Hvad sker i 2013?

Hvad er der i vente på de finansielle markeder i 2013? Globalt set vil den første del af året være præget af relativt svag vækst, der dog ventes at accelerere i 2. halvår. Dette gælder ikke nødvendigvis i euroområdet, hvor recessionen ventes at fortsætte, og hvor de seneste nøgletal endnu ikke peger i retning af et begyndende opsving.
Generelt ventes renterne at forblive usædvanligt lave, i hvert fald indtil væksten og/eller inflationen stiger til et niveau, som kalder på en stramning af pengepolitikken. Det kan ske hurtigere i nogle lande end i andre og vil være noget, som vi uden tvivl vil få tidlige indikationer på i obligationsmarkederne. Inden da kan pengepolitikken blive lempet yderligere i form af enten kvantitative lempelser eller andre ekstraordinære stimulerende tiltag.
I USA ser økonomien trods det nuværende politiske dødvande ud til at have nået et vendepunkt. Især synes boligmarkedet at stabilisere sig, hvilket lover godt for en tilbagevenden til normale lånevilkår. På den anden side af Atlanten ventes euroområdet fortsat at være sårbart over for yderligere økonomisk forværring i enkelte medlemslande som fx Spanien og politisk usikkerhed (fx i forbindelse med parlamentsvalget i Italien). Samtidig ventes i 2013 en stabilisering i Kina, som dog nok ikke igen vil fremvise vækstrater på over 10% om året.

Jokeren
Selvom den generelle konsensusforventning til 2013 er forsigtig optimistisk, er der dog en faktor, der kan ændre situationen: Japan. Landet har været ramt af to årtiers deflationær stagnation og – på det seneste – eftervirkningerne af katastrofen på Fukushima-kraftværket. Hertil kommer territorialstriden med Kina, der har haft store negative konsekvenser for japanske virksomheder i Kina, og den meget stærke yen, der kraftigt har undermineret den vigtige japanske eksportsektor. Landet står også over for store demografiske problemer med en hastigt aldrende befolkning og problemer med en gældsbyrde på 230% af BNP. Behovet for handling fra politikernes side er således stort.
Valget af den nye regering i Japan i november faldt sammen med øgede krav om mere aggressiv handling fra den japanske centralbanks side i kampen mod deflationen. Sidste år indførte man et inflationsmål på 1%, men det kan nu blive hævet til 2% eller måske endda 3%. Et sådant mål vil kræve en efter japanske forhold meget aggressiv økonomisk politik, hvilket den nye regerings beslutning om at øge udgifterne med yderligere JPY 10,3 bio. for at fremme væksten bærer præg af. Hvis det lykkes myndighederne i Japan at svække den japanske valuta markant, kan det få alvorlige deflationære konsekvenser for andre eksportører. Historisk har devalueringer af den japanske yen fået priserne til at falde mærkbart, og en svag yen var også en af de vigtigste faktorer bag den økonomiske krise i Asien i 1997.