Det danske magasin i Spanien

Sanselige, uimodståelige nydelser for hele kroppen, der bringer harmoni og velvære. Det er så let, at gøre noget godt for dig selv, ved at spise den rigtige mad, der gør dig smuk, glad og afbalanceret. Vitaminer, mineraler, sporstoffer, fibre og sekundære plantestoffer sørger for skinnende hår, sund hud, et stramt bindevæv, godt humør og masser af power.

Vitaminer, enzymer og vand:
Uden vitaminerne kunne det slet ikke lade så gøre at eksistere, da de er nødvendige for dannelsen af hormoner, enzymer og proteiner, og de holder samtidig også stofskiftet i gang. Uden vitaminerne ville din krop simpelthen nægte at køre, som en bil uden benzin. Meget vigtige er også de ofte oversete enzymer. De bliver produceret i hver eneste celle i kroppen og findes i mange fødemidler. De fremskynder alle processer i den menneskelige organisme, som åndedrættet, fordøjelsen eller dannelsen af hormoner. De er også med til at sørge for, at udefrakommende ”fjender” som fx UV-stråler og miljøgifte får sværere betingelser for at ødelægge hudens beskyttende lag. Samtidig er det vigtig at nævne vandet. Drik to-tre liter dagligt. Vandet slukker ikke kun tørsten, men er støtte og fyldsubstans for cellerne og vævet, samt sørger for hudens nødvendige elasticitet og fasthed. Desuden hjælper vandet med at transportere vigtige næringsstoffer til cellerne og skadelige stoffer væk fra cellerne.

Tips til mad, der gør dig smuk og glad:
De fleste af de fødevarer, du skal bruge for at lave nærende mad, kender du allerede, da det er basisfødevarer, som du sikkert dagligt bruger. Samtidig er det meget vigtigt at behandle disse fødevarer rigtigt, så de flest mulige af de sunde og nærende stoffer kommer kroppen til gode. Derfor: allerede når du handler ind, skal du være opmærksom på, at varen skal være frisk. Køb grøntsager med stilk, stok og blade. Skræl først frugt og grøntsager kort før de skal bruges eller tilberedes. Kog og spis så vidt muligt kartofler med skræl. I skrællen findes størstedelen af vitaminerne. Det er vigtigt hele tiden at tænke på, hvordan fødemidlerne bliver tilberedt. Jo mere skønsomt du behandler maden, jo flere vitale stoffer bliver bevaret. Du bør kun dampe eller koge grøntsagerne i så lidt vand som muligt. Lad hverken fisk eller grøntsager koge ud, og når du steger maden, så brug så lidt fedt som muligt.
Inden jeg nævner forskellige fødevarer, der vil være fantastiske for dig og din krop, må du huske en meget vigtig faktor, når det drejer så om at være smuk og glad. Du må sørge for at være lykkelig! Find små stunder af ren lykke, og gør det hver eneste dag. Gå en tur og lad tankerne flyve. Tænk på den næste hyggestund med familie og venner og husk at gøre noget, der får dig til at grine.

Fødevarer dig og din krop vil elske
Citroner: de giver kræfter, godt humør og er som medicin for huden. Har du fx ru og mørk hud på albuen, så gnid dig dagligt efter badet med citron. Citronsyren løsner den gamle hornhud.
Gulerødder: er en lækker bidsken for huden, og et smukt blikfang i maden. Hvis din hud længes efter fugt, så rør reven gulerod sammen med en æggeblomme og tre dråber mandelolie. Gnid blandingen ind i huden og lad den sidde i ca. 30 min. Vask af med lunket vand.
Yogurt: har du røde pletter på huden, så smør en fed yoghurt på kroppen med en pensel. Ved hjælp af mælkesyren i yoghurten trækker porrerne sig sammen, og huden får øjeblikkeligt ro.
Peberfrugt : fyrer op under stoftskiftet, giver en hjælpende hånd til immunforsvaret og hjælper også til mod cellulitis. Ingen grøntsager har så mange C-vitaminer som peberfrugt.
Grøn te: vidundermidlet fra Asien, modvirker stress, styrker vores modstandskraft og sørger for at holde huden spændstig.
Honning: bugner af gode egenskaber, der giver dig kræfter og holder dig sund.
Og sådan kunne jeg blive ved, det handler bare om at komme i gang med at opdage, blive bevidst om og hente alle de gode ting frem i den mad, du spiser. Som bekendt spiser du også med øjnene. Når du laver maden, så tænk derfor også meget på farverne. Gult og orange er lysets farver, de sørger for godt humør, ansporer kreativitet og gør dig optimistisk. Hvid står for klarhed og åbne vidder. Farven symboliserer renhed og sørger for orden i tankerne. Grøn er naturens farve, der fordrer den evige balance. Grøn formidler en rolig og venlig stemning og hjælper, når du skal slappe af. Rød er energiens farve. Den står for kærlighed, varme, lidenskab og sanselighed. Brug disse farver i maden, og spis så gerne med øjnene.

Månedens yogaøvelse:
Hundestræk:
Sådan gør du: Stå på alle fire med hænderne placeret foran skuldrene. Bøj tæerne ind under dig. I en udånding skyder du ender op og strækker arme og ben ud, så du står i et omvendt ”V”. Træk vejret roligt og slap af i ansigtet og nakken. Ånd ud mens du kommer ned på alle fire.
Effekt: Giver smidige og stærke baglår. Armmuskler og ryg styrkes. Lænden afspændes. Blodcirkulationen til hoved, hud, hjerne og skjoldbruskkirtel forøges.

Af Fysioterapeut og akupunktør Betiina Larsen, www.betiinalarsen.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.