Det danske magasin i Spanien
Skattelettelser på vej · Avocado-bande optrevlet · Ny prinsesse på vej i Estepona

Skattelettelser på vej · Avocado-bande optrevlet · Ny prinsesse på vej i Estepona

Skattelettelser på vej

Det var tilsyneladende ikke bare valgflæsk, da Partido Populars spidskandidat, Juanma Moreno, i december gik til valg på skattenedsættelser i Andalusien. Den nye præsident for Junta de Andalucía gør nu nemlig alvor af at nedsætte arveskatten i Andalusien så drastisk, at vi kommer nær en afskaffelse. Allerede i denne måned bliver den nye lov vedtaget. Det kommer til at ske samtidig med, at regionalregeringen vil gennemføre en nedsættelse af de skatter og afgifter, der i dag er lagt på dokumenter ved ejerskifter. Dertil vil man også reducere kildeskatten – ikke mindst for momsregistrerede. Juanma Moreno holder fast i massive skattenedsættelser for alle i Andalusien de næste fire år. Han mener ikke, det kommer til at reducere skatteopkrævningen, da de nye tiltag vil tiltrække nye investeringer og skabe arbejdspladser. Juanma Morenos mål for de næste fire år er at gøre Andalusien præcis lige så skattemæssig attraktivt, som Madrid er i dag.

 
 
 
{loadposition hms}
 
 
 

Avocado-bande optrevlet

Nogle kriminelle dedikerer sig til at smugle og sælge narkotika. Andre stjæler ure, smykker og håndtasker, mens nogle røver en butik eller et kasino. Og så er der dem, der stjæler avocadoer. Således er en bande på et halvt dusin personer netop blevet anholdt. Banden har igennem flere år specialiseret sig i at bryde ind på landejendomme nær Vélez-Málaga for at stjæle avocadoer og mangoer, som er dyre og eftertragtede frugter. Politiet anslår, at banden alene i år har stjålet og videresolgt frugter til en samlet værdi af 60.000 euro. De anholdte er alle spaniere mellem 19 og 30 år, som sammen havde opbygget et netværk, der stjal frugterne og videresolgte dem på Málagas grønttorv.
 
 
 
 {loadposition google}
 
 
 
 
 

Ny prinsesse på vej i Estepona

tredje nyhed billede LD
 
Med en samlet investering på 75 millioner er første spadestik til et af Europas største, dyreste og mest ambitiøse hotel-projekter netop blevet taget i Estepona. Det er den græske hotel-gruppe Ikos, der vil opføre sit første “all inclusive”-luksushotel i Spanien. Hotel-gruppen har opkøbt det gamle Hotel Princess, som skal gennemrenoveres, udvides og gøres til kernen i det nye resort. I alt skal der opføres 411 hotelværelser, syv restauranter, sportsfaciliteter, et teater, flere pools og spa. Det samlede resort bliver på 33.000 kvadratmeter og vil stå klart i maj 2020.
 
 
 {loadposition google_native}
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.