Halloween – I Spanien fejredes de døde længe inden Halloween

Halloween - I Spanien fejredes de døde længe inden Halloween

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

halloween2016

Selvom varmen stadig hænger over os, banker mørkets årstid på døren og nætterne bliver længere. Vi nærmer os det, som danskerne kalder Allehelgensdag, dagen hvor vi mindes vores døde, som følges af Allehelgensaften (Noche de los Muertos), som i Danmark, ligesom her i Spanien, mere og mere påvirkes af den nordamerikanske Halloweentradition. Nordamerikanernes navn for denne aften, Halloween, hvis vi bryder det op – All Hallow’s Eve, stemmer overens med det danske ord: Alle Helgens Aften. Mange påstår, at Halloween bare er et kommercielt påfund, hvilket det måske også er blevet i moderne tid, og traditionen fejres mere her i Spanien end i Danmark, med børn som klæder sig ud i spøgelseskostumer og banker på dørene for ‘slik eller ballade’. Og mange ryster opgivende på hovedet over denne nordamerikanske influens.

Sådan er det altså i dag, men med at kig i historien finder vi fejringen den 31. oktober, som strækker sig langt længere tilbage end den nordamerikanske Halloween (som faktisk eksporteredes fra Europa over Atlanten af de irske emigranter, da de flygtede fra den store hungersnød i 1800-tallet), nemlig Samhain. Og denne tusindvis af år gamle fest fejres fortsat flittigt i Spaniens nordlige dele, såsom de galiciske byer La Coruña, Ferrol Cedeira m.fl.

En keltisk tradition
Samhain er blevet fejret af kelterne allerede for 3000 år siden, og det gjorde de også i Spanien, da de slog sig ned her i det niende århundrede f. Kr., og det er intet tilfælde, at højtiden fejres lige netop d. 31. oktober. Kelterne, som var pastoralister (hyrdefolk), levede nemlig i nær samklang med naturen og deres kalender tog hensyn til fuldmånens cyklus, hvorfor året opdeltes i lunarmåneder, som begyndte ved fuldmåne. Året og dets gang deltes i to dele og begyndte med mørkets tid, som startede med Samonios (lunarmåned oktober-november), og solens tid, som begyndte med måneden Giamonios (lunarmåneden april-maj). Ordets etymologi er gælisk og Samonios betyder ”slutningen af sommeren” og samtidig slutningen af høstsæsonen, hvorpå et nyt år begynder, hvilket fejredes med Samonios-natten. I løbet af denne nat, når det gamle erstattes med det nye, troede kelterne, at afstanden mellem de levendes verden og de dødes var allermindst. Dette fejrede de med fest og ritualer for at hædre de døde, som ifølge sagnet forlod dødsriget denne nat for at besøge deres gamle hjem. Dog kom også onde døde og ånder ud af dødsriget denne nat, og de kom i skikkelser af dyr, som strøg rundt i byerne, og de allerværste fik skikkelser af katte. Druiderne (kelternes præster) fungerede som medier for at kommunikere med de døde, og så ofredes der både afgrøder, dyr og mennesker til Samhain – de dødes herre.

Fortryllede verdener
Ifølge mytologien var det ikke bare de døde sjæles rige, som åbnedes på Samhain-natten, men også andre fortryllede verdener, hvorfra blandt andet elvere kom og bød sig til unge smukke mænd (normale dødelige), som de tog med sig og viste deres paladser fulde med skatte. Dog var respekten for det udødelige, det eventyrlige og væsner fra andre verdener så stor og fyldt med frygt, at det var få dødelige, som frivilligt vovede at følge med til de fortrylledes rige. Trods skrækken fejredes højtiden som en mulighed for at komme tæt på ens døde forfædre og for at gøre ånderne glade. For at afværge ondskab stillede man mad udenfor hjemmene, og der stilledes endda udhulede roer med glødende kul i for at oplyse natten udenfor, så de døde slægtninge lettere kunne finde hen til deres familier, men også for at holde ubudne ånder borte. For at afværge onde ånder, anvendte man også kostumer og masker, ofte snittet ud af græskar.

Samhain i dag
I forbindelse med kristendommens udbredelse i Europa (de følgende 1000 år efter Kristi fødsel blev kristendommens greb om Europa meget stærkere), skubbedes andre traditioner bort. Kristendommen betragtede de keltiske traditioner som kætteri, men trods det har den kristne almanak ladet sig influere af Samhain, også kaldt Allehelgensaften.
Det er dog ikke lykkedes kristendommen at slette alle skikke og traditioner. Således kan man fortsat i dag se børn i Nordspanien udklædt som spøgelser samt andre ånder og skrækindjagende væsner under Samhain-aftenen, når de går rundt mellem husene og bydes på slik. Et andet eksempel på at Samhain lever endnu ses f.eks. i byen Ribadavia, når o noite meiga (heksenes nat) fejres hvert år, og byen fyldes med personer udklædt som spøgelser, hekse og vampyrer. I La Coruña gemmer drengene sig langs væggene med græskar med lys i for at forskrække forbipasserende, og pigerne bærer halsbånd med kastanjer for at skræmme de onde ånder væk.

Tradition på eksport
Dét Halloween, som i dag ses i Nordamerika, og som er begyndt at komme til Europa, med spøgelser, zombier og græskar, har altså sine rødder langt tilbage i keltiske traditioner, som fortsat lever i Nordspanien. 
Forskellen er, at ånderne og elverne byttes ud med udklædte børn, offergaverne er skiftet ud med slik – for ikke at risikere at ophidse de onde ånder (dvs. børnene, som uden offergaver finder på ballade, ligesom de onde ånder) og roerne, dem erstattede irlænderne med græskar, da de kom til Nordamerika.

Glædelig Samhain!

____

All Hallow’s Eve
All (alle) hallow’s (helgens) eve (aften)
Ordet hallow kommer fra anglosaksisk haliga eller halga som betyder helgen.

Af Sara Laine

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa