Sabor a Málaga - Globalt: Pesticider truer honningbien

Bier er ikke kun sød summen og honning. Verden står nemlig over for en massedød af honningbien, der trues af pesticider, og vi må stå ansigt til ansigt med store globale udfordringer de kommende år.

Bimuseet ’Miel de Málaga’ i Colmenar sælger ikke kun honning med Sabor a Málaga-logoet. De holder også kurser om honningbien, hvor bientusiaster, spaniere som udlændinge, kommer helt tæt på bistaderne med beliggenhed et par kilometer fra museet.
Indehaver af Miel de Málaga og biavler, 56-årige Fernando de Miguel, har lovet en rundvisning blandt de små summende væsener, vi bedst kender fra den søde nektar, honningen.
Bien bor i et organiseret samfund bestående af en dronning sammen med 200-400 droner (hanbier) og 45-50.000 arbejdere, der står for at hente pollen og honning til bistaderne.
– Alle tror, at bier kun laver honning, men bierne er vigtigere end det. De sørger for bestøvning af blomster. Det er altså ikke inde i bistaderne, pengene er, men alt det, der foregår udenom. Nemlig pollen, da planterne har brug for, at der kommer bier med pollen, forklarer Fernando de Miguel.

Den kollektive bidød
Vi står over for en kollektiv bidød, den såkaldte Colony Collapse Disorder, hvor bier dratter om som fluer, fordi landmændene sprøjter med ”uskadelige” pesticider, der medvirker til, at bierne mister deres stedssans og dør, fordi de ikke kan finde vej hjem til bistaderne. Et alvorligt problem, fordi bierne sørger for at holde naturen i gang ved at bestøve blomster, frugttræer og andre afgrøder. Uden denne bestøvning kan naturen ikke klare sig.
– I dag er der færre bier end for 20 år siden. Jeg kender bierne fra 1983 og er bekendt med deres adfærd, og det var helt anderledes dengang, hvor bistaderne altid var fyldt med bier. Er det solskinsvejr, arbejder de, men nu er den proces halveret, siger Fernando de Miguel, der har arbejdet med bier i over 30 år, og selv har 20 bistader på sin finca, hvorfra han forsyner sig med honning.
– Det store problem er, at bierne først dør to-tre måneder efter, de er blevet forgiftet af pesticider. Virksomhederne, som sprayer med pesticider, siger altid: ”Det sker ikke, se,” fordi bierne dør senere. Det er ligesom, når mennesket får kræft, så dør det ofte langsomt, forklarer biavleren.

Biernes forsvinden begyndte for 10-12 år siden, men det er først nu, at undersøgelser kan svare på, hvorfor kæmpe arealer er udrenset for de små bestøvere. Det hele begyndte i Amerika, hvor der imellem 1971 og 2007 skete en halvering af bestanden af honningbier, fordi landmændene slog bierne ihjel med giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Nu søger landmændene hjælp fra flere organisationer, da både avokado- og mandeltræer har brug for biernes bestøvning. Truslen medvirker til, at amerikanerne mister millioner af dollars alene på mandler uden biernes hjælp. Den kollektive bidød er et udbredt problem i hele Europa, og især i Tyskland og Frankrig er det slemt.
– Det er svært at finde en løsning. Det er et globalt problem, hvor kun få mennesker har kontrollen, så vi må kæmpe med alt, hvad vi har, og det er svært. Der er en masse penge i USA. Millioner af dollars. Der er millioner af tons pesticider i verden og i jorden, som vi ikke kan se, og det betyder millioner af dollars, siger Fernando de Miguel.

Udbud og efterspørgsel
I dag produceres der honning i Kina og Sydamerika til markant billigere priser. Hos Miel de Málaga koster 600 gram honning fem euro, mens den kinesiske er helt nede på 1,20 euro for samme størrelse. Dem, der vil have god honning, betaler mere, men størstedelen køber det billigste, og det skaber et økonomisk gab i museet, der sælger sin honning til specielbutikker og ultramarinos i Málaga. I øjeblikket er de ved at indgå et samarbejde med Carrefour og El Corte Inglés.
– De laver alting ét sted. Alle blomster, korn osv. Alle mandler kommer nu fra Californien, som en kæmpe fabrik på tusinde hektar, og det er problemet for bierne og verden. For 50 år siden var Colmenar et stort og populært område for mandler, og nu er her næsten ingen. I Californien er hele processen billigere, så eksempelvis Mercadona køber mandlerne derfra. Ikke kun Mercadona vil have penge. Det vil alle, så sådan fortsætter den onde cirkel, fortæller Fernando de Miguel, der understreger, at det samme gælder med honningen, der også kontrolleres af store virksomheder.

– Ingen bier, ingen mennesker. Det er dét, man siger. 80 procent af planterne afhænger af bier og pollen. Studier viser jo, at hvis det fortsætter sådan, vil 40 millioner mennesker dø af sult. Ikke i USA eller her, men i Afrika og Asien. 600 millioner euro tjente bierne for 40 år siden. De penge, bierne tjener, ved ingen om, men det er kolossale beløb, som er vigtige.
Ifølge Fernando de Miguel er det svært at løse et globalt problem, der er styret af verdensøkonomien. Biavlere overalt ser, at bierne ikke vender hjem til bistaderne, og at naturen er blevet udrenset for de små væsener. Tænk på, at en tredjedel af al mad i verden bestøves af bier, og så er det bevist, at antallet af dem er faldet med en fjerdedel i Europa siden 1971.

Fernando de Miguel, indehaver af museet ’Miel de Málaga’ i Colmenar.

Smagen af Málaga
Miel de Málaga var de første, der indledte et samarbejde med organisationen Sabor a Málaga. De dejlige honningkrukker med forskellige smag prydes derfor med det blå mærkat. Og det er vigtigt for honningen fra Málaga i en verden, hvor alting handler om udbud og efterspørgsel.
– Med det samme vidste vi, at det var godt at være en del af Sabor a Málaga, og på den måde hjælper vi den lokale økonomi. Lidt ligesom: ”Hvis jeg køber dine sko, så køber du min honning.” Virksomhederne kontrollerer som sagt alt, så man skal altså støtte de lokale producenter, og der er Sabor a Málaga vigtig for at understøtte dette budskab, siger Fernando de Miguel og fortsætter:
– Det handler jo om at sælge honningen. Der er omkring 20 grossister, der køber honning i Málaga, som sælger til detailhandlere i Frankrig og Tyskland. Det er problemet for os, fordi priserne altid er lave, og mellemledet får alle pengene. Derfor er det meget vigtigt at have et navn her, Miel de Málaga, og have mærket Sabor a Málaga, siger Fernando de Miguel, mens jeg smager på deres honning og husker på, at de kære bier udgør 80 procent af arbejdet – både i honningprocessen, men også når blomster, frugttræer og andre afgrøder skal bestøves, så dyrene og menneskeheden kan overleve.