Evora – hele byen er et museum

For nu at se det hele på den rigtige måde har vi hyret en guide hos turistkontoret i Evora, og det var en super god idé.  En sådan guide koster 95 € for ca. 2 timers rundvisning, og på den måde fik vi set alt det vigtigste. Prisen er pr. gruppe lige gyldigt hvor stor. Da vi var fire, var det meget passende. Vores meget kyndige guide hed Martin, og da han havde boet i Skotland var hans engelsk perfekt. Vores portugisisk er ineksisterende. Vi mødtes med Martin kl. 12 og startede med at se San Francisco kirken og klosteret, som rummer det meget berømte ben kapel – Capela dos Ossos. 

Ben kapellet er et kapel, hvor vægge og mure er bygget op af menneskeknogler. Historien beretter, at under pesten omkring år 1350 døde der så mange mennesker i Evora, at de måtte begraves i en massegrav. Tre hundrede år senere blev graven fundet, og man besluttede at bruge de mange knogler som byggemateriale, også fordi det på det tidspunkt var yndet i religiøse kredse at minde om livets forgængelighed. Dette afspejles da også i den inskription, der står over døren til kappelet: Nós ossos que aqui estamos pelos vossos esperamos. (”Vi ben, der ligger her, venter på dine”). 

Det er ikke spor uhyggeligt at besøge kapellet. Det er pænt oplyst og nydeligt bygget. Til nogle mure er der brugt lårbensknogler, til andre kranier og til andre ribben osv. Kapellet er for nyligt blevet renoveret, og i den forbindelse blev der opsat en lav glasvæg, som skal forhindre, at de besøgende kan røre ved væggene. Det var nemlig gået så vidt, at de besøgende pillede ved væggene for at få et stykke ben-souvenir med hjem. Og det går jo ikke, så nu kan man kun se og ikke røre. 

Med i de 3,50€ som det koster at komme ind, er adgang til kirken og til 1. og 2. sal, hvor der er en udstilling om San Francisco (helgenen, ikke byen), samt verdens største samling af julekrybber – det, der på spansk hedder Belenes. Men de andre ting må vi se senere og billetten er gyldig hele dagen (de lukker kl. 17).

Vi haster derfor videre og står snart foran en meget pudsig kirke:  Igreja da Graca  – Nådens kirke. Den blev bygget i 1500 tallet af Kong Joao III og han var vist ikke så vild med katolicismen. Derfor lod han opføre en kirke, der var blottet for den traditionelle katolske symbolik, så her sidder der 4 kæmper – 2 på hvert gavlhjørne og vifter med benene. Over dem hænger jordkloden og desuden er facaden fyldt med våbenskjolde og et par krigere. Det er den mest ejendommelige og sjove kirke, jeg nogensinde har set. Den er meget populær i Evora. 

Nu går vi op gennem en hyggelig gade med en masse butikker med traditionelt håndværk – det er varer fra hele regionen der sælges her, og der er mange fine ting.

Vi passerer den ældste del af universitetet og så står vi foran domkirken. Martin fortæller, at domkirken er kendt for to ting: en statue af Jomfru Maria som gravid. Af dem er der kun ganske få i Portugal – og i hele verden. Jeg har i hvert fald aldrig set en før. Desuden er kirken kendt for at have verdens ældste spilbare orgel. Det blev bygget i 1500 tallet og virker altså stadig. Men hver gang man spiller på det, skal det stemmes igen. Der findes kun en mand i verden, der kan stemme det korrekt, og han kommer kun forbi hvert 7. år. Så det er ikke så tit, man kan høre det spille. 

Men domkirken er meget fin, og den er bygget øverst i byen ovenpå resterne af en maurisk helligdom. Op ad kirken ligger en meget smuk klostergård, med en appelsinhave i midten. 

Her oppe i byens højeste del ligger endnu en top-seværdighed: Det romerske Diana tempel – opført omkring år 100 e.Kr. Under romerne hed byen Liberalitas Iulia og det var en fin romersk by med det hele. Men efterhånden som den ene kultur skyllede ind over byen efter den anden, blev den romerske by ´begravet´ under alle de andre nyere bygningsværker. Og så var det jo helt almindeligt, at man brugte de forhåndenværende sten til sine byggerier, og man mener, at domkirken delvist er bygget af sten fra den romerske by. Det kan man jo ikke afvise. Og da de vilde germaner kom til byen i 500 tallet plyndrede og brændte de alt, så der er ikke så meget tilbage.

Derfor er det fantastisk, at der stadig står så meget tilbage af Diana templet – som for øvrigt slet ikke var tilegnet Diana, men det er en anden historie. Templet ligger øverst oppe i byen og lige ved siden af ligger en Pousada – portugisernes svar på Paradorerne. Denne pousada var et munkekloster, og den første gang vi besøgte Evora, boede vi der. Men det gør vi ikke igen, for værelserne lå i de gamle munkeceller og var små og fedtede, og lur mig hvis det ikke også spøgte lidt. Men man kan stikke næsen ind på hotellet og kigge lidt på interiøret og bede om en brochure for et syns skyld. Det er muligt de har bygget det hele om, for vi var der i 1998. 

Når nu romerne havde en by her, hvor er så deres bade? Dette spørgsmål havde plaget folk i Evora i århundreder, og det var først i 1987 at man fandt dem: under byens rådhus. En snedig mand havde ganske vist – ved at se på hvordan akvædukterne forløb – regnet ud, at badene måtte ligge under rådhuset, men det var først da der sprang nogle vandrør og man var nødt til at grave for at reparere dem, at man fandt badene. Stor var glæden og nu tager Martin os med ind i rådhusets vestibule for at se på den del af badene, der er udgravet. For der er meget mere, men det ligger jo ubekvemt og rådhuset kan man ikke sådan lukke for at grave. Så resten må blive liggende indtil videre. 

Rådhuset ligger på byens centrale plads: Praca do Giraldo og det er en fin aflang plads med masser af historie og historiske bygninger. Midt på pladsen ligger en fin fontæne med lige så mange vanddyser, som der er gader, der udmunder på pladsen.  I den ene ende ligger San Anton kirken og i den anden et palads, som nu er en bank. Lige neden for pladsen ligger det gamle jødekvarter, og der begiver vi os nu hen, for dernede ligger byens eneste vegetar restaurant: Salsa Verde. Vi er megasultne, for nu er klokken 14.30 lokal tid men 15.30 for vores maver, som stadig er på spansk tid. Vi svælger i lækker vegemad og kager til vi trimler.

Og så er der lige tid til at se den samling af julekrybber, der ligger i San Francisco kirken. Fin er den og meget omfattende – ja der findes nok ikke det materiale, som man ikke har brugt til at lave en julekrybbe af. 

Så er der kun tilbage at finde vores hotel: Victoria Stone Hotel, (https://www.vitoriastonehotel.com/) som ligger lige udenfor murene. Det er et spændende hotel med et ´sten´ interiør og et fund til prisen: Lækre moderne værelser med overdådig morgenmad til 76 € for et dobbelt. Vi er ovenud tilfredse for de har dyner! Oppe på øverste etage har de en pragtfuld bar med udsigt til alle verdenshjørner og spændende mad. Så der hænger vi ud det meste af aftenen indtil Morfeus kalder. 

Det viser sig, at Victorie Stone Hotels interiør er inspireret af den kæmpestore stensætning kaldet Almendres, som ligger kun 13 km. fra Evora og som vi skal ud og se i morgen. Stole og borde i receptionen ligner de megalitter, som stencirklen er bygget op af, så det bliver spændende. Og så skal vi besøge Portugals nok mest autentiske by: Monsaraz. Læs videre i næste nummer af La Danesa.