Det danske magasin i Spanien
Efter fiaskoen i jubilæumsåret – De er uønskede

Efter fiaskoen i jubilæumsåret - De er uønskede

Det er et stort og gennemgående ønske i enhver afkrog af Martiricos, Málaga Club de Futbols hovedsæde på Estadio La Rosaleda:
At den arabiske klubejer, sheik Abdullah Al-Thani, og hans børn forlader virksomheden. Jo før jo bedre.
Efter for otte år siden at have overtaget efter den tidligere præsident i Real Madrid, Lorenzo Sanz, har sheiken kørt den såvel sportsligt som økonomisk i sænk. Medarbejdere ligger vågne om natten. Deres job er i fare ved Málaga CFs nedrykning til 2. division.
Det taktfaste og øredøvende budskab fra de store fanskarer ved La Liga-opgørene på La Rosaleda har længe og vedvarende lydt:
 
Al-Thani forsvind NU!
Al-Thani forsvind NU!
Al-Thani forsvind NU!
 
De mest yderligergående har malet det samme opråb på vægge på stadion og slettet hans navn med graffiti på det skilt, som har markeret den rundkørsel ved Avenida de Simón Bolívar og Avenida de Luis Buñuel, der skulle opkaldes efter ham. Denne dedikation fra bystyret i Málaga er for længst trukket tilbage. Borgmester Francisco de la Torre og hele den fodboldglade by Málaga er forfærdet over den stand, Al-Thani har bragt Málaga CF i og det ødelæggende ry, han giver denne driftige stad.
 

Børnene ind i bestyrelsen

Hans otte år som ejer har været præget af et virvar af træner-, spiller- og ledelsesudskiftninger.
I de seneste 30 måneder har Málaga CF reelt være uden daglig ledelse – efter den pludselige fyring af den administrerende direktør Vicente Casado og vicedirektøren Manuel Novo.
I ledelsen og bestyrelsen indsatte Al-Thani i stedet hans fire børn, den ældste Nasser som vicepræsident, Nayet som sekretær, Raket og datteren Hamyan – de to sidstnævnte tillige henholdsvis rådgiver og CEO (formand) for Málaga CFs fodbold-akademi.
Den daglige styring af klubben er lagt i hænderne på Nayet Al-Thani, sportsdirektør Mario Husillos, advokat Joaquin Jofre og finansdirektør Roberto Cano.
Vicente Casado fik straks efter sin fyring i Málaga CF job som i La Liga-organisationen som ansvarlig for den internationale udvikling og er nu marketingsdirektør i det professionelle spanske fodboldforbund.
Manuel Novo beskæftiger sig i dag bl.a. som rådgiver for Cádiz CF, som er med i kapløbet om oprykning fra 2. division til La Liga.
 
 

Borgmesters klare besked

Al-Thanis lange fravær fra hans klub har fået Málagas fodboldinteresserede borgmester, Francisco de la Torre, til at bede ham om at gå.
”Når du er ansvarlig for en klub, skal du forsøge at holde klubben på rette vej og oppe i La Liga. Og hvis du ikke har forudsætningerne for at gøre det, så er der andre ejere, der kan”, siger de la Torre direkte henvendt til Al-Thani.
Klubejeren og præsidenten opholder sig fast i sin hjemby, Doha i Qatar, og meddeler sig udelukkende på Twitter. Her udbeder han sig respekt – også fra Málaga-borgmesteren.
Han forklarer sit fravær med den politiske situation i Qatar og ”undskylder for Gud”!
 

Ind med sikkerhedsvagter

Jeg har truffet børnene – dels ved Estadio La Rosaleda og dels ved det daglige træningsanlæg. Smilende og tilsyneladende ubekymrede. Hamayan, universitetsuddannet i USA, taler flydende engelsk. For den gode stemnings skyld vælger jeg ikke at spørge til hendes fars virke – eller mangel op samme – i Málaga CF.
Vi får en sludder om familieforhold. Hun fortæller at tendensen i flere arabiske lande er færre koner til mændene og færre børn i ægteskaberne
Hun siger endvidere, at alle må stå sammen om klubben – også de kritiske fans – for at opnå frelse i La Liga.
Men også deres adfærd er aparte. De kommer ofte for sent til La Liga-kampene på Estadio La Rosaleda og krævede endda opgøret mod Atlético Madrid udsat, da de var kommet for sent hjemmefra. Da FC Barcelona var på besøg udeblev de alle på nær Nayet.
Han måtte føres ind af sikkerhedsvagter!
 

Hårde økonomiske facts

Denne sæson markerer et lille jubilæum i Málaga CF – nemlig det 10. år i træk i La Liga. Kendetegnende ved salg af klubbens tre bedste spillere, Camacho, Fornaks og Sandro, for ca. 30 mio. euro og køb af to, sydamerikanerne Cecchini og Rolon – begge Al-Thanis opfindelser – for samlet 7,5 mio. euro. Ingen af dem kunne bruges!
Og ja, så lige en træner-fyring af Michel i januar 2018.
Af otte hasteindkaldt lejesvende ligeledes i januar slog blot Iturra og Lacen til – begge 33 år.
Slemt er det endvidfere, at den elendige sæson 2017-18 har betydet en forringelse af Málaga-truppens værdi på samlet 16 mio. euro ifølge den anerkendte web Transfermarkt.
Og af spillere på kontrakt de kommende år problematisk at Juanpi, Ricca og Santos oppebærer en årsløn på hver 1,2 mio. euro. De to førstnævnte aktører sjældent på banen, mens Santos er lejet ud til 2. divisionsklubben Sporting Gijon.
Han vil nødigt tilbage til Málaga CF.
Hvad nu sheik Abdullah Al-Thani?
 
 

Málaga CFs elendige sæson

I weekenden den 12./13. januar sluttede første halvsæson i La Liga (19 kampe). Og den blev en ganske elendig affære for Málaga CF med blot tre sejre og to uafgjorte.
Anden halvdel tegnede ikke bedre. Den ny træner, Jose Gonzalez, som tiltrådte i januar havde ved redaktionens slutning midt i marts endnu ikke prøver at vinde med sit hold!
 
Resultaterne:
 
Málaga CF – Eibar 0-1
Girona – Málaga CF 1-0
Málaga CF – Las Palmas 1-3
Atletico Madrid – Málaga CF 1-0
Valencia – Málaga CF 5-0
Málaga CF – Athletic Bilbao 3-3
Sevilla – Málaga CF 2-0
Málaga CF – Leganes 0-2
FC Barcelona Málaga CF 2-0
Málaga CF – Celta Vigo 2-1
Villarreal – Málaga CF 2-0
Málaga CF – Deportivo La Coruna 3-2
Real Madrid – Málaga CF 3-2
Málaga CF – Levante 0-0
Real Sociedad – Málaga CF 0-2
Málaga CF – Betis 0-2
Alaves – Málaga CF 1-0
Málaga CF – Espanyol 0-1
Getafe – Málaga CF 1-0
Anden halvdel af sæsonen:
Eibar – Málaga CF 1-1
Málaga CF – Girona 0-0
Las Palmas – Málaga CF 1-0
Málaga CF – Atletico – Madrid 0-1
Málaga CF – Valencia 1-2
Athetic Bilbao – Málaga CF 2-1
Málaga CF – Sevilla 0-1
Leganes – Málaga CF 2-0
Málaga CF – FC Barcelona 0 – 2
Celta Vigo – Málaga CF 0 – 0
Málaga CF – Villarreal 1-0

 

Málaga-helt på landsholdet som 38-årig

I Málaga CFs glade dage i Champions League i sæsonen 2012-13 var en af heltene den argentinske målmand Willy Caballero. Han diskede op med fantomredning på fantomredning, men til manges forbløffelse – også hans egen – kom han slet ikke i betragtning til det argentinske landshold.
Først nu som 38-årig er det blevet til debut. Den fandt sted den 23. marts, hvor Argentina på Ethihad Stadium besejrede Italien 2-0.
Willy Caballero debuterede for Málaga CF i 2011 og skrev sig ind i klubbens historiebøger, da han holdt sit mål rent i 480 minutter og slog dermed Pedro Contreras rekord på 429 minutter. Contreras er i øvrigt tidligere spansk landsholdskeeper.
Caballero opnåede i tre sæsoner for Málaga 117 kampe, herefter blot 23 for Manchester City ligeledes i tre sæsoner og nu blot en match for Chelsea, hvor han kom til i 2017. I denne klub hedder førstevalget som ankermand Thibout Courtos, fast mand på det belgisk landshold.

Tribunepladser får hos La Peña de Dinamarca

Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol i Spanien som fra andre lande er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn.
Forinden let måltid og matchoplæg i restaurant Casa Danesa/Club Danés på Mijas-vejen og bus tur-retur til stadion.
 
Medlemsrabatter til alle kampe.
 
Kontaktpersoner:
Sekretær Louise Kathrine Pedersen
661 959 681
kontakt@malaga-support.dk
Formand Morten Møller
617 700 424
info@malaga-support.dk
La Peña de Dinamarca er den eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF optaget i Federación De Peñas Malaguistas i Málaga CF. Den tæller mere end 300 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena og børnehospital i Málaga.
Klubben optager fortsat nye medlemmer.
www.malaga-support.dk
Af Morten Møller

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.