Vingårdsbesøg - Vindyrkning på grænsen af det mulige

 

 

Vinstokke i sorterne Rondo, Léon Millot, Regent og Bolero, Solaris, Reform og Ortega ses ud over bakkerne. De førstnævnte fire er blå druesorter og de tre sidste røde. Scenen minder om mere sydligt beliggende og mere dramatiske bakker og ikke, som det er tilfældet, nogle uskyldige hævninger i den fede muldjord ved Skødstrup ca. 20 km nord for Aarhus, hvor stokkene rækker imod syd og dermed Aarhusbugten.
Her dyrker én af Danmarks ildsjæle de vinsorter, som han finder bedst egnede til det danske klima. Denne dag er der, årstiden taget i betragtning, en kun let bidende vind fra Kattegat, og forårssolen bringer løfter om liflige druer på de lige nu nøgne og tilsyneladende golde vinstokke.
Simon Hedegaard slog sig i 2005 ned her med sin familie for på en hektar muld at dyrke sine vine, ikke længere på hobbybasis, men som en ægte ønolog med vinbonde på visitkortet og det mål at lave nogle af Danmarks bedste vine.

 

Springer ud som vinbonde
“Der var ikke længe til, jeg skulle fylde 50 år. Og jeg havde fået den idé, at jeg næppe kunne blive klogere, og min kone sagde, at det klædte mig dårligt. Så for at komme overens med den udstråling af selvtilstrækkelighed måtte jeg kaste mig over noget, jeg ikke vidste noget om. Så vi købte stedet, flyttede hertil med tre børn, og i løbet af den første uge var her plantet til med 3.000 vinstokke,” fortæller Simon Hedegaard, der på trods af ironien har beskæftiget sig med vine siden sine unge dage.
Men efter udplantningen drejede det sig dog om at have en del mere tålmodighed:
“Vin er en langsom proces. Der går tre år fra vinstokken er plantet, til man kan høste den første drue”.
Også med hensyn til økonomien er tålmodighed et nøgleord til en absolut nødvendig, nærmest permanent sindstilstand for en vinbonde. Først sidste år begyndte gårdens økonomi at løbe rundt, mens Simon snart forventer et beskedent overskud.
Denne tålmodighed var dog med i hans beregninger og generelle betragtninger, da han besluttede sig for at tage skridtet til at springe ud som vinbonde.

 

 

Klimaet, rævehaler og andre udfordringer
Vinsorterne er naturligvis valgt i forhold til det nordlige klima, men dyrkningen giver alligevel udfordringer – som det da også kan gøre i sydeuropæiske lande.
“Høstudbyttet i 2011 og 2012 var på bare nogle få hundrede kilo, der skal ses i forhold til en forventet høst på omkring 4.000 kilo,” forklarer Simon, som fortsætter:
“Først trak foråret ud, og stokkene er sårbare over for regn og frost, som vi havde i maj, og den fortsatte kulde i blomstringstiden i juni. Så de to år kunne vi kun høste mindre end 10 procent af potentialet. Arbejdet i marken er dog fuldstændig det samme – om det giver noget eller ej. Men vi bor jo lidt på den forkerte side af grænsen for hvad, der egentlig er muligt. Så det er en risiko, vi kender på forhånd.”

Flere vinbønder er begyndt at modvirke det til tider barske vejr ved at beskytte vinstokkene med plastik og dermed skabe en slags drivhuseffekt. Det er dog ikke så enkelt, da vinstokkene i Danmark får lov at vokse op i højderne, for at give druerne den mest mulige eksponering til solen, mens det i Sydeuropa gælder om at lade bladene beskytte druerne mod solen.

Den danske vinter 2013/14 har været usædvanlig mild, men i Simons forståelse er det en fordel, at der trods alt var perioder med frostgrader.
“Det er godt med frost i januar. Nu bløder stokkene, så saftspændingen er gået i gang. Ellers er en for mild vinter ikke godt, da det medfører mange hvepse, der spiser de grønne druer. Et langt forår er godt, i maj kommer der dog tit en snert frost, og er skuddene ude, er der en risiko for, at de bliver svedet af.”
Det er hans intention at bekæmpe nattefrosten med bål og brand i bogstaveligste forstand, og derfor ligger nu stadig bunkerne af afskårne grene for enderne af rækkerne med vinstokke, parate til at blive sat i brand, hvis eller når det skulle byde sig nødvendigt.

Ellers står slagene mellem ham på den ene side og skimmel og ukrudt på den anden.
“Specielt i efteråret er der risiko for meldug og forskellige skimmeltyper samt ukrudt som padderokke, der også kaldes rævehaler, der er en rigtig træls ukrudtsplante, som ligner et lille juletræ med op til en meter lange rødder,” fortsætter han, mens vi går en tur på vinmarken for ligesom at beundre stokkene.
“Se hullet der,” siger han og peger på et lille hul i mulden. “Det er mosegrise, der spiser planternes rødder,” fortsætter han bekymret og mumler noget om katte, der ikke kan være til mosegrisenes fordel.

 

Øko- og ideologi
Det er en yderligere udfordring i bekæmpelsen af ukrudt, -tøj og uvelkomne grise, at han driver vingården økologisk, som betyder, at han f.eks. imod skimmel kun kan bruge et svovlpulver, der styrker plantens eget forsvar.
“Nej, det kan ikke betale sig, det er rent ideologisk. Men jeg har en hektar jord, og så skulle pokker stå det, at jeg skulle gå og sprøjte det hele, så gården blev i 2012 certificeret som økologisk vingård. Ellers er det knofedt og sved – og det også fra en stor gruppe af venner og bekendte. Jeg har en liste over 150 frivillige hjælpere, jeg kan maile til. Det er godt at have et stort og velvilligt netværk, når man er vinbonde i Danmark,” siger Simon, som mener, at der ligger omkring en times arbejde i hver flaske vin.

 

Smagen af druer
Hjælperne dukker også gerne op, når der skal høstes, hvilket er i september og oktober.
“Vi begynder med fælles morgenmad, og efter en tre-fire timer er der på en god dag høstet 800-900 kilo. Der er jo flere forskellige sorter, og de modner med ca. en uges mellemrum, først de grønne og så de blå. Hjælperne har kun bedt om fri vin til frokosten – og flere og flere bliver hentet, selv om jeg nu bedst kan lide, at de selv kan køre deres biler,” smiler han.

Vinene fremstilles med de mest almindelige ingredienser i forhold til gæringen; ingen der påvirker smagen.
“Det er lige bortset fra de røde, der ligger en tid på egetræsfade, og i den henseende kommer det an på fadene. Jeg vil ellers hellere have en frisk vin, og en ikke-oxideret vin, der smager af de druer, den er produceret af. Altså unge vine. Og det går forholdsvist hurtigt her, hvor vinen fra sidste år frigives d. 1. juni. De når sjældent at blive mere end to år. Hvide vine og rosé skal ikke nødvendigvist lagres, mens røde har godt af at modne to eller tre år. Danske vine skal generelt helst drikkes inden for seks eller syv år, og den væsentligste grund er, at det er forholdsvist garvesyrefattig vin, vi laver,” forklarer vinmanden, der selv er en vestjysk årgang ’58.

 

Vinsnak og sammenhold
Simon mener absolut, at der er en fremtid for danske vinavlere, som der stadig kommer flere af. Også selvom en vinstok på disse breddegrader i snit giver bare et kilo druer, hvilket lige er nok til en flaske vin.
“Danmark blev i 1999 godkendt som vinland i EU. Dengang var her en håndfuld gårde, og vi som land fik lov til at beplante 100 hektar med vinstokke. Nu er her omkring 100 kommercielle vinbønder, og der dyrkes på ca. 150 hektar. Nogle investerer mange millioner kroner i en vingård, og det kan være svært, men for mig skal det være sjovt,” mener Simon, der glæder sig over, at der kommer flere seriøse aktører på markedet. Han mener også, at alle nyder godt af, at flere danskere, som Peter Sisseck med sine spanske Pingus-vine, profilerer sig i vinverdenen. Denne også-mig-effekt gør sig ligeledes gældende i de danske vingårdes sammenslutning.
“Vi har et vældig godt netværk af danske vinbønder, der gerne bringer deres viden til torvs, og det er til det fælles bedste. Ingen er bange for at dele ud. Før stod vi alene med sagerne, f.eks. når vi skulle forsvare os og give udtryk for vores udfordringer og ønsker over for myndighederne. Nu kan vi løfte i flok,” slutter Simon Hedegaard, som stadig finder det “ret pudsigt”, at han driver en vingård, hvilket sker med samme energi, som da han startede som entusiastisk vinbonde.

 

Læs og se mere
Om danske vinavlere generelt: www.danskevingaarde.dk
Om Simon Hedegaards vindyrkning og gården, Hedegårdens Vinavl: www.vinavl.com
Man er velkommen til at kontakte Simon Hedegaard, hvis man er interesseret i et besøg, en rundvisning eller et arrangement med en vinsmagning.

 

Vi har drukket vin i flere tusinde år
Oldnordiske folk har drukket vin i tusinder af år. Det viser spor af vin i krukker, som nu er blevet analyseret af forskere, der dog hælder til den overbevisning, at vi har hentet vinen hos naboer længere imod syd.
Forskerne har undersøgt en krukke fra Sverige og tre fra Danmark, nærmere betegnet omkring dagens Nandrup, Jyllinge og København. Og heri er der altså fundet spor af vin fra mellem 1500-1300 til 200 år før Kristus, en vin der har været blandet med byg, bær eller honning for at skabe en grog; én af vore forfædres yndede drikke.
Nogle forskere sætter spørgsmålstegn ved resultatet, og ønsker flere beviser, mens andre mener, at vi har kendt alkohol, så længe som vi har haft landbrug, hvilket vil sige, at vi har drukket i over 7.000 år.

 

Af Jette Christiansen