Hvordan går det hos dig?
Det går fornuftigt – absolut. Jeg har lidt færre kunder end sidste år. Til gengæld er det bedre kunder. Jeg har kunnet skære en anelse på mine omkostninger, så ved årets udgang forventer jeg samme bundlinje som sidste år. Mine forventninger til årets sidste halvdel var ellers ikke de bedste, men jeg er blevet overrasket. Det gælder også fremmødet til mit ti års jubilæum i sidste måned.
Fremtiden…
Alle, som klarer sig nu, går en lys fremtid i møde. Når vaccinerne kommer i 2021, bliver alt godt igen. Jeg tror alle glæder sig til frit at kunne rejse igen – og komme til Costa del Sol.
Hvordan går det hos dig?
Det går fint, tak. Fremmødet til vores arrangementer er næsten på samme niveau som sidste år. Generelt set kan vores år, eller sæson, kun blive halvt så god som sidste år, da vores kapacitet i restauranten er blevet reduceret med 50 procent. Det betyder så til gengæld mindre personaleudgifter og med en rabat på huslejen, hænger det fint sammen.
Fremtiden…
Jeg er meget positiv – både når jeg ser på Costa del Sol og min restauration.
Vi ser nu, hvordan vores publikum så småt begynder at komme tilbage, og vi får overraskende mange forespørgsler på mindre selskaber. I det nye år bliver der atter noget at skåle for.
Hvordan går det hos dig?
Over al forventning. Selvom jeg lancerede min virksomhed lige som krisen brød ud, sælger vi langt over budgettet. Det hjælper os gevaldigt, at folk kan se og købe deres møbelpakke via nettet. Jeg er ikke i tvivl om, vi har ramt det rette koncept og giver den rette personlige betjening.
Fremtiden…
Vi er ovre det værste nu, og jeg tror Málaga-provinsen hurtigt får gang i hjulene igen. Vi får mange henvendelser fra folk, der lige har købt eller kraftigt overvejer at købe bolig her. Boligmarkedet står bestemt ikke stille, og der er masser af gode byggeprojekter på vej. Det er indlysende, at rigtig mange mennesker i Europa higer efter at komme til Costa del Sol.
Hvordan går det hos dig?
Det går over al forventning. Jeg havde flere medarbejdere på ERTE (midlertidig opsigelse), men de kom alle tilbage i løbet af maj og juni måned, da vi ellers ikke kunne følge. Jeg havde aldrig forestillet mig, at vi så hurtigt ville komme tilbage i omdrejninger. Selvfølgelig når vi ikke salgstallene fra sidste år, da vi var tvunget til at holde lukket i næsten to måneder i foråret, men 2020 bliver alligevel et godt år.
Fremtiden…
Jeg håber inderligt, for alles ve og vel, at smitten kan holdes under kontrol indtil vaccinerne kommer i det nye år. Derefter går vi en lys fremtid i møde. Vi er ofte i kontakt med folk, som længes efter at komme tilbage til Costa del Sol. Og fra flere lokale ejendomsmæglere får jeg meldinger om gode salgstal og masser af forespørgsler.
Hvordan går det hos dig?
Det går fint her. Over sommeren har vi solgt en del boliger via video fremvisninger og flere potentielle købere tager nu turen herned for besigtigelse. Det er typisk selvstændige og folk, der arbejder hjemmefra, som ikke er bange for at komme i karantæne, der tager et fly herned. Vi ser nu, at mange som skulle være kommet i foråret, kommer nu. Man er ikke længere så bange for at flyve. Derimod er man trætte af at vente. Det er nu man kan gøre en god handel.
Fremtiden…
Interessen for leve det gode liv på Costa del Sol er bestemt ikke blevet mindre i årets løb. Jeg tror, folk er trætte af at sidde hjemme. Så snart karantænen ved flyrejser ophører, vil vi alle opleve fremgang. Og når vi kommer virussen til livs, kommer der hurtigt gang i hjulene igen.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001