Kan inflationen tage livet af os?

Kan inflationen tage livet af os?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Det er uro og usikkerhed, der præger dagens Europa. Knap får vi gang i hjulene ovenpå en hård Covid-19 pandemi, før nye problemer dukker op. Nu er det inflationen, der skræmmer. Den er tårnhøj og overrasker alle – dog ikke John Stihøj fra aktieinfo.net og Svend Jørgen Jensen fra Demetra Fondsmæglerselskab. De er ikke i tvivl om, at inflationen nok skal komme ned og under kontrol. Men der skal træffes nogle valg, og vi skal forberede os på økonomisk tumult.

Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com

Normalt taler vi om én, to eller tre procent, men sidste år nærmede inflationen i Spanien sig de syv procent – og den stiger fortsat. Inflationen er nu den højeste siden engang i 1980’erne og er i dag regeringens og økonomernes største økonomiske hovedpine.

”Det er nu den mærkes og begynder at gøre ondt på pengepungen, men faktisk har inflationen været alarmerende høj i godt et års tid – i hele Europa,” mener John Stihøj og uddyber: ”Coronakrisen skabte uorden i forsyningskæderne, da produktionen gik i stå på mange fabrikker for to år siden. Da de så småt kom i gang igen, blev de mødt af en kæmpe efterspørgsel fra forbrugerne. For at kunne følge med, måtte produktionsvirksomhederne betale overpriser for at få leveret materialer og råvarer til deres produktion. Her begyndte den onde cirkel med prisstigninger, som blev sendt videre til forbrugerne.”

Det er netop de forhøjede priser, på alt fra basale dagligvarer til forbrugsgoder, der får de mørke skyer til at trække sig sammen over spansk økonomi og menigmands pengepung. Lønningerne følger nemlig ikke med. ”Når vi har høj inflation og lav vækst, får vi stagflation. Det er der, vi står nu. Vi er på randen til en konjunkturnedgang,” fortæller Svend Jørgen Jensen. Han mener, at vi netop nu ser høj inflation som et af de første efterveer af de ellers gode tiltag, man tog både sidste og forrige år.

”Det nytter ikke, at give krigen i Ukraine skylden for det hele. Med alle de midler som centralbankerne har pumpet ud i samfundene kombineret med lav rente og en kæmpe forbrugs- og investeringslyst, var inflationen kommet alligevel. Nu bliver udfordringen, at få renten op uden det ødelægger for meget af tidens vækst.”

John Stihøj står bag aktieinfo.net som bl.a. udgiver online magasinet Aktieinfo.

Siden 2001 har han rådgivet uvildigt om danske og udenlandske aktier.

”De sidste par år er både aktierne, boligpriserne og råvarerne steget. Alt er steget i værdi, og alle er glade. Men nu er den forfærdelige inflation over os – ikke uventet.

Skylden ligger hos centralbankerne, regeringerne og banksystemet. Nu må vi håbe på, de er dygtige nok til at få rodet bod på situationen.”

Svend Jørgen Jensen er chefstrateg i Demetra Fondsmæglerselskab. Han har også sin egen YouTube kanal, hvor han jævnligt kommenterer udviklingen indenfor økonomi og de finansielle markeder.

Vi går to år tilbage…

Det er helt naturligt, der går et par år før man ser effekten af politiske og økonomiske tiltag.

Men da Covid-19 og recessionen trængte sig på i foråret 2020, og centralbankerne tog fat, gik det hurtigt. Det kan være svært at forstå – og endnu sværere at forklare.

”Den europæiske centralbank har jo retten til at trykke penge. Og det gjorde man ufortrødent for at kunne opkøbe hidtil usete store mængder statsgæld i form af statsobligationer. At købe obligationer er det samme som at pumpe penge ud i samfundet,” forklarer Svend Jørgen Jensen og fortsætter: ”Når du så samtidig sætter renten ned og regeringerne understøtter med økonomiske tilskud og hjælpepakker til borgere og virksomheder, skabes der stor likviditet i banksystemet. For det er netop her, alle likvider ender. Pludselig står vi i en situation med lave renter og rigeligt med penge i bankerne, som, mod tilstrækkelig sikkerhed, higer efter at låne dem ud, for det er bl.a. det, de tjener deres penge på. Masser af lånemuligheder og lav rente er guf for de investeringslystne virksomheder og almene borgere. Og det skaber vækst, præcis hvad alle ønskede.”

Planen var klar og den lykkedes. Havde man ikke gjort, som man gjorde, kunne det være gået grueligt galt under pandemien. ”Belært af de dårlige erfaringer fra Finanskrisen, handlede man denne gang hurtigt og tøvede ikke med at øge pengemængden og nedsætte renten for at redde de europæiske økonomier. Det er primært derfor virksomhederne har klaret sig gennem krisen og hurtigt har kunnet skabe vækst og arbejdspladser igen,” mener John Stihøj. Han mener, Europa har klaret sig fantastisk godt – måske også lidt for godt. ”På nogle områder har den store likviditet og lave rente skabt en overophedning. Det er derfor, vi nu har så høj inflation.”

Og to år frem…

Alle vil have inflationen ned. De fleste ved også, hvad der skal til. Alligevel er det svært, at få det gjort. ”Inflationen er stærkt skadende for væksten. Den kommer kun ned ved at centralbankerne stopper deres opkøb af obligationer og renten kommer op. Det er lige til. Men det er konsekvenserne også, for vi løser et problem for at skabe et nyt,” forklarer Svend Jørgen Jensen og uddyber: ”Ved færre opkøb reduceres pengemængden. En højere rente får låne- og investeringslysten ned. Det koster vækst og arbejdspladser. Derfor bliver centralbankernes fornemmeste opgave nu at finde den gyldne balancegang med en moderat rentestigning, som ikke kommer at koste for meget den anden vej rundt. Det er den vej udviklingen går – både i USA og Europa.”

At renten er en hårfin balancegang kan John Stihøj tale med om. Hans tanker retter sig også mod boligejerne og selve staterne. ”Objektivt set burde renten være på samme niveau som inflationen. Men får vi en rente på syv procent vil ubarmhjertigt mange familier blive tvunget til at gå fra hus og hjem, for en for høj rente vil vende op og ned på et boliglån og en husstands økonomi. Flere stater ville også komme i fare for at gå konkurs. Et stærkt forgældet land som Spanien, kan næppe stå i mod en højrente på sin gæld,” forklarer John Stihøj.

Der er andre faktorer i spil og naturligvis er det umuligt at komme uden om den væbnede konflikt i Ukraine. ”Krig er forfærdeligt og skidt for alting. Selv om krigen begrænser sig til Rusland og Ukraine er det skidt for energi- og oliepriserne samt den generelle forsyningslinje til hele Europa,” vurderer John Stihøj. Han har dog tiltro til, at energi- og oliepriserne indenfor de kommende måneder vil blive reguleret, men varsler ellers et tumult år for de europæiske økonomier og på de finansielle markeder.

”Bare der bliver fred i Europa, så skal vi nok klare inflationen – og hvad der ellers måtte komme,” er John Stihøj og Svend Jørgen Jensen helt enige om.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa