Sabor a Málaga: Kastanjeprodukter med forskellige tilberedninger og smag

Sabor a Málaga: Kastanjeprodukter med forskellige tilberedninger og smag

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Gin & Tonic-marmeladen, produktet som har fået succes i både private hjem og i gourmetkøkkener.

 
La Molienda Verde har også mange flere produkter, alle fremstillede af lokale råvarer.
 
José A. Calvente holder stolt to af virksomhedens udmærkelser op, som de er blevet tildelt for deres kvalitetsprodukter. Den venstre er et diplom fra Salón de Gourmets, som de har fået for Gin & Tonic-marmeladen og den højre er en pris, som de er blevet tildelt for deres tørrede kirsebærstomater.
 

La Molienda Verde disker op med kastanjeprodukter og Gin & Tonic-marmelade

Der findes appelsinmarmelade og aprikosmarmelade. Andre foretrækker jordbærmarmelade eller måske endda tomatmarmelade. Men hvem har prøvet Gin & Tonic-marmelade? Denne måned begiver vi os til Benalauría, hvor vi besøger La Molienda Verde, som er den virksomhed, der står bag dette spændende produkt. Og La Molienda Verde har også en mængde andre produkter, så vi tager vi også et nærmere kig på deres kastanjeprodukter, som jo hører årstiden til.
Så kom med op i Ronda-bjerget, hvor vi skal møde disse spænnende smage, mærkede med Sabor a Málaga.
 
Der er fyldt op i den lille fabrik lige ved afkørslen ind mod byen Benalauría, da La Danesas journalist ankommer. Her tages der netop hånd om de sidste figener for sæsonen, som er kommet ind dagen før. Ellers er det kastanjerne, det gælder denne tid på året, og haven uden for bugner under tyngden nødderne.
 

Fra lokal restaurant til europaleverancer

”La Molienda Verde grundlagdes 1993 som et samarbejde mellem fem personer, og i dag er vi tre partnere, som driver firmaet. Faktisk begyndte det hele med en restaurant med fokus på at servere lokale produkter til turister. Der var specielt en dessert lavet med kastanjer, som blev meget populær, så da folk begyndte at efterspørge at købe produktet med hjem, blev det en naturlig del af udviklingen for La Molienda Verde at sælge produktet færdigpakket.” Det er José A. Calvente, markedsføringsansvarlig hos La Molienda Verde, som fortæller om, hvordan alting startede for 25 år siden, og han fortsætter: ”Vi begyndte lidt her i Ronda-dalen, med netop kastanjeprodukter, og siden voksede efterspørgslen bare i hele Spanien og i dag har vi også kunder i andre dele af Europa, samt endda nogle udenfor. Men vi kan jo ikke høste kastanjer året rundt, hvorfor vores produktsortiment er blevet spredt til vegetabilske marmelader og konserves, mange økologiske, fra dalens helårsudbud af frugter og bær m.m.”
 

Kastanjer i mængdevis

Foran os på bordet stiller José La Molienda Verdes kastanjeprodukter frem, samtidig med at han fortæller, at de anvender ca. 2.000 kg kastanjer i produktionen i løbet af en sæson – som strækker sig mellem oktober og december. De fem produkter, han præsenterer, er Crema de Castañas, Mousse de Castañas, Marrón Glacé, Mermelada de Castaña og Castañas Brandy extra.
”Castañas Brandy extra er vores populæreste kastanjeprodukt. Dette er kandiserede kastanjer, som har stået i en sukkerlage med en anelse kanel i flere dage, og inden tilsætter vi en smule brandy, som virkelig tilfører en fantastisk smag. Disse passer udmærket som garnering til f.eks. kød eller i en salat, men først og fremmest, og mest populært, anvendes de som dessert sammen med lidt varm choklade og fløde. Og så har vi de andre; Marrón Glacé – karamelliserede, meget søde kastanjer, som ligesom kastanjemoussen passer udmærket til desserter, ligesom marmeladen, men den anvender mange også i madlavning i f.eks. saucer og lignende. Cremen passer godt sammen med croissanter eller til flan sammen med is”, forklarer José.
 

Gin & Tonic, ikke bare som drink

Hvis kastanjer i brandy er La Molienda Verdes mest populære kastanjeprodukt, er Gin & Tonic-marmeladen (Mermelada de Gin-Tonic) hele virksomhedens mest populære produkt.
”Der er mange, som synes om Gin & Tonic som drink, og så er det naturligt at de bliver nysgerrige på smagen som marmelade. Vi præsenterede dette produkt i 2015 på en messe i Torremolinos, og med os havde vi medbragt 200 glas. Vi havde aldrig turde drømme om, det marmeladeglassene nærmest blev flået ud af vores hænder, og i dag fremstiller vi ca. 12.000 glas om året!” siger José, hvorefter han præsenterer de forskellige slags. Der findes tre varianter af den populære marmelade: den første med røde pepperkorn, kardemomme og enebær, den anden med ingefær og den tredje med grapefrugt, og han forklarer, at den første er den populæreste.
 
”Dette er et produkt, som vi virkelig har haft held med, og den har til og med fået succes hos de professionelle kokke. De anvender den til f.eks. cocktails men også i madretter såsom sammen med gravad laks eller foie gras, hvor marmeladen giver en herlig friskhed, og så passer den også sammen med is”, fortæller José, som også giver et drinktip: ”Er man en af dem, som synes, at selve drinken Gin & Tonic er for bitter, så passer det rigtig godt at tillsætte en ske med Gin & Tonic-marmelade. Detta gør drinken lidt sødere og blødere i smagen. Vigtigt er dog, at marmeladen skal tilsættes sammen med ginen og så skal man vente, til den er opløst, inden tonicen hældes i. Ellers forstyrrer man boblerne i tonicen, og som alle Gin & Tonic-kendere ved, er boblerne vigtige.
 
La Molienda Verde var en af de ti første virksomheder, som tilsluttede sig til Sabor a Málaga. Deres produkter sælges i gourmetbutikker i hele landet samt en del også i El Corte Inglés’ supermarkeder og i Carrefour.
Er du nysgerrig på flere produkter fra La Molienda Verde, se: www.molienda.com
 
Kastanjeprodukter molino verde
 
Kastanjeprodukter2
 
Af Sara Laine, sara@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa