Det danske magasin i Spanien
Årstid til at tjekke dit immunsystem

Jeg har lige haft influenza. Fredag kunne jeg mærke den komme snigende, mens jeg arbejdede i forretningen. Spadsereturen hjem med hundene om eftermiddagen føltes endeløs. Jeg var dårlig, rystede, havde ondt i hele kroppen og især i halsen. Jeg kunne mærke feberen stige. Det ene ben blev tvunget foran det andet. Endelig vel hjemme, tænkte jeg bare på at komme i seng. Jeg havde ikke overskud til at finde Urtepencil, Spenglersan G, C-vitaminer eller andre helsebringende ting. Jeg ville bare i seng. Heldigvis stod der en Manukahonning +20 på natbordet. Jeg tog en teskefuld. Resten af fredagen, lørdagen og søndagen blev jeg overvejende i sengen, og tog hver dag 6 teskefulde Manukahonning fordelt over dagen. Mandag stod jeg op, stadig lidt svag, men frisk og udhvilet og gik på arbejde. Hosten blev der et par dage endnu, men blev holdt nede af en vedligeholdelse på 2 – 3 teskefulde Manukahonning og et par Echinaceabolcher. Sidegevinsten ovenpå influenzaen var, at jeg følte, at jeg vare friskere i hovedet, og de smerter jeg havde gået med i min hæl og mit ene knæ var forsvundet.

Ugen efter var det min søns tur. Det var rimelig uheldigt, da der lige var kommet adskillige paller varer, og han står for al udpakning. Jeg videregav ham recepten fra min succes, og selvom han havde høj feber, klarede han både influenza og udpakning uden sengeleje.

Jeg takker vores immunsystem, der åbenbart er rimelig stærk og Manukahonningen for, at forløbene gik så forholdsvis nemt.

Klar til julekomsammen
Det er december og en stor del af verden fejrer jul sammen på tværs af alle landegrænser. Tilsammen bringer vi en masse forskellige sygdomsfremkaldende bakterier og virus med os. Men fordi vi bliver udsatte for disse bakterier og vira, behøver vi ikke at blive syge, blot vi sørger for at have et godt immunsystem.

Hvad kan jeg selv gøre
Du er sikkert i gang med at planlægge julen, med hvem og hvor den skal fejres. Husk lige at tage styrkelse at immunsystemet med i overvejelserne. Det er ikke sjovt at ligge med næsen under dynen, mens alle andre bare har det sjovt og nyder dagene.

Multivitaminer og mineraler
Vælg et godt vitamin/mineralprodukt som basis. Udover de almindeligvis nævnte som Omnimin, Multivitamin, Spektro m.m. vil jeg henlede opmærksomheden på den nye LongoVital der, udover de velkendte urter, er tilsat de meget omtalte Acaibær fra regnskoven. Acai er en superfrugt, der er rig på antioxidanter, essentielle fedtsyrer, proteiner og fibre. Acaibærret kommer fra Acaipalmen, der vokser i Amazonen. Her skal palmen, for at vokse, gro mellem alle træerne, så regnskoven på den måde bibeholdes. LongoVital er kendt gennem mange år og megen dokumentation for at styrke immunsystemet og ved sår og blister ved og i munden. Nu er LongoVital-familien udvidet med Acai som en ekstra hjælp og energikilde. Døjer du meget med sår og blister, kan LongoVital med fordel suppleres med Olivir, der er kapsler af olivenbladsekstrakt.

Sunde fedtstoffer
Af essentielle olier er det vigtig at være kvalitetsbevidst. F.eks. kan nævnes OmniKrill, der er udvundet af lyskrebsen, der lever ved Antarktis. Den optages hurtigt og let af kroppen. Endvidere er der CardiOmega, Pikasol, Udo`s Choice, Epa Gla m.fl. alt efter behag og behov.

Midler til immunsystemet
Bio-Glucan fra Pharma Nord, der støtter dit medfødte immunsystem. Kapslerne indeholder 250 mg Wellmune WGP, den mest aktive, bedst dokumenterede form af beta 1,3/1,6 glukaner. Bio-Glucan hjælper dig med at holde dig sund og til at komme igennem julens og vinterens strabadser.
D- vitamin er også helt afgørende for at dit immunforsvar er godt. D-vitamin er virkelig en multihelbreder. Det er lidt bekymrende, at der er undersøgelser, der viser, at ca. halvdelen af danskerne mangler D-vitamin.

Forskning har vist, at D vitaminer, udover at spille en rolle for makrofagernes evne til at bekæmpe bakterier, er afgørende for aktivering af de T-celler, der spiller en central rolle i bekæmpelse af særligt farlige infektioner.

Af gamle velkendte produkter, til stimulation af immunsystemet, er produkter med Echinacea (Rød Solhat), der hjælper ved at øge de hvide blodlegemers aktivitetsniveau. F.eks. EchinaGold, Bio-tox, Echinaforce m.fl. Når der står rejse på programmet, har jeg ofte, både før, under og efter rejsen, brugt Urte-pensil, hvori der også indgår Echinacea, men også mange andre urter og rødder. F.eks. askeblad, bukkehornsfrø, propolis, brudurt og tormentilurt. Urte-pensil er en sand stjerne til forebyggelse og til at hjælpe med at holde virusinfektioner under kontrol.

Lider du af sarte slimhinder, kan det være en god kur med lidt ekstra A vitaminer, der både styrker slimhinder og immunforsvar. A-vitaminer hjælper både ved forkølelse, betændelse og kronisk svækkelse af immunsystemet.

C vitamin er et stort aktiv indenfor immunsystemet. Det beskytter både mod bakterier, virus og andre uønskede mikroorganismer samt deres giftstoffer. Det forøger indholdet af hvide blodlegemer og fremmer dannelse af antistoffer. Bare 550 mg C-vitamin øger blodets indhold af den stærke antioxidant gluthation med 50%. Gluthathion har en afgørende betydning på immunsystemets effektivitet.

Husk også børnene
Det kan virkelig være en udfordring at få vitaminer og olier m.m. i dem, idet de overhovedet ikke er modtagelige overfor argumenter, bestikkelse, overtalelse etc. De spiser kun, hvad de vil. Så det er om at vælge en vitaminpille, de godt kan lide f.eks. Omnimini, Vitamun til børn og Spektro Kids eller lignende.

Dertil kan sættes en oliekapsel, der er velsmagende, evt. med citrus Eye Q chews eller BIOmega-3 Kids og Eskimo kids. Mange børn foretrækker også at få olien flydende.

Skønnes det nødvendigt at styrke barnets immunsystem mere end ovennævnte, anbefaler jeg ofte at tilføje Bio-Strath, der findes i flydende smagsneutral form. Har barnet en forkølelse, kan du roligt fordoble angivne dosis et stykke tid.

Dertil føjer jeg en tygge-C med acerola, der smager godt. Med ovenstående sundhedspakke kommer de fleste børn raske gennem julen, når der også samtidig passes lidt på med kosten og alle de søde sager.

Andet godt til immunsystemet
For at holde et godt immunsystem er det vigtigt med tilstrækkelig ro og hvile. HUSK: ingen stress under julen og nytårets mange sammenkomster. Vær i kontakt med din krop, lyt til den og mærk, når nok er nok.

Sørg for god motion. Har du en hulahopring, kan den skilles ad og pakkes i kufferten og bruges overalt. 6 minutter daglig ud i ét hjælper dig med at forbrænde kalorier og holde dit taljemål – og så er det sjovt. Lange traveture med familien og/eller hunde er rigtig godt.

Sluk for alle de alvorlige TV-udsendelser og se en morsom film i stedet. Glæde og latter er en sand gevinst for immunsystemet.

Er du udkørt efter en infektion, kan det hjælpe med OmniVital, der indeholder fire urter. Astragalus, Rosenrod, Schiandra og Russisk Ginseng. Udover at give energi er de også en hjælp til immunsystemet.

Kosten
Selvom det er tid til at feste, så kan regningen være dyr at betale rent helbredsmæssigt bagefter, hvis alle sundhedstanker fuldstændig ignoreres.
Du bør nøjes med at nyde en enkelt, men god julesmåkage, pas på det hvide sukker, brug rørsukker eller Melasse. Af sukkersubstitutter kan nævnes Sukrin, der er 100% naturlig, kaloriefri og påvirker ikke blodsukkeret. Det smager næsten som sukker og ser ligesådan ud. Det søder 70% i forhold til sukker. Du kan finde dejlige opskrifter på www.sukrin.dk

Det kan også være en god idé med sundere slik. Der er forskellige Sesambarer og fuldkornskiks mfl.

Vi kommer ikke uden om marcipanen, og igen vælg hellere lidt men godt uden hvede, sukker og andre tilsætningsstoffer. Der er en håndlavet fuldkornsmarcipan, der består af 70% mandler. Rå rørsukker og honning.

Pas på koffein såsom kaffe, cola, chokolade m.m. Og pas på med alkohol. Jeg kender desværre flere, hvor alkoholen har fået sit faste tag under disse lange festperioder. Hav hele tiden din selvdisciplin med dig. Det gælder også, hvis du ryger. Lad ikke antallet af cigaretter stige under festerne og husk at hver cigaret bruger ca. 25 mg C-vitamin.

Pas også på med den røgede mad, de røde bøffer og den fede julemad. Nyd det hele, smag på det, tyg det grundigt og hold måde.
Der er næsten altid grønsager eller salater som tilbehør til julemaden. Øs godt op af dem og lad det andet være tilbehør. Står du selv for maden, så husk broccolien, der styrker dit immunforsvar.

Med alle disse formaninger ønskes du en rigtig glad og god jul. Julen er hjerternes fest, og må glæden være nøgleordene i alle dagene.

Af Anni Dahms, Anni’s Vitalshop

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.