Gedeost med rosmarin tog guld
En lagret gedeost belagt med et tykt lag af rosmarin. Den lille producent El Pastor del Valle nær Málaga har endnu en gang vundet en stor international pris.
”Det er rigtig sjovt og bekræfter, at vores sats på høj kvalitet er korrekt,” siger Antonio Vera de la Rosa, da vi står blandt hans 900 geder.
Det er ikke nemt at finde frem til hans ostefabrik i udkanten af den lille by Alhaurín el Grande, et stenkast fra den populære Costa del Sol. Et lille beskedent skilt ved vejen og et til, når man næsten er inde på fabrikken.
”Det skal være lidt svært. Præcis som at finde vores oste i butikkerne,” griner han.
En sandhed med modifikationer. Egentlig ville han og hustruen, som har drevet foretagendet siden 1998, konkurrere både nationalt og internationalt.
”Selvfølgelig vil vi gerne ud i verden med vores fine produkter. Men det er svært at komme ind i de store butikker, og jeg har ikke tid til at køre rundt selv,” siger Antonio Vera de la Rosa.
Han viser rundt i den lille fabrik, hvor ostene laves, saltes, får sine skorper og lagres længere eller kortere tid.
”Den, der skal curado-lagres, skal ligge i 70 dage, og den semilagrede i en god måned,” siger han.
I indgangen til fabrikken har han samlet en del af alle de nationale og internationale priser, firmaet har fået de seneste år. Han viser guldmedaljen El Pastor del Valle fik for nylig ved World Cheese Awards.
Oste fra alle lande og kontinenter deltog i prisuddelingen. World Cheese Awards beskrives som en af de vigtigste oste-prisuddelinger i verden og er mødeplads for producenter, eksperter, prøvesmagere, finsmagere og alle andre. 260 osteeksperter bedømte 3.061 oste, og aldrig er så mange oste blevet bedømt og gransket i prisuddelingen, som har været arrangeret i 28 år. El Pastor del Valle har fra tidligere år både bronze og sølvmedaljer fra prisuddelingen. Og udover det en ti stykker andre nationale og internationale priser.
Med den rosmarinklædte curado tog de guld.
Hvad er hemmeligheden bag hans oste?
”Hemmeligheden? Fremgangen for os, tror jeg, handler om, at gederne er ude alle dagene i dalen, og har noget at gøre med den føde, de får,” siger han.
Selv er han opvokset i Alhaurín el Grande og lærte af sin far, hvordan man hyrder geder og laver ost.
Men det var først i 1998, at han og hustruen bestemte sig for at satse på sit eget. De fik et kursus hos en lærer i Cordoba, og efterfølgende har Antonio fået flere kurser for at blive bedre.
”Jeg tror, at man lærer meget ved at prøve sig frem og vove at begå fejl. Det er i hvert fald sådan, vi udvikles,” siger han.
Han viser det lille rum, hvor de begyndte ”fabrikken”, som siden er femdoblet i størrelse og produktion. Parret købte mark og byggede indhegning til de 900 geder.
Han viser stolt de mange priser, han har fået for præcis kvaliteten på gederne og deres mælk. Der findes ingen genvej, hvis man vil skabe kvalitet. Gederne skal have den bedste føde, hvis man skal kunne lave gode oste,” siger han.
Hoveddelen af de oste, firmaet fremstiller, er friskoste og sælges i nærområdet omkring Costa del Sol. De lagrede og semilagrede sælges endda også nationalt.
For at fremstille et kilo friskost kræves 6,5 liter gedemælk. For en lagret ost er tallet 7,5 liter på et kilo. Alt hænger sammen med årstid og tilgængelighed af føde for gederne, nogle gange behøves mere, andre gange mindre. Eftersom firmaet ikke følger nogle standarder, bliver produktionen ujævn.
Ideen til den roste rosmarinost fik Antonio Vera de la Rosa under et besøg i Cadiz. En osteproducent havde anvendt lidt på ydresiden.
”Og eftersom jeg også meget godt kan lide rosmarin, og det findes i store mængder her i dalen, så gav jeg den et ekstra tykt lag. Vores geder græsser desuden i dette område, så man kan sige, at der findes rosmarin både udenpå og indeni,” siger han.
Der er international interesse for hans oste, men indtil videre ikke nogen konkrete planer.
”Jeg så gerne, at en kunde lancerede mine oste i andre lande. Jeg har ofte fået spørgsmålet, når vi har vundet priser udenlands, om hvor man kan købe ostene. Men selv har jeg hverken tid eller sprogkundskaber til at gå videre,” siger han.
En vigtig del af markedsføringen har været Sabor a Málaga. Der får han og andre lokale producenter chancen for at blive set på en helt ny måde.
”Det har været rigtig godt for alle os, som ikke har ressourcer til at blive synlige på messer og markeder. Jeg er ret sikker på at mange har fået øjnene op og indset, at der produceres fantastiske oste og andre produkter i Málaga,” siger han.
Han er kritisk overfor, at de store madkæder ikke tør satse mere på lokale produkter.
”Alt handler om penge. De kan tage tusindvis af oste ind rigtig billigt og er ganske uinteresserede i de lidt dyrere oste, som vi laver. Men vi gør alt for at påvirke dem til at tage flere lokale produkter ind,” siger han.
Og når det gælder udmærkelser og priser, er det ikke fremmed for ham at være populær blandt internationale ostegourmeter. I 2015 vandt han Agrupación de Ganaderos Montes de Málaga med hovedsæde i Colmenar en bronzemedalje for sin Queso Curado Montes de Málaga. I 2016 fik samme firma sølvmedaljen for sin Queso Curado Emborrizado Montes de Málaga samt broncemedaljen for sin Queso Curado Montes de Málaga og Queso Curado de Leche Cruda Montes de Málaga.
“Det er rigtig sjovt at møde andre producenter og prøve deres oste og konstatere, at der produceres højkvalitetsoste i hele regionen,” siger Antonio.
Vi havner til slut ude blandt hans 900 geder. Rundtomkring ligger den smukke dal, og det er ingen tvivl om, at det er her blandt gederne, Antonio trives bedst.
Vi har taget hans lille mælkebil fyldt med ostevalle og vand ud til gederne. Alle slubrer i sig og køen er lang.
”Gederne elsker vallen, og den giver dem nyttige mineraler og vitaminer,” siger han.
Hvert år produceres 70-80.000 kilo ost her på gården. En udvidelse af produktionen er mulig, men ikke realistisk.
”Jeg ved ikke, jeg følger knapt med i dag, og jeg vil absolut ikke give afkald på kvaliteten. Så det er nok godt, som det er,” siger Antonio Vera de la Rosa.
Og så var vi ikke inde på det spørgsmål, som nok kan blive lidt ømtåleligt. Spiser han selv gedeost, når han er hjemme hos familien? Antonio ligner et spørgsmålstegn.
”Om vi spiser ost hjemme? Selvfølgelig. Det bedste jeg ved, er at spise rosmarinosten sammen med aspargesmarmelade. Men vi bruger også ostene til spaghetti og til forskellige pizzaer. Jeg elsker gedeost,” siger han.
Af Urban Nilmander