Det danske magasin i Spanien
shutterstock 158728919
Hvert år står vi overfor samme valg. Hvilken vin skal vi have til den traditionelle danske julemad. Det er egentlig lige meget, om vi spiser and, gås, kalkun eller flæskesteg, men det er tilbehøret, vi serverer dertil, der er udfordringen. Vi spiser normalt både surt og sødt, og det meste, som har været i en eller form for lage, eksempelvis rødkål eller asier, er rene vindræbere, ligesom de brunede kartofler gør valget af vin vanskeligt.
Vi har her fundet en vin, som kan ‘ruske’ lidt op i maden og samtidigkomplementerer den.
Cair fra Ribera del Duero er den perfekte kompagnon til den fede julemad, fordi den er kraftig nok til at stå imod. Vinen indeholder 14,5 procent alkohol og har en god smag af solmodne frugter. Den har gode, runde tanniner og er lavet på 100 procent Tempranillo-druer af allerbedste kvalitet. Lagringen har stået på i 14 måneder på helt nye franske og amerikanske egetræsfade, og druerne har fået masser af solvarme og gode frugtige aromaer, som spiller godt sammen med fed mad.
 
Vin
Vinen har for nylig vundet en pris i International Wine Challenge som bedste Ribera del Duero-vin, som er en af de mest anerkendte vin-konkurrencer i verden.
Rødvinen fra Dominio de Cair har “power” nok til at klare alle de udfordringer, som julemiddagen kan byde på. Den har høj alkoholprocent, som kan styre fedtet fra kødet, og giver derved vinen stor fylde. Den har også et rimelig højt indhold af tanniner, men af den runde slags, så man ikke bliver helt tør i munden, når man drikker den. Vinen har også en god portion syre, som kan tæve rødkålen, og en hvis sødme, så den ikke bliver opfattet som sur efter de brune kartofler.
Så hvad venter I på? Skynd jer, mens vi stadig har vinen på hylderne.

Rigtig glædelig jul til jer alle.

Af Jeanett Lorentzen, Birdie Vinos

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.