Udsigt til mere røg fra flere skovbrande

Udsigt til mere røg fra flere skovbrande

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

shutterstock 189715727

Spanien er et af de europæiske lande, der har flest skovbrande, og som lider mest under de skader, som flammernes hærgen påfører økosystemet, planter såvel som dyr.
Hver sommer lyder brandbilernes sirener, brandflyene suser over hustagene, og røgen hænger over vejene til fare for alt og alle, når skove, krat og bjergskråninger brænder.
Juli 2015 var historiens varmeste juli måned, og et eksempel på en ekstrem varm sommer, der medførte, at hundrede tusinder hektar skov og krat brændte, og selv den forgangne vinter hærgede skovbrande i den nordlige del af landet, specielt i Asturien.
Naturens økosystem har brug for brande, der er med til at regenerere skove og marker, da asken gøder, og afbrændingen giver plads til nye vækster. Men brande er ikke længere en naturlig foreteelse, der genopliver naturen. I stedet er det blevet til en frygtelig trussel, som i 95 – 96 procent af tilfældene skyldes menneskers uforsvarlige omgang med ild, afbrændinger og ildspåsættelser.
Mangel på oplysning og forebyggelse er et grundlæggende problem, ikke kun for biodiversiteten, men også i forbindelse med CO2-udledningen, og blandt synderne er specielt markafbrændinger og afbrænding af haveaffald. Hvor stor en del af brandene, som skyldes markafbrænding, vides ikke, da mange mennesker formodes ikke at vedkende sig at have forårsaget en brand af frygt for sagsanlæg. Nogle af de menneskeskabte brande skyldes givetvis cigaretskodder, der bliver smidt ud gennem bilruden, uforsigtighed i forbindelse med en grillfest i campoen – og ganske almindelige hændelige uheld.
Udover Spanien er også Portugal, Grækenland, Italien og Sydfrankrig hårdt ramt af skovbrande, men på trods af det er der kun begrænset EU-lovgivning på området.

Markafbrænding og haveaffald op i røg
Det kan undre, at man fortsat ser røgslør over landskaberne. Ole Holst, der bor i Salobreña, er én af dem, som stiller sig uforstående overfor, om myndighederne virkelig fortsat tillader afbrændinger.
”Jeg er en 70-årig livsnyder, der elsker at cykle og at indhalere den friske luft, men det finder jeg svært, når det, som man tror er morgentåge i Salobreña, viser sig at være et tæt røgslør. Udviklingen står vel ikke stille på dette område?,” spørger Ole Holst. Han forklarer videre, at han har rettet spørgsmålet til borgmesteren i Salobreña, men ikke fået noget svar.
Myndighederne spiller ellers en afgørende rolle, om end det er lokalregeringen, Junta de Andalucía, som står med taktstokken i disse sager. Det er i forbindelse med forebyggelse i form af lovgivning, og det gælder oplysning og eventuel retsforfølgelse.
Årsagerne til skovbrandene er ofte kendte, men antallet af anholdte er begrænset og antallet af straffede er endnu mindre.

Andalusien dikterer
De selvstyrende regioner har ansvaret for miljøet, så lovgivning og håndhævelse ligger således i Andalusiens tilfælde under Junta de Andalucía. Vi har derfor spurgt Plan Infoca, der er styrelsen med ansvar for brandvæsnet, og som hører under miljøministeriet i Junta de Andalucía, om hvordan lovgivningen er strikket sammen.
Herfra forklares det:
Vi differentierer regelsættene omkring brugen af ild i landbrugsaktiviteter afhængig af, om det er skov eller områder i nærheden af skov, hvilket vil sige 400 meter fra skovene, om det er udsatte områder, eller om det er områder uden for skov eller udsatte zoner.
I det første tilfælde, altså skov og områder i nærheden af skove, kan afbrænding kun finde sted uden for den periode med høj risiko for skovbrande, der løber fra 1. juni til 15. oktober. Det er altid underlagt de betingelser og administrative tilladelser, der gives af de forskellige regionale kontorer under lokalregeringens miljøministerium.
I de såkaldt udsatte områder, skal man meddele, at man påtænker af afbrænde et område, hvis det skal udføres på tidspunkter med middel til høj fare for skovbrande. Det vil sige fra 1. maj til 31. oktober. Resten af året er der ikke noget krav om forhåndsmeddelelse.
I den tredje kategori, altså områder uden for farezoner, kan afbrænding foretages hele året, og her kræves det ikke, at man ansøger om tilladelse eller kommunikerer det til myndighederne.
Der er en undtagelse, som dikterer, at for de landmænd, som modtager PAC*, er afbrænding af kornafgrøder forbudt. Sker det alligevel, kan landmandens støtte sanktioneres eller helt bortfalde.
* PAC er den EU-finansierede landbrugsstøtte, i Spanien kaldet Política Agraria Común.

EU’s midler forvaltes utilfredsstillende
Der findes altså begrænset EU-lovgivning på området, men Unionen støtter forebyggelse af skovbrande og genopretning af skove.
Det lyder dog i en pressemeddelelse, at EU-støtten ifølge EU’s revisorer ikke bliver forvaltet tilfredsstillende og ikke er omkostningseffektiv. En beretning fra Den Europæiske Revisionsret viser, at EU’s finansiering til forebyggelse af skovbrande og genopretning af skove, der er blevet skadet ved naturkatastrofer, ikke er blevet forvaltet godt nok. Europa-Kommissionen og medlemsstaterne kan ikke påvise, at de tilsigtede resultater af finansieringen er blevet opnået på en omkostningseffektiv måde.
EU’s revisorer har konstateret, at de forebyggende aktioner, som tegnede sig for mere end 80 procent af de 1,5 milliarder euro, der var til rådighed i perioden 2007-2013 (seneste reviderede tal), ikke var tilstrækkeligt målrettede.
Revisionen omfattede både Kommissionen og fem medlemsstater – Østrig, Frankrig (Aquitaine), Italien (Basilicata), Slovakiet og Spanien (Andalusien) – som tegner sig for mere end 85 procent af de samlede udgifter under
foranstaltning 226.
De 80 procent til forebyggende aktioner, var især mod skovbrande.
Selv om mange af de gennemgående aktioner – brandbælter, udtynding og rydning – generelt bidrog til at opfylde målene for støtten, fandt revisorerne også aktioner, som ikke havde relation til naturkatastrofer eller brande, men som var begrundet med andre økonomiske eller miljømæssige mål. De konstaterede også aktioner, hvor finansieringsmålene ikke var hensigtsmæssige, mens en række af de finansierede foranstaltningers støtteberettigelse ikke kunne efterprøves, fordi der manglede dokumentation.
Nikolaos Milionis, det ansvarlige medlem af Revisionsretten, udtaler: “Kommissionen og medlemsstaterne var ikke i stand til at vurdere virkningen af de forebyggende aktioner korrekt, eftersom deres effektivitet ikke var blevet målt. Vi har fremsat anbefalinger til forbedring af forholdene i den indeværende finansieringsperiode 2014-2020.”

Lange udsigter
EU søger langsigtede løsninger på problemet med de mange skovbrande, mens de spanske myndigheder har lagt afgørelserne på bordet hos de lokale myndigheder, og i Andalusien er der ikke umiddelbart planer om at stramme reglerne.
Derfor må man nok forvente, at der resten af vinterhalvåret vil blive brændt stubbe og grene på markerne, haveaffald i baghaverne, og at røgen derfra fortsat vil ligge som en tåge i landskabet. Man må nok også forvente, at faren for skovbrande er et varigt onde.

Skovbrande i europæisk perspektiv
– I EU tegner skove og skovbevoksede arealer sig for i alt 180 millioner hektar, hvilket svarer til ca. 42,4 procent af EU’s samlede areal og er mere end det areal, der anvendes til landbrugsformål.
– Skovene tjener økonomiske, sociale og miljømæssige formål og har stor socioøkonomisk betydning: Fremstilling og forarbejdning af træ er med til at udvikle landdistrikterne og skaber millioner af arbejdspladser, ofte i små og mellemstore virksomheder.
– I de seneste 30 år har brande hvert år ødelagt i gennemsnit 480.000 hektar decideret skov i EU. Over 95 procent af disse brande var forårsaget af mennesker, enten forsætligt eller uagtsomt.
– Ca. 85 procent af det samlede EU-areal, der er blevet ødelagt af skovbrande, ligger i Middelhavsområdet, Nordspanien og Portugal.
– For de alvorligt ramte skove er det en stor udfordring at genetablere den tilstand, de var i før brandene, især hvad angår biodiversitet.

Spanske brande
– 1994 var et katastrofalt år. 437.635 hektar skov og krat brændte i 19.263 brande, hvori 33 mennesker omkom. I 2014, hvorfra det seneste nationale tal foreligger, gik 46.721 hektar op i røg, hvilket var det mindste område siden 1971.
– Alene i 2015 brændte i Andalusien 12.477 hektar, hvoraf 4.415 var skov og resten krat.
– De spanske regioner bruger hvert år sammenlagt omkring 700 millioner på brandslukning.

Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa