Vélez Málaga med ca. 80.000 indbyggere er i dag administrations by for La Axarquía, og det er her man løber de offentlige myndigheder på dørene eller får sin bil repareret. Det har sikkert fået mange til at glemme, at Vélez også er en gammel ærværdig by med en lang historie og en masse fine bygningsværker i det historiske centrum. Ja, faktisk fandt man, da man gravede i den centrale del først rester fra ibererne, så fra fønikerne, fra romerne, vestgotherne, araberne og til sidst fra den kristne middelalder. Så det er ikke nogen ubetydelig by vi her besøger, og når dertil lægges, at byen er nævnt i Don Quijote og havde tilknytning til Cervantes, at Maria Zambrano er født her og at kampen mod piraterne udgik herfra, ja så er der al mulig grund til at aflægge byen et besøg.
Lad os først se på det med piraterne. Pirater var et kæmpestort problem hele vejen op igennem middelalderen, ja helt til langt op i 1800 tallet. Sagen var den, at det var en lukrativ forretning at være pirat. Piraterne tog ikke blot varer og værdigenstande, nej de tog mennesker, og hvis de pårørende ikke kunne betale løsesum, ja – så blev de tilfangetagne solgt på slavemarkederne i Nordafrika. Det var jo en grusom skæbne, og derfor anlagdes de flest byer et stykke borte fra kysten, så man ikke var helt så let et bytte. Under Filip II (det var ham, i hvis rige solen aldrig gik ned, fordi han havde besiddelser hele vejen rundt om kloden) kom kampen mod piraterne i system, og man anlagde den række af vagttårne, som stadig kan ses i dag langs med hele den spanske middelhavskyst. Tårnene er anlagt på klipper med skiftende mellemrum, men tæt nok til at man kunne signalere til hinanden med bål. Derfor havde hvert et tårn en platform foroven, hvorpå man kunne tænde bål. Når der var pirater i farvandet, tændte man bål, og når dem i det nærmeste tårn så ilden, tændte de også bål osv. På den måde kunne man advare hinanden.
Men det var jo ikke nok at tænde et bål. Man skulle også have et beredskab af soldater til at bekæmpe piraterne. Og for at koordinere kampen mod piraterne skulle man have en organisation og en chef. Denne chef fik bolig i Vélez Málaga i det smukke palads Marqués de Beniel, der ligger i det gamle centrum og som i dag betragtes som den fineste bygning i Vélez. Herfra udgik kampen mod piraterne, men det var ikke nogen let opgave at bekæmpe disse lovløse kapere, så faktisk var det først et godt stykke oppe i 1800 tallet, at man endelig kunne føle sig sikker.
I dag er Palacio Beniel sæde for Fundación Maria Zambrano, hvor man har samlet en masse information om denne berømte dame. Og ja, hvem er denne dame og hvorfor er den nye jernbanestation i Málaga opkaldt efter hende. Og hvad har hun med Vélez at gøre?
Jo, sagen er, at Maria Zambrano blev født i Vélez i 1904 og stedet, hvor hun blev født, kan stadig ses i byen. Hun var datter af byens læge. Hun studerede i Madrid og blev senere lærer i metafysik ved universitetet. Hun skrev en masse bøger og essays og blev betragtet som en stor filosof. Under Francotiden måtte hun drage i eksil, og hun kom først tilbage til Spanien i 1984. Hun var den første kvinde, der fik tildelt den eftertragtede Miguel de Cervantes pris. Maria Zambrano døde i 1991. I 2007 skulle den nye Ave station i Málaga indvies og for at anerkende og ære Maria Zambrano blev den opkaldt efter hende.
Men Vélez er også kendt for sin tilknytning til Miguel Cervantes, som jo skrev den bog, der betragtes som verdens første roman: Don Quijote. Jo, Vélez er nævnt i Don Quijote med disse ord: “¡Gracias sean dadas a Dios, señores, que a tan buena parte nos ha conducido! Porque, si yo no me engaño, la tierra que pisamos es la de Vélez Málaga!” “Gud være lovet, mine herrer, at vi er blevet ført til så god en egn! For hvis jeg ikke tager fejl, så tilhører den jord vi betræder Vélez Málaga!”
Miguel Cervantes var godt kendt i Vélez, fordi han, under sin tid som skatteopkræver, tilbragte lange perioder i byen. Han var skatteopkræver under Filip III, og fordi han var kongens udsending, skulle han bo standsmæssigt. Han blev derfor indlogeret hos en adelsmand i dennes palads lige midt i Vélez, og det er i denne fine bygning, at man i dag kan besøge Casa Cervantes. Her er der en flot udstilling om Vélez på Cervantes´ tid og det er meget interessant. Vi blev ovenud fint modtaget af stedets ´kontrollør´ og vi fik en halv times foredrag om Cervantes og Vélez. Sagen var nemlig den, at det ikke var let at være skatteopkræver, og der var et kæmperod i kongens regnskaber. Cervantes blev mistænkt for at have taget penge fra kongen (ingen ved om det passer) og han kom i fængsel i Madrid. Her sad han så, og man mener at store dele af Don Quijote blev skrevet i fængslet. Her har Cervantes nok siddet og funderet over sit liv og med gru tænkt tilbage på dengang, han var slave i Algier, efter at han var blevet taget til fange af pirater på vej hjem fra det berømte slag ved Lepanto, som han deltog i som almindelig soldat. I fem lange år var han slave og det er nok denne mørke oplevelse, der fik Don Quijote til at sige til Sancho Panza: “La libertad, Sancho, es uno de los más preciosos dones que a los hombres dieron los cielos; con ella no pueden igualarse los tesoros que encierra la tierra ni el mar encubre; por la libertad… se puede y debe aventurar la vida” “Friheden, Sancho, er en af de mest værdifulde gaver som himlen har givet menneskene; med den kan hverken jordens eller havets rigdomme sammenlignes; for friheden… kan og bør man risikere livet”.
Heldigvis sad Cervantes ikke så længe i fængslet og han opnåede en vis succes med sine bøger. Han døde i 1616, 69 år gammel.
Udover Palacio Beniel og Casa Cervantes har Vélez også en masse andre fine bygninger, og det første man bør gøre er at gå ind på byens turistkontor, som ligger lige rundt om hjørnet fra rådhuset på Plaza de las Carmelitas, og få et bykort. Bevæbnet med dette bør man gå hen og se: fortet, hvor et stort tårn skuer ud over havet fra byens højeste punkt. Man bør se den gamle bymur med den fine port (Puerta Real de la Villa) ind til la Medina (byens centrum under araberne), el pósito (det gamle kornkammer, som i dag ligger ved La Plaza de la Constitución), den flotte Fuente (kilde) de Felipe II, det nye kunstmuseum (Centro de arte contemporáneo, hvor Arne Haugen Sørensen lige har haft en stor udstilling), Maria Zambranos fødested og statuen over hende og faderen, Teatro de Carmen, hvor der hver måned opføres forestillinger, og den smukke Ermita de los Remedios.
Hvis man er vild med Semana Santa, har Vélez et fint museum over denne begivenhed, hvor man kan se troner, dragter og parafenalier som bliver brugt i Påskeoptogene. I det gamle hospital San Juan de Dios kan man besøge byens museum og i La Ermita de los Remedios kan man se skønne malerier der afspejler byens traditionelle håndværk, og fra pladsen foran kan man skue ud over byen og omegnen. Man bør ikke forsømme at gå rundt i ermitaens fine have.
Det er tydeligt, at man har gjort meget ud af at forskønne byen med kunst, så man støder hele tiden på interessante skulpturer på sin byvandring. Men blot det at gå rundt i de gamle gader med de fine pladser og indsnuse stemningen er nok til at man bør aflægge Vélez Málaga et besøg. Man møder forbavsende få turister i Vélez, og det kan jo undre, men de ligger nok på stranden nede i Torre del Mar, som er Vélez´ satellitby ved havet. Hvis man går rundt til de her nævnte seværdigheder, kan man let komme til at vandre 8-10 km, så på den behagelige måde kan man klare dagens motion. Man kan så passende afslutte besøget med en stor is i isbaren Ana Garrigós på gaden Avenida de Vivar Tellez.
Det skal lige næves at Vélez Málaga lige har fået bevilget 10 millioner euro fra EU til at istandsætte og promovere sin kulturarv, og herunder skal de 10 vagttårne, der ligger i kommunen, restaureres og shines op. Det bliver spændende at se resultatet.
Se en 12 min. lang og meget smuk video om Vélez på Youtube.com (skriv Vélez Málaga i søgefeltet og vælg den på 12 min.) og få en appetitvækker. God fornøjelse!
Af Else Byskov
