Da vi boede i Danmark lavede vi tit grøn kage. Ungerne elskede den, fordi den var anderledes, i dag elsker de den på grund af smagen.
Denne opskrift er lidt mere voksen på grund af den lækre marcipan, og den minder meget om en mazarinkage. Den er super god den dag den er bagt, men jeg synes den er endnu bedre dagen efter.
Hvis du ikke er tilhænger af det grønne tilsætning, kan du sagtens fravælge det.
Jeg plejer at lave en chokoladeglasur til toppen af flormelis, kakao og vand eller mælk, men du kan også vælge at hælde smeltet chokolade ud over, alt efter hvor meget du vil gøre ud af det.
185 g. smør
150 g. mælk
185 g. sukker
185 g. mel
2 tsk. Bagepulver
2 æg
1 spsk. mandelessens
100 g. revet marcipan
Grøn frugtfarve
Tænd ovnen på 160 grader.
Læg bagepapir i en bradepande.
Smelt smørret og lun mælken.
Bland mel, sukker og bagepulver i en røreskål.
Tilføj smør og mælk og bland det godt.
Tilføj de 2 æg og bland godt.
Tilsæt revet marcipan og mandelessens, og bland godt.
Kom grøn frugtfarve i.
Bag kagen i 30-35 minutter. Hold øje med den, ovne er forskellige.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001