Når vi taler om naturens kræfter, er det jordskælv, tsunamier og den slags, vi tænker på. Men tit er det helt andre naturlige kræfter, vores krop reagerer eller endda overreagerer på. Raw Food på tallerknen, ingefærshots i glasset og citron i håret er blot nogle af tidens tendenser, som spredes fra first movers til almenvældet med stormskridt via de sociale medier.
Der er for så vidt ikke noget galt med hverken rå fødevarer, ingefær eller citroner, men det kan være meget hård kost for kroppen. Og fordi noget kan tåles af dine Facebook-venner, er det ikke sikkert, at din krop har det godt med det.
Ikke så sjældent kommer det frem i BodyTalk-sessioner, at vores kroppe reagerer imod de kure, diæter, kosttilskud og sundhedsteorier, som vi følger slavisk i bedste mening og i håbet om at leve et langt, sundt liv. For kunne vi tænke ikke os det? Jo, da!
På det mentale plan har sundhedsteorierne bare den bivirkning, at de stresser os og gør os utilfredse med os selv.
Vi er udstyret med en enormt stærk krop, og vi kan tåle en masse, så længe der blot er balance og god kommunikation mellem os selv og vores kroppe – og ikke mindst internt i kroppen.
Og så er det afgørende, at du finder ud af, hvilken natur, du egentlig er. Hvad er den optimale måde at leve på for netop dig? Hvad får det bedste frem i dig både fysisk, intellektuelt og åndeligt? Har du det bedst med en vis portion alene-tid hver dag? Et par cigaretter? Veganermad? Store bøffer? En times hård træning hver morgen? Og en stor kop sort kaffe inden sengetid? Jamen, så er det sådan, du skal leve lige nu.
Det er grundlæggende dét, BodyTalk kan gøre for dig! At genskabe kontakten mellem dig og din medfødte evne til at forstå og forbinde dig med din helt egen, unikke natur.
Imens du arbejder dig frem mod genskabt tillid til din krops signaler og behov, er mit bedste råd: Alt med måde!
Hvis rå fødevarer er rene og fri for giftstoffer og kemikalier, er de for mange mennesker gode at supplere den vanlige kost med. Men det er også hård kost for fordøjelsesapparatet, så væn kroppen til det lidt efter lidt.
’Drik masser af ingefærshots med gurkemeje’, opfordres der kækt fra diverse helseguruer, men også her er det en god idé med lidt mådehold. Ingefær er ikke kun stærk i smagen, og gurkemeje ikke kun i farven. Anviser din krop, at den har brug for ingefærshots, så tilvend den langsomt – et par dråber i lidt vand til at begynde med. Derefter fire, seks, otte etc. dråber.
Det er ikke altid mængden, der gør det – tværtimod.
Og det gælder også superbær, fancy frø og vitaminpiller. Bruger du superbær i din smoothie, så vælg én slags ad gangen, så dine krop ikke stresser over alt det nye, den skal tage stilling til. Og respekter, hvor din krop kommer fra: Er du europæisk, så forvent ikke, at din krop kan finde ud af at optage næring fra fx chiafrø, som kommer fra Mellem- og Sydamerika. Brug frøene med måde ligesom vitaminpiller og andre kosttilskud. At man bare ’tisser’ de vitaminer og mineraler ud, som kroppen ikke har brug for, er en skrøne. Selv noget så umiddelbart harmløst som store c-vitamintilskud kan virke generende på en krop, der ikke har brug for det.
Aller vigtigst er det at finde ud af, hvad kroppen mangler – hvis noget overhovedet.
Efter alt at dømme stresser enhver form for fanatisme både vores mentale og vores fysiske krop, og i min BodyTalk-klinik er det ikke usædvanligt, at klienter, der opsøger mig med symptomer som depression, fertilitetsproblemer, allergi, livstræthed eller hyperaktivitet, kommer disse til livs, når kroppen bliver hørt, og klienten giver slip på sit fastlåste tankemønster om, at en bestemt sundhedsteori død og pine skal følges.
Det er imidlertid ikke altid så nemt at give slip, da vi elsker vaner og manualer (her: sundhedsteorier, diæter etc.), og derfor tager vi med BodyTalk fat helt nede på det svært tilgængelige underbevidste plan, for at få skiftet til at ske.
Det er uhyre vigtigt, at vi får revet låget af vores intuition og igen lærer at lytte til og forstå vores krop. Gør vi det, vil vores indre pendul, vores indre visdom, nemlig altid fortælle os, hvad kroppen har behov for. Og så har vi vores helt egen sundhedsguru lige ved hånden med en vejledning, som passer til hvert vores helt unikke behov. Lytter du rigtigt efter, vil du aldrig være i tvivl!
WorkShoppen: Forbind dig med Naturen
– og vær den Natur, du er
Maj måned er nu booket helt op, men gentages d. 14. til 16. september 2018 på finca’en ved Álora d. 14. til 16. september 2018.
Du vil lære at praktisere non-verbal kommunikation og dermed opfange signaler og forstå budskaber fra din egen krop, dyr, træer, planter, Moder Jord, Universet… Vi tilbringer dagene i den skønne sydspanske natur, er sammen med dejlige mennesker og dyr, spiser farverig mad, køler os af i poolen, går lange ture i bjergene i det andalusiske bagland, griner, mediterer, kigger på stjerner, fordyber os – og forbinder os med os selv og hinanden.
WorkShoppen er også en introduktion til BodyTalk for mennesker og dyr, og vi kigger på de grundlæggende idéer bag denne spændende, simple og kraftfulde behandlingsform, som kan ændre dit liv ved at åbne op for et bredere perspektiv og et større potentiale. Deltagerne vil lære effektive teknikker til at styrke immunforsvar, balancere fordøjelse, søvnmønster, stresstriggere osv. samt til at give mental klarhed og ro.
At forbinde sig med bevidstheden, at være bevidst i livet, fremfor at eksistere ‘bevidstløst’ (i hamsterhjulet), er en magisk oplevelse. Og alle kan gøre det!
Det koster 750 euros inkl. 4 overnatninger på Fincaen (torsdag – søndag) samt fuld forplejning og undervisning med masser af spændende praktiske øvelser med dyr, planter og mennesker.
Vil du booke en BodyTalk-session eller vide mere om workshoppen, så send en besked eller en mail til Helle Espensen, Aut. BodyTalker –
www.bodytalk-torreblanca.com
Af Helle Espensen, autoriseret BodyTalker – både mennesker og dyr er velkomne.