Det danske magasin i Spanien
Testamente, arv og velgørende formål
Når vi har kunder, der henvender sig for at oprette testamente, hænder det, at de ønsker at tilgodese en velgørenhedsorganisation. For at gøre dette bør man være opmærksom på, hvilke begrænsninger der findes, når man opretter testamente.

 
Umiddelbart kunne man tænke, at man da selv bestemmer, hvem der skal arve hvad, når man ikke længere er her. Man skal dog huske på, at tvangsarven er lovbestemt, og det begrænser, hvor stor en del af boet man frit kan disponere over.
 
De fleste lovgivninger tager højde for en tvangsarv, der er den del, ens tvangsarvinger som minimum skal arve fra boet. Det varierer dog fra hver enkelt lovgivning, hvor stor en del tvangsarven er, og også hvem tvangsarvingerne er.
 
Når man opretter testamente, er det derfor vigtigt at have in mente, hvilken lov der skal anvendes ved boopgørelsen, da det bestemmer, hvilken del man kan testamentere til andre end tvangsarvingerne.
 
I det her eksempel opstilles forskellene mellem dansk og spansk lovgivning.
 
Spanien
– 2/3 af boet er tvangsarv
– 1/3 kan man frit disponere over og testamenterer til hvem man ønsker
– Børnene er de primære tvangsarvinger
 
Danmark
– ¼ er børnenes tvangsarv
– ¼ er ægtefællens tvangsarv
– 2/4 kan man frit disponere over
 
Har man ingen børn, bestemmer hver enkelt lovgivning, hvem der så er tvangsarvinger.
 
Dansk lov giver større dipositionsret, så ønsker man at tilgodese andre end børn og ægtefælle, bør man skrive testamente og bestemme i det, at dansk lov skal være anvendelig.
 
Er man fastboende i Spanien men stadig dansk statsborger, kan man selv vælge mellem dansk og spansk arvelov. Skriver man ikke testamente, hvor man vælger, vil spansk lov være anvendelig. Vælger man den danske arvelov i sit testamente, skal boet opgøres efter de danske regler.
 
Dette er dog udelukkende i forbindelse med, hvem der er tvangsarvinger og til hvor stor en andel, man er tvangsarving til. De spanske skatteregler er dog anvendelige uanset hvad.
 
Vi har mødtes med CUDECA, en spansk velgørenhedsorganisation for kræftramte, der også oplever, at deres patienter ønsker at tilgodese CUDECA i deres testamente, hvilket hjælper meget til, at organisationen fortsat kan hjælpe andre.
 
Hjælpeorganisationer betaler ikke skat af arv, så uanset hvor meget de måtte arve, kan de modtage det uden at skulle betale skat.
Af Javier García León, www.advokatkontoret.es

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.