

I løbet af de sidste uger af 2009 begyndte kreditkrisen, som hidtil mest havde påvirket bankerne og erhvervssektoren, at antage en helt anden dimension. Afsløringen af store finansielle problemer i Dubai blev fulgt af nyheden om, at Grækenland havde fået nedjusteret sin kreditværdighed, og at samme trussel hang over Spanien. Dernæst blev lande som Irland, Portugal og selv Storbritannien nævnt.

Siden den finansielle krise startede i efteråret 2008, har regeringerne i stigende grad gældsat sig i forsøget på at stabilisere landenes økonomier. Derfor er budgetunderskuddene vokset i en sådan grad, at hårdt ramte lande som Grækenland og Irland, der ikke har mulighed for at devaluere deres valutaer, i sidste ende kan blive nødt til at opgive euroen som national valuta, medmindre de bliver reddet af EU eller IMF. Långiverne frygter, at disse lande vil være ude af stand til at rette op på deres offentlige finanser, hvis der ikke gøres noget afgørende ved de store underskud, og at de i mangel på garantier fra højere niveau bliver tvunget til at misligholde deres gældsforpligtelser.

De internationale ratingbureauer Moody’s, Standard & Poor’s og Fitch spiller en afgørende rolle for den fremtidige udvikling. Det er de samme bureauer, som blev beskyldt for at medvirke til den internationale kreditkrise ved i stor stil at vildlede investorer om visse udstederes kreditværdighed især i forhold til kreditderivater, som det senere viste sig at være umulig at prisfastsætte. Bureauernes kreditratinger af både virksomheders gæld og statsgæld påvirker som regel låneomkostningerne, fordi långiverne kræver mindre sikkerhed fra udstedere med høj kreditværdighed end fra udstedere med lavere kreditværdighed. For lande, der er desperate efter at rejse hårdt tiltrængt kapital, vil sådanne ekstra låneomkostninger kun forværre problemerne.

Frygt for dominoeffekt
Det værste scenario for investorerne ville nok være en nedjustering af USA’s kreditværdighed. Det ville sende chokbølger gennem hele kreditmarkedet, da effekten af de øgede låneomkostninger for verdens førende økonomi formentlig ville få endnu større konsekvenser for både virksomhedernes og Emerging Markets-landenes låneomkostninger. Selvom USA stadig har en høj rating, kan det mindste rygte om en nedjustering afskrække mulige långivere (USA’s seneste statsobligationsauktion mødte ikke stor interesse).

Selvom der er stærke forhåbninger om, at de værste gældssyndere får hjælp, hvis tingene bliver endnu værre, kan risikoen for statsbankerot blive en stor bekymring for markederne i 2010, hvilket man ikke bør undervurdere.