Monaco - Et fyrstedømme på en dag

 

Ikke kun giver det boligpriser på gennemsnitligt omkring 50.000 euro per kvadratmeter, hvilket selvfølgelig også har med efterspørgslen at gøre, men størrelsen betyder, at landet for en besøgende er en overskuelig mundfuld. Meget overskuelig.

 

 

På vej til lilleputstaten
Hele landet ses i et enkelt falkeblik, når man kommer ned ad landevejen, som fører fra Frankrig, nærmere betegnet kystområdet Côte d’Azur, der omkranser Monaco. Foran ligger naturligvis også Middelhavet, hvor landet for nyligt blev udvidet med nogle kvadratmetre (før det var landet kun 1,95 vadratkilometer), og hvor man ser de mange lystbåde og krydstogtskibe på størrelse med en mellemstor kommune.
Man må snegle sig ned ad bjergene for at vide sig sikker gennem en række hårdnålesving. Alle køretøjer skal derefter registerres ved noget, som kan minde om en grænsepost, og der skal betales en ubarmhjertig afgift for at komme ind i landet, som værner om sine velhavende indbyggere. Til at passe på dem er der desuden en politibetjent for hver 62. af de ca. 35.000 mennesker, der har adresse her. Kun ca. 10.000 er egentlige monegaskere, mens de øvrige er tilflyttere – Monaco siges at være det rigeste sted i Verden, og her skulle bo omkring 50 euro-milliardærer – tiltrukket af de generøse skatteforhold. Og måske selve steder, for her er smukt.

 

Fyrsten og souvenirerne
Monacos sjæl ligger i Monaco-Ville, den gamle bydel, der hæver sig på et klippefremspring, som man ikke kan undgå at se stikke ud i havet mod vest.
Her holder regenten, fyrst Albert II, til huse i paladset, Palais de Prince. Et skrummel af et palads, som ethvert medlem af fyrsteslægten Grimaldi tilsyneladende har bygget om på og til siden det i begyndelsen af 1200-tallet blev opført som en fæstning.
Foran paladset er det en stor plads, hvor der hver dag kl. 11.55 er vagtskifte. Vagterne er et korps nedsat i 1817 som døgnet-rundt sikkerhed for paladsets beboere.
Her i den gamle bydel står også katedralen, hvorfra mange har set glimt fra de fyrstelige højtideligheder på Tv. Begravelser og bryllupper. Farvel til Prinsesse Grace – eller Grace Kelly – der jo i 1982 omkom i en bilulykke, og senere til fyrst Ranier III, mens det var her, at Albert II i 20011 blev viet til sydafrikanske Charlene Wittstock.
I dag kan man se hans forældres gravsteder og tænde et lys, stadigvæk af stearinvarianten, i katedralen.
Ellers er denne, den gamle bydel charmerende nok med sine smalle gader og kroge og kroer. Men det er souvenirernes scene, og alle forretningerne sælger den samme kollektion af T-shirts og Formel 1-kasketter, med fyrsten som nærmeste nabo.

 

 

Monaco på en halv time
Slip endelig din indre turist fri og tag en tur med det lille turisttog. Det kører fra den gamle bydel, hvorfra det tager langs havnen, ræser lidt ad en del af Formel 1-banen på vejen til bydelen Monte Carlo og tilbage igen. For otte euro og en god halv time får man det hele med, og det endda i et meget adstadigt tempo og med guidning i hørebøffer.
Det er i Monte Carlo, den fashionable bydel, at kasinoet ligger; velkommen til slaraffenland.

 

Glimmer og blær og vejen tilbage til Frankrig
Monaco og Monte Carlo ville ikke være, hvad det er i dag, hvis det ikke var for kasinoet, der siden åbningen i 1863 har tiltrukket de ekstremt rige og ganske almindelige ludomaner.
Det var fyrsten Florestan I, som i 1854 legaliserede hasardspil, mens hans efterfølger, Charles III, lugtede fidusen og beordrede anlæggelse af en helt ny bydel ved navn Monte Carlo, en plan som inkluderede kasinoet, der åbnede i 1863.
Her spilles stadig, og Albert II er medindehaver, mens han, der ifølge Forbes liste over Verdens rigeste er god for omkring en milliard dollar, sammen med sit land tjener endnu mere på bankvæsnet.
Her mildest talt lugter af penge, og luksusforretninger, fancy spisesteder og blærede biler er naturlige dele af bybilledet.
Rækker det med en enkelt dag i Monaco? Ja. Er der til mere end det? Nu er smag som bekendt en udefinerbar størrelse, men de fleste har fået nok efter den ene dag, og vælger efter en fransk visit netop at smutte tilbage til Frankrig og derfra måske køre en eskapade på kun 15 km for at komme til nabolandet Italien. Hvis eller når man da finder ud, for mens det kan være svært at finde rette vej ned i landet, er det en endnu større trafikal udfordring at finde ud igen.

 

 

Monacos historie træder de samme spor som det meste af Sydfrankrig. Fønikerne har været her, romerne har hersket, det samme har longobarder og frankere, og så var stedet en tid underlagt sarasenerne (maurerne).
I slutningen af 900-tallet kom den italienske familie Grimaldi fra Genova i besiddelse af området, og i 1297 grundlagde det daværende familieoverhoved et egentligt fyrstedømme.
I løbet af 1500-tallet var Monaco hovedsagelig under spansk kontrol og i 1600-tallet igen under fransk dominans, og efter Wienerkongressen i 1815 tilfaldt Monaco kongeriget Sardinien. I 1861, da Italien blev genforenet, fik det sin nuværende status som fyrstedømme under fransk protektion.
Det fungerer i dag principielt som et konstitutionelt monarki.
Fyrst Rainier III døde i 2005 efter 56 år ved magten og efterfulgtes af hans og prinsesse Graces søn, Albert II, eller Albert Alexandre Louis Pierre Grimaldi (født 14. marts 1958).
Han og hustruen har endnu ikke fået børn, mens han har vedkendt sig to såkaldte illegitime børn, der åbenbart ikke tæller med i tronfølgen, men Grimaldiernes arvefølge er sikret via først hans søstre Carloline og Stephanie og senere deres børn.