Det danske magasin i Spanien
Shoptalk oktober 2016

Foto Bent Flindt LDjan

Stor jubilæumsfest for Club Danés
Det begyndte i 1981 med et ønske om at danne en dansk forening på Costa del Sol, og den 5. april i år kunne Club Danés fejre sin 35 års fødselsdag. Det er nemlig fortsat en forening, som mange danskere har stor glæde af.

I denne anledning indbyder Club Danés lørdag den 29. oktober til foreningens 35 års fødselsdagsfest. En jubilæumsfest, der byder på lækker mad, god underholdning og hyggeligt samvær. Den nuværende formand, Bent Flindt, siger velkommen med et glas champagne klokken 18.00. Klokken 18.30 vil den første formand og medstifter, Jens Gylling, fortælle om starten på den danske forening, og efterfølgende serveres der en lækker middag med hvidvinsdampet fisk med rejer til forret og helstegt højrebsfilet med tilbehør til hovedret.

Efter middagen vil der i foreningens ånd være fest og farver. Gamle kendinge, som tidligere har medvirket i revyer for Club Danés, er nemlig gået sammen om Humørkavalkaden. Således vil Lisbeth, Agnes, Laila, Brian, Dan og den nytilkomne Jens Malling på guitar med Henrik Hagensen som instruktør stå for underholdningen i en time. Med numre fra tidligere tiders revyer er der lagt op til et festligt indslag med det bedste af det bedste. Herefter vil der være fødselsdagskage og -sang, og Bent Silvester, som rejste rundt med sin musikbus på Costa del Sol for 30 år siden, vil spille op til dans. Festlighederne slutter klokken 01.00.

Prisen for at deltage i jubilæumsfesten, hvor lang påklædning påskønnes, er 40 euro for medlemmer af Club Danés og 45 euro for ikke-medlemmer. Der er rift om pladserne, så Club Danés anbefaler at skynde sig at sætte sit navn på gæstelisten. Seneste tilmelding er den 24. oktober. Festlighederne støttes af Kaas & Kirkemann Forsikringsmæglere som hovedsponsor.

Club Danés
Haza del Algarrobo, Ctra. de Mijas km. 2,2
29649 Mijas Costa
Tlf. 952 472 880

___

longhorn steakhouse benalamdena 71

Efteråret hos Longhorn del Sol
Bøf- og burgerrestauranten Longhorn del Sol i Benalmádena Pueblo fortsætter med at mætte tilfredse gæsters maver med lækkerier fra grillen og andre retter. De tilbyder endda vegetariske alternativer, såsom den populære tofuburger og lækre fiskeretter. Restaurantens indemiljø er hyggeligt med træbjælker, naturstensøjler og smukt terrakottagulv, ligesom terrassen med citrontræer skaber en helt særlig udendørsstemning på lune efterårs- og vinteraftener.

Efterårets store nyhed er Spareribs-torsdage, hvor der serveres møre revelsben, som har kogt i fire timer, hvorefter de er blevet marineret i restaurantens gode, hjemmelavede barbecue sauce for til sidst at blive grillet og serveret med den samme barbecue sauce. Og ikke nok med at revelsbenene er gode. Du kan spise lige så mange, du kan for kun 12 euro inkl. pommes frites og coleslaw. Spareribs er selvfølgelig også en del af den normale menu. Søndage og mandage fortsætter restauranten med at servere sin populære alt-du-kan-spise-BBQ.

Restauranten er i øvrigt for tredje år i træk blevet tildelt TripAdvisors certifikat ”Certificate of Excellence”. Noget, som anses som en stor belønning. Herudover deltager restauranten for fjerde år i træk i Acción contra la Hambra. Et arrangement, der afholdes af den internationale humanitære organisation af samme navn, som arbejder for børnesundhed i verden. Det indebærer, at Longhorn del Sol for hver standardmenu, der serveres, donerer 2,50 euro til organisationens velgørende formål.

Claus Bäumler, ejer af Longhorn del Sol, ønsker endvidere at minde om, at restauranten allerede tager i mod bookinger til den populære julefest den 25. december og ligeledes til nytårsfesten den 31. december. I overensstemmelse med aftenernes anledning serveres der festlige menuer, og på nytårsaften er der desuden live musik.

For mere information kan du tilmelde dig Longhorn del Sols e-mail service på: www.longhorn-del-sol.com og hold også øje med flere nyheder og events på restaurantens Facebookside: Longhorn del Sol (www.facebook.com/LonghornPueblo).

Longhorn del Sol har åbent alle dage, undtagen onsdag.
Tlf.: +34 952 569 995
___

Foto Thomnas Harder Shoptalk LD Oktober 2016.jpeg

Harder Johansen fejrer 10 år i byggebranchen
Han begyndte for sig selv i det små. Men via tilfredse kunder, et godt netværk, solide samarbejdspartnere og dygtige ansatte fik Thomas Harder Johansens firma hurtigt vokseværk.
”Vi er kommet langt på at levere et godt produkt – og altid til tiden,” fortæller den danske iværksætter og fortsætter: ”Meget er baseret på tillid. Man skal holde, hvad man lover, og leve op til kundernes forventninger. Hvis ikke vi fra starten havde formået det, havde vi aldrig overlevet,” mener Thomas Harder.
Hans arbejde skabte også opmærksomhed blandt branchefolk i Danmark. Derfor faldt valget på ham, da de kendte mærker HTH og Invita skulle vælge en forhandler til Sydspanien. Sammen med de to store danske virksomheder leverer Harder Johansen alt indenfor køkken, bad og garderobe. De nyeste kataloger er kommet hjem og man er velkommen til at kontakte Thomas Harder Johansen for et eksemplar samt et uforpligtende møde for at gå de mange muligheder igennem.
”Oftest ser vi tingene fra en ny vinkel, og finder smarte og funktionelle løsninger,” lover den danske iværksætter, som personligt giver vejledning og service ved alle byggerier og renoveringer.
”Vi yder præcis samme service, garanti og standard, som man kan forvente i Skandinavien,” slutter Thomas Harder Johansen.

Se mere på www.harderjohansen.dk
eller ring 952 46 66 00
___

Få de nyeste høreapparater hos Sontec
Sontec Hearing Centres gør alt for at være på forkant med udviklingen.
”De nyeste høreapparater er så lette og behagelige, at du knap bemærker, du har dem på.”
Ordene kommer fra Alfonso Sanchez hos Sontec i Fuengirola. Takket være firmaets innovative og ergonomiske produktudvikling kan tidens apparater ikke sammenlignes med fortidens.
”De nyeste høreapparater vejer ikke mere end en papirclips og kan næsten ikke ses i øret. Men de er præcis lige så effektive og kraftfulde som hidtil,” garanterer Alfonso Sanchez på flydende engelsk. Han og medarbejderne er vant til at betjene skandinaver på de fem hørecentre i Fuengirola, Vélez-Málaga, Torre del Mar, Marbella og Gibraltar. ”Vi har været her længe og har medarbejdere og kunder af alverdens nationaliteter,” forklarer den internationale audiolog, som inviterer alle til en gratis høretest og en eventuel prøve af de nyeste apparater.
”Jeg lover, at vores høreapparater ikke er som andres – og visuelt næsten forsvinder i øret. Der er ikke længere nogen grund til ikke at gøre noget ved nedsat hørelse.”

For tidsbestilling og henvisning til nærmeste
Sontec Hearing Centres
Telefon 952 66 74 02

___

SmartRepair SHOPTALK

Nyt smartphone-værksted i Fuengirola
Har du problemer med din smartphone, er der nu hjælp at hente på det nye danske smartphone-værksted i Fuengirola. Værkstedet klarer alt fra store, gennemgribende reparationer til en simpel reparation af et defekt lade stik.

”Konceptet er enkelt. Vi klarer alt fra stort til småt. Også udskiftning af glas, tilpasning af sim-kort, en dårlig knap, en vandskade eller et defekt batteri, mikrofon eller højttaler,” fortæller Henrik og Majbrit Lissau, som efter to års forberedelse endelig får deres drøm om at etablere sig i Spanien opfyldt. De har flyttet deres værksted fra Danmark til centrum af Fuengirola, hvor de slog dørene op i starten af september. Henrik Lissau har hele sit liv arbejdet med reparation og service af radio- og telekommunikationsudstyr. De sidste fire år har han været afdelingsleder hos iRep.dk, som i dag er et af Danmarks største indenfor reparation af smartphones og tablets. Men nu sættes alle sejl ind på at få succes med Smartrepair i Fuengirola. ”Vi skal klare os på kvalitet, service og garanti. Vel har vi større kunder i Danmark, som sender store mængder smartphones og tablets til reparation hos os, men det er private, lokale kunder, vi nu glæder os til at tage i mod,” fortæller Henrik og Majbrit Lissau deres nye værksted i Fuengirola.

Smartrepair
Calle Nuñez de Balboa, blok 1, lokale 3
Fuengirola
Telefon 622 720 400 / smartrepair.es

___

Songs 2

Jørgen og Niels ”Noller” Olsen har kun optrådt på Costa del Sol én gang før. Få år efter de sejrede i det Internationale Melodi Grand Prix. De er stadig på toppen.

Brødrene Olsens jubilæumskoncert på Costa del Sol
Det er 50 år siden, de danske vindere af det Internationale Melodi Grand Prix, Brødrene Olsen (Jørgen og Noller) dannede deres første band, The Kids. De var blot 11 og 15 år, og det var stort for ”Drengene”, som de stadig populært kaldes, at blive hyret som opvarmningsband for The Kinks ved en koncert i København. Deres musikalske talent var åbenlyst og de kom hurtigt i gode hænder hos navnkundige Johnny Reimer. Det er blevet til deltagelse i ni danske Melodi Grand Prix (heraf Jørgen solo i de tre) med den helt store succes: ”Smuk som et stjerneskud” i 2000. ”Fly on the wings of love” omdøbtes sangen til ved det Internationale Melodi Grand Prix i Stockholm. Taget løftede sig i Globen, da de sang og vandt!
”Det vil det også komme til i Teatro Las Lagunas ved Fuengirola fredag den 17. marts næste år, når de optræder her, siger Morten Møller fra koncertarrangøreren La Peña de Dinamarca Event. ”Drengene er stadig lige populære. Da de genoptrådte i pausen ved Grand Prixet i Stockholm i år, ville publikum simpelthen ikke slippe dem. De er fortsat i musikalsk topform og super charmerende. Alle deres store hits foldes ud for publikum ved koncerten”.
Forsalget til ”En aften med Brødrene Olsen” i Teatro Las Lagunas med plads til 500 tilhørere i den lækre sal starter allerede her i oktober følgende steder:
Vitamina i Centro Idea, Unioptica i Fuengirola, restaurant Holger Danske i Los Boliches, Casa Danesa i Club Danés og hos La Peña de Dinamarca www.kontakt@malaga-support.dk – tlf. 617 700 424 eller 661 959 681.
Enhedspris i salen 50 euro.
21 sponsorer bakker op om arrangementet.
”Jeg føler, at hele Costa del Sol står bag denne aften”, siger Morten Møller.
Et helt liv i sang og begejstring!

___

ENCUENTROS 037

Que Pasó: ”Et møde med den spanske mode” lander hos Roche Bobois i Marbella

Det verdenskendte, førende, franske brand indenfor interiør og eksklusivt design, Roche Bobois, præsenterede torsdag den 8. september ”Et møde med den spanske mode” i Marbella, et velgørenhedsinitiativ, hvis formål er at rejse midler til nonprofitorganisationen OAfrica, samt styrke båndet mellem mode og design. Projektet afspejler ti spanske designeres talent og kreativitet over den ikoniske sofa Mah Jong, der blev designet af Hans Hopfer for 40 år siden.

Agatha Ruiz De La Prada, Andrés Sardá, Avellaneda, Custo Barcelona, Devota y Lomba, Ion Fiz, Juana Martín, Purificación García, Rossy De Palma og Xevi Fernández var nogle af de udvalgte til at ”udklæde” den berømte Mah Jong, for at skabe forskellige unikke designs, som bortauktioneres online via auktionshuset Wardhouse fra 20/10 – 3/11 2016 (www.subastawardhouse.com).

ENCUENTROS 073

De inviterede til eventet kunne se og røre de udsmykkede sofaer, og nyde en dejlig aften i selskab med aftenens værter, Cecile Peyrard (chefen for Roche Bobois i Marbella) samt den øverste direktør for Roche Bobois, Gilles Bonan, der var kommet fra Paris til denne specielle lejlighed.
Designeren Xevi Fernández, som var blandt de 10 designere, der havde lavet design til Mah Jong sofaen, var kommet fra Barcelona, og havde taget nogle af sine nyeste Huate-Couture kreationer med, som gæsterne også kunne forelske sig i.

Sofaerne overdrages til vinderne af auktionen til et eksklusivt event med den spanske repræsentant af OAfrica, Rossy de Palma, som ceremonimester, i Madrid d. 3.november.
Indtjeningen går ubeskåret til OAfrica, nonprofitorganisationen som er grundlagt af den karismatiske Lisa Lovatt-Smith, der opgav sit liv som redaktør for Vogue for at flytte til Afrika og dedikere sig fuldstændig til sit projekt, hvor hun tager sig af spædbørn i Ghana.

_____

Foto Vitamina Handlæsning 1000x500

Håndlæsning og foredrag
Dodo Lindemann byder onsdag den 26. oktober til gratis foredrag og de efterfølgende dage til håndlæsninger i Vitamina, Centro Idea, Mijas.
Hun forklarer her om det at læse en hånd:

”Når jeg læser i den levende hånd, sidder vi overfor hinanden, hænderne kommer på bordet, og jeg læser og fortæller, alt hvad jeg ser. En håndlæsning er mere end en læsning af håndens linjer. Alt hvad jeg ser og sanser, er med i min læsning, og jeg fortæller det hele, det er trods alt dine hænder og dit liv, det drejer sig om. Jeg arbejder for, at du kan se dit eget lys, din forbindelse med livet, din gud, din indre kilde. Vi er tilbøjelige til at begrænse os selv, og jeg ønsker, at vi løfter blikket og inviterer vores spirituelle visdom med ved bordet, når vi tyder hænder og vejleder.
Jeg mener, at håndlæsning er en måde at tyde vores livssituation på, og den spirituelle overbygning viser nye veje. Vi har brug for nye veje, når stressen bider sig fast, når negativitet tager livsglæden fra os. Det er det, der er min opgave; at se disse nye veje, vel at mærke de veje som er tilgængelige, for den der læses, her og nu.
Skæbne eller ej, det forholder jeg mig ikke til i læsningen, jeg fortæller blot alt, hvad jeg ser.

At beskæftige sig med forudsigelser om, hvor gammel man bliver, og om du vinder i lotto, er en lidt gammeldags måde at læse hænder på. For øvrigt tror jeg ikke på, at vi kan se, hvornår nogen skal fra denne jord, i al fald kan jeg ikke. Det må være en sag mellem den enkelte og noget, der er større og mere vidende end os.
Helt faktuelt er håndlæsning et brugbart redskab, hvor det er muligt ved hjælp af tydning af håndfacon, fingre, håndens linjer og andre tegn at fortælle en hel del om dine kompetencer og job/uddannelses muligheder.

Håndlæsning er andet og mere, end at se linjer beskrevet som i en bog, hænder er levende og linjerne er levende, og de arbejder hele tiden, især når de får opmærksomhed, som under en håndlæsning. I linjerne kan jeg med briller og lup se bitte små figurer og billeder fra en fjern fortid eller fra i går folde sig ud.
Det er, som om at historien, du bærer med dig, og det du er ved at tiltrække, lægger sig som små holografiske aftryk i dine hænder. Du kan trække tingene til dig og du kan skubbe dem fra dig. Al den visdom, du besidder, er i dine celler og dermed også i hænderne.

Når jeg læser, er det, som om vi er flere ved bordet, når hænderne tydes og nærværets intensitet føles, er det nærmest et guddommeligt møde og hvor du møder dig selv og på den måde bliver styrket i din intuition og din indre viden om, hvad du ønsker dig af livet, og hvordan du vil handle på det. Hvor al den viden, en håndlæsning kan præstere, kommer fra, kan vi have forskellige holdninger til. Jeg tror, den viden er der hele tiden, vi skal bare have adgang til den, have den oversat. Jeg ser mig selv som oversætteren.”
Dodo Lindemann glæder sig til at møde alle interesserede i Vitamina, Centro Idea. Man er velkommen til at booke tid på tel.: 952 58 43 13.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.