Optimer dit stofskifte

Skjoldbruskkirtlen er en vigtig kirtel i vores krop, der spiller en central rolle i reguleringen af stofskiftet. Den producerer hormonerne thyroxin (T4) og triiodothyronin (T3), der påvirker funktionen af ​​mange organer i kroppen. En underaktiv skjoldbruskkirtel kan resultere i et lavt stofskifte, hvilket kan have en række symptomer, herunder vægtøgning, træthed, kuldefølelse og sløvhed. Det er vigtigt at pleje skjoldbruskkirtlen for at opretholde et sundt stofskifte.

Hormonsystemets samarbejde med hjernen

Der kendes ca. 100 hormoner. De dannes i vores organer, fedtvæv og i blodbanen. Overvejende dannes de i vores forskellige kirtler. De er kemiske sendebudsstoffer, der gennem blodet opretter forbindelse mellem alle kroppens celler.

Hormoner indgår i så godt som alle funktioner i kroppen. De flyder frit rundt i blodbanen, og for at de kan blive aktiveret, skal de finde nogle modtagere, der kaldes for receptorer. Disse receptorer fungerer som en lås, hvor der skal en bestemt nøgle til, nemlig det ønskede hormon, for at receptorerne kan åbne sig for det rigtige hormon. Ellers kan det blive noget værre rod, hvis alle nøgler kunne låse alle receptorer op, så ville der gå koks i hele systemet. Så bortset fra at de rigtige hormoner skal være til stede, er det absolut også vigtigt, at nøglehullerne nemlig receptorerne fungerer, som de skal. Når kroppens hormoner tilsyneladende ikke fungerer, som de skal, er det ligeså ofte receptorerne, der ikke fungerer som de skal.

Hjernen og det ubevidste nervesystem samarbejder med hormonsystemet, der overvejende styres af hypothalamus og hypofysen. Det er disse to centre, der samordner hele vores krops stofskifteaktivitet. Hormonsystemet er ikke en fysisk enhed, men en række forbundne organer alle med forskellige funktioner. For at kunne kaldes en del af hormonsystemet må organet være en kirtel, der danner og udskiller et kemisk stof til blodbanen. De kaldes de endokrine kirtler.  De vigtigste hormonkirtler er Hypothalamus, hypofysen,  skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne, binyrerne, bugspytkirtlen, æggestokke, testikler og pinealkirtlen. Hormonsystemet hjælper med til at regulere funktionen af celler i hele kroppen. De overordnede centre holder øje med, hvor meget hormon, der er i blodet. Når der mangler et hormon, sender de bud til det organ, der producerer, det ønskede hormon for at få produceret noget mere. Er der for meget, bedes der om at dæmpe aktiviteten. Hormonerne oplagres i væv og frigøres, når der er brug for dem.

Et eksempel på hormonernes vidtrækkende funktioner er f.eks., hvis du bliver forskrækket, skal slås eller lignende, så udløses adrenalin fra binyrerne, og der sker en masse reaktioner. Dit hjerte slår hurtigere, blodet omdirigeres straks til livsvigtige organer, opmærksomheden stimuleres, fordøjelsen bremses osv.

Skjoldbruskkirtelens rolle i stofskiftet

Jeg vælger denne måned at starte med skjoldbruskkirtlen, glandula thyreoidea, der ofte er den mest ignorerede kirtel i vores krop. Skjoldbruskkirtelens arbejde er at holde øje med stofskiftet. Den sidder overskrævs på luftrøret lige under adamsæblet. Den ligner en sommerfugl og vejer ca. 50 g.

Trods dens beskedne størrelse producerer den hormoner, der har betydning for de fleste af vores krops organer. De vigtigste stofskiftehormoner er thyroxine kendt som T4, der udenfor skjoldbruskkirtelen bliver omdannet til T3 (tri-iodothyronine), som er den aktive form af hormonet.

Skjoldbuskkirtlen er ”ilden i livets kedel”,  som Kjeld Bruun-Jensen skriver. Keld Bruun Jensen har skrevet flere dejlige let forståelige anatomi og fysiologibøger. Skjoldbruskkirtlen kan bedst beskrives som et kraftværk, der kontrollerer vækst og energiomsætning i kroppen.

Har du for lidt stofskiftehormon i kroppen, går alting i din krop langsommere. Tarmene bliver træge og vægten stiger, du bliver doven, tankemønstret bliver trægt, du har kolde hænder og fødder, selvom det er sommer. Et lavt stofskifte er ofte et aldersfænomen. Så det er godt at tage vare på sit stofskifte i tide, og der er heldigvis meget, du kan gøre selv for at holde det sundt. Et lavt stofskifte regnes for at være op til 7 x hyppigere hos kvinder end hos mænd. Hos kvinder findes en autoimmun sygdom, der hedder Hashimotos sygdom, der en lidelse, hvor kroppen danner antistoffer mod de hormonproducerende celler i skjoldbruskkirtelen. Den kan måles i blodet.
Er stofskiftet derimod for højt kører alt på højeste speed med hjertebanken, rysten, diarre, sved, du er overaktiv m.m. vægttab trods megen appetit. I svære tilfælde ses udstående øjne. Det ses dog relativt sjældent. Lider du af disse symptomer, er det vigtigt, du søger lægehjælp, inden du begynder på nogen form for selvhjælp!!!
Det er et lidt kompliceret værksted, fordi hvor meget hormon skjoldbruskkirtlen skal udskille afgøres af, hvor meget hypofysen frigør, og dette organ er underlagt den ansvarshavende hypothalamus.
Stofskifterhormonerne er også vigtige i dannelse af progesteron og moderhormonet pregnenolon, som mange andre hormoner dannes ud fra.
Der dannes endnu et hormon i skjoldbruskkirtlen kalcitonin. Sammen med biskjoldbruskkirtlerne regulerer den kalkstofskiftet, men er ikke underlagt kontrol fra hypofysen.

Konsekvenser af for lavt eller for højt stofskifte

Skjoldbruskkirtlens hormonproduktion er afhængig af jod, idet skjoldbruskkirtlens hormoner indeholder jod. Man har derfor, i jodfattige lande, tilsat jod i køkkensalt. Har man jodmangel, kan skjoldbruskkirtlen hæve op, og man har struma, som også kan have andre årsager. Der er nogle fødemidler, der blokerer for jod, bl.a. soja, sojaolie og andre færdiglavede retter samt peanuts.  For meget fedt af den flerumættede slags f.eks. planteolier og margarine er belastende, idet de blokerer for dannelse af stofskiftehormonerne Derimod anses kokosolie for at være godt idet den indeholder mellemkædede fedtsyrer, der kan øge stofskiftet og dermed fremme vægttab, men sørg for at få kokosolie af god kvalitet.
Mad der belaster en underaktiv skjoldbruskkirtel er den raffinerede mad med sukker og de raffinerede kornprodukter såsom, hvede, pasta, kartofler og ris, med et højt glykæmisk indhold, der stimulerer dannelse af insulin, der også er en belastning for skjoldbruskkirtlen.
Mad der stimulerer er jodholdige fødemidler såsom tang, kelp, nori osv. Krydder din mad med havsalt eller Himalayasalt. Spis rigeligt med sesam, f.eks. i form af tahin, æggeblomme, græskarkerner, artiskokker, løg og hvidløg, champignons, bananer, avokado, radiser, tropiske frugter mm. Lav dig selv en dejlig juice f.eks. med vandmelon, lidt lecithinpulver, banan og en tropisk frugt og put en sjat aloe vera i. Sørg for at få nok protein. Og igen brug en masse kokosolie af bedste kvalitet. Den hjælper til at stimulere skjoldbruskkirtlen.

Gode kosttilskud til et lavt stofskifte

Personer med et lavt stofskifte kan have gavn af visse kosttilskud. Det er vigtigt at huske, at det bedste grundlag er et kvalitetsmultivitamin-/mineralprodukt som f.eks. Omnimin, Mivitotal, eller Spektro. Derudover er der nogle specifikke kosttilskud, der kan være gavnlige. Her er nogle anbefalinger:

Kelp

Kelp i tabletform kan være en mulighed, men det er vigtigt at følge doseringen nøje. Overdosering af jod kan have negative virkninger på stofskiftet. Kelp indeholder aminosyren L-tyrosin, som sammen med jod er afgørende for produktionen af skjoldbruskkirtelhormonerne T4 og T3. Hvis du vælger at tage L-tyrosin, bør det tages adskilt fra andre kosttilskud. Tyrosin findes naturligt i kødprotein.

Bemærk: Du bør aldrig tage tyrosintilskud sammen med blodfortyndende medicin eller hvis du har malignt melanom eller andre former for kræft i hud eller nervesystem. Hvis du tager medicin eller lider af nogen sygdomme, bør du konsultere din læge, inden du begynder at tage kosttilskud.

Selen

Selen spiller en vigtig rolle ved lavt stofskifte, ligesom zink, B2, B3 og B6 er nødvendige for en normal dannelse af stofskiftehormonerne.

Sibirsk ginseng

Sibirsk ginseng også kaldet Russisk rod kan være en gavnlig hjælp. Tag det i en måned ad gangen og hold derefter en måneds pause. Det kan findes som et enkelttilskud eller i produktet Omni Vital, som også indeholder adaptogener som Astragalus, Schizandra og Rosenrod.

C-vitamin

500 mg C-vitamin to gange dagligt kan hjælpe med at øge energiniveauet.

Q10

100 mg Q10 en gang dagligt kan bidrage til at forbedre din energi og generelle velvære.

D-vitamin

D-vitamin har en betydelig indvirkning på immunsystemets normale funktion. Det menes muligvis, at dette vitamin kan modvirke den autoimmune sygdom Hashimoto.

Små tips til et lavt stofskifte

Udover kosttilskud er der også nogle små tips, der kan være gavnlige for personer med et lavt stofskifte. Disse tips kan hjælpe med at støtte en sund stofskiftefunktion. Her er nogle anbefalinger:

Motion

Sørg for at få regelmæssig motion. Motion kan øge produktionen af stofskiftehormoner og er særlig vigtig, hvis du er overvægtig og følger en kost med få kalorier. Prøv at motionere mindst 30 minutter 3-5 gange om ugen.

Rygestop

Overvej at stoppe eller reducere rygning. Cigaretter har vist sig at forværre en underaktiv skjoldbruskkirtel, så det er bedst at undgå dem for at støtte dit stofskifte.

Stresshåndtering

Undgå stress og sørg for at have tid til dig selv. Stress kan påvirke skjoldbruskkirtlen negativt, så det er vigtigt at finde måder at reducere og håndtere stress i dit liv.

Tandpasta og vandkvalitet

Undgå tandpasta, der indeholder fluor, og vær opmærksom på klorindholdet i dit vand. Disse stoffer kan blokere receptorerne i skjoldbruskkirtlen og påvirke dens funktion. Vælg i stedet tandpasta uden fluor og overvej at filtrere dit drikkevand, hvis det indeholder klor.

Fordøjelsessystemet

Tag hånd om dit fordøjelsessystem ved at følge rådene i den tidligere artikel. Tyg din mad langsomt for at sikre, at den blandes tilstrækkeligt med dine enzymer. Nyd din mad og spis langsomt. Du kan også overveje at tage et tilskud med enzymer for at støtte fordøjelsen.

Fødevareintolerance og tilpasning

Det kan være udfordrende at finde den rette kost i den moderne fødevareverden, især hvis du mistænker, at du lider af fødevareintolerance eller er i tvivl om, hvilken mad der passer bedst til dig. I sådanne tilfælde kan det være en god idé at søge hjælp fra en kostvejleder, der kan hjælpe med at tilpasse din kost efter din individuelle stofskifteprofil.

Husk altid at konsultere en læge eller specialist, før du foretager ændringer i din kost eller livsstil, især hvis du har underliggende medicinske tilstande eller tager medicin. De vil kunne give dig den nødvendige vejledning og sikre, at eventuelle kosttilpasninger er sikre og hensigtsmæssige for din specifikke situation.