Málaga tager revanche i andalusisk rivalisering

”Had dine naboer”. Således lyder et spansk ordsprog. Og det er et ordsprog, man lever efter hos fodboldfans. Ikke mindst under lokalderbyet mellem Sevilla FC og Málaga CF. Igennem historien er et had blevet opbygget de to klubber imellem. Et had der brænder inderligt hos de to holds fangrupper.
”Mit største ønske i aften er at komme i slåskamp med nogle af de problembørn fra Málaga.”
Vi befinder os foran Estadio Ramón Sánchez Pizjuán i Sevilla. Ordene kommer fra en fyr fra Sevilla FC’s ultrafangruppe. Det er lørdag aften, og mørket har lagt sig som et tungt tæppe over Andalusiens hovedstad. Sevillas mystik og forførende sjæl gemmer sig i de fascinerende gader omgivet af monumenter, kulturer og racer, som udgør en enestående spansk historie. Det mastodonte stadion Ramón Sánchez Pizjuan skyder i vejret i centrum af Sevilla kun en kort gåtur fra byens historiske centrum. Uret har rundet 21, og der er en time til kampstart.
Drabelige slåskampe har ofte overskygget spillet på banen ved disse lokalderbyer mellem Sevilla og Málaga. På banen giver spillerne hinanden high fives og klap i røven på tværs af holdene. Men i ’den virkelige verden’ ude foran stadion, hos de ’dødelige borgere’, er sagen en anden. Ønsket fra den ekstreme Sevilla-fan om en stor slåskamp med gæsterne fra Málaga i aften manes dog til jorden af manden selv.
”Det er umuligt nu om dage at komme i nærheden af problembørnene fra Málaga. Politiet styrer det hele.”
Vi befinder os i et hooligan-helvede i et mylder af mennesker foran Estadio Ramón Sánchez Pizjuán. Hadet til de andalusiske konkurrenter findes ikke kun hos de gesjæftige slagsbrødre. Det er printet ind i selvforståelsen hos selv den mest stilfærdige fan.
”Jeg har aldrig været på Ramón Sánchez Pizjuán, selvom det er et historisk stadion og ligger få timers kørsel fra mit hjem, for det tillader min fodboldreligion mig ikke,” siger Miguel, der er Málaga CF-fan og har rejst med sit hold selv til Milano. Men aldrig til nabobyen Sevilla.

Et had med politiske rødder
Men hvor stammer dette had fra? Rivaliseringen har altid været der, men det kolossale had er optrappet henover årtier forårsaget af en undertrykkelse.
En undertrykkelse som spænder over alt lige fra pressen til politik. Pressen har været tilbøjelige til at fokusere på Sevilla og glemme Andalusiens resterende provinser. Også politisk er beslutninger blevet truffet til fordel for den andalusiske hovedstad.
Sevilla har været som en storebror, der har taget al hæder, fået alle lommepengene og har brugt dem på sig selv. Málaga har været én blandt flere andalusiske lillebrødre, som har følt sig overset og overhørt både i forhold til tituleringen af Andalusiens hovedstad og verdensudstillingen EXPO i 1992. Alt sammen satte fokus på Sevilla og markerede byen som værende det største i Andalusien. En by i vækst. Storebror, Sevilla, var Spaniens historisk set bedste fodboldklub syd for Madrid, og det har alt sammen været en misundelsesværdig portion at synke for nabobyen.

Lillebror Málaga hævner sig
Vi graver os længere ind i hjerterne hos fansene foran det fremtonende stadion i Sevilla. Selvom fodboldhjertet banker for Málaga, vil vi vide mere. Den civile påklædning tillader os at udfritte de oprørske fans, som beder os om at lægge kameraet fra os under interviewet. Aftenens gesjæft er langt fra kun fodboldorienteret. En bragende jalousi har gjort, at Málaga har følt sig undermineret såvel politisk som fodboldmæssigt. I dag er Málaga-fodbolden overlegen og i rivende udvikling sammen med den kolossale turisme, udlændinge der investerer og en betydelig infrastruktur. Sportsligt er Sevillas største rival bysbørnene fra Real Betis, og rent byhistorisk er Granada og Málaga lokalrivaler. Men i det andalusiske derby mellem Sevilla og Málaga står meget mere på spil end sportslig ære og lokal håneret. Det er politik og hos specielt los malagueños en trang til revanche.
”Jeg tror, at dette opgør betyder mere for Málaga, end det gør for os. I Sevilla bekymrer vi os kun om Sevilla,” lyder det fra Carlos Escudero, der er Sevilla-fan gennem 30 år.
Dette fortæller meget om den selvopfattelse, der hersker i Sevilla. De gamle bygninger, katedralen, monumenter etc. giver et klart billede af en by, der har været den største og rigeste i århundrede. En storebror i Andalusien, som regionens hovedstad. Men lillebror Málaga er nu ved at vokse fra storebror. Turismen er den store drivkraft i disse krisetider, og turismen den har Málaga i dén grad.
Den revanche, de blåklædte fra Middelhavskysten har ventet så længe på, er omsider ved at realisere sig. Málaga er en by, der buldrer frem og er åben for udefrakommende initiativer, mens Sevilla er Sevilla, og det er de stolte over. Traditionerne og lokalpatriotismen fylder byen og ikke mindst stoltheden over en glorværdig fortid, mens Málaga er en by, der stiler efter en glorværdig fremtid, hvilket kan overføres direkte til fodboldklubberne. Sevilla er ejet af klubbens egne fans, mens Málagas ejer er et medlem af en arabisk kongefamilie. Og dette giver et meget godt billede generelt af de to byer; Málaga CF har via et åbent sind over for fremmede initiativer hevet sig selv op fra bunden af La Liga til nu at sidde til bords med Europas allerstørste i Champions League. En succes Sevilla må kigge langt efter i disse tider, hvor fansene – klubbens ejere – strides med en klubpræsident, der har siddet lidt for mange år på den samme post og har følt sig lidt for meget hjemme på sit præsidentkontor på det mosaikdekorerede stadion i Sevilla.

Hævnens time
Tilbage på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán lidt før midnat lørdag aften, må Sevilla FC sande, at lillebror Málaga ikke bare som by, men også som fodboldklub er ved at løbe fra storebror. Efter Málaga-dominans i anden halvleg forlader gæsterne fra Costa del Sol det traditionsrige stadion med 2-0-sejr i bagagen og efterlader ingen tvivl om nutidens magtbalance i andalusisk fodbold.
Da vi kommer ned fra tribunerne efter kampen, er gaderne er fyldt med betjente, der skal holde de to klubbers slagsbrødre fra hinanden. Men blandt spillerne selv hersker der en helt anden stemning. Da vi står i mixed zone efter kampen, området på stadion hvor spillerne møder pressen, fornemmer vi det; Sevilla-spillerne har erkendt, at storebror ikke længere kan løbe fra lillebror og ej heller tæske ham. Sevilla-spillerne bøjer hovederne, og på journalisternes spørgsmål erkender de, at Málaga er det bedste hold i Andalusien for tiden.
De erkendende ord fra sevillanerne rammer dybt i hjerterne, i stolthedens hjerter, hos de folk fra Málaga der i så mange år har sukket efter denne hævn. Revanchen. Og nu har de fået den. Málaga tager turisterne, de tager investorerne, og de tager sejren i lokalderbyet på Sevillas egen grund, Estadio Ramón Sánchez Pizjuán.