Europatouren på Parador Málaga Golf
Alle golfspillere på Costa del Sol kan glæde sig til topgolf på Parador Málaga Golf fra d. 24 – 27 marts 2011. Open de Andalucía de Golf 2011 har en total præmiesum på 1.000.000 euro. Turist- og sportsministeriet i Junta de Andalucía står bag turneringen. Promotor er Fade and Draw Target S.L., som har vores lokale golfhelt Miguel Angel Jiménez som rådgiver.
Der er plads til 156 spillere, som spiller torsdag og fredag, hvorefter de 60 – 70 bedste spillere mødes om sejren lørdag og søndag. Sidste års vinder Louis Oosthuizen forsvarer sin titel og han får hård modstand af mange svenske og danske topspillere.
Vinderen i 2009, Søren Kjeldsen, vil give Oosthuizen kamp til stregen. Parador Málaga Golf vil blive lukket det meste af marts måned for at gøre den i allerbedste stand. Det store spørgsmål er, om Oosthuizens score fra 2010 på minus 14 over de fire dage bliver slået. Det afhænger helt af vinden, da ”Paradoren” er meget svær, hvis det blæser.
Vi bliver mange, der river fire dage ud af kalenderen for at opleve Europas bedste spillere.
Montenmedio Golf & Country Club
Den smukkeste i Cádizprovinsen
Montenmedio ligger i Cádizprovinsen ved 42,5 km på N-340. Dette er ikke kun en golfbane – det er en kæmpe naturperle på 120 ha. Den ligger mellem byerne Barbate og Vejer de la Frontera, 42 km fra Cádiz, 60 km fra Jeréz, 140 km fra Sevilla, 80 km fra Gibraltar og 240 km fra Málaga.
Præsidenten Antonio Blazgues havde en drøm i 1991, nemlig at gøre Montenmedio Golf & Country Club til Andalusiens bedste resort med alle aktiviteter indenfor aktiv fritid. I dag er det lykkedes. Han hævder, at resortet om ganske får år er Spaniens bedste og et af de førende i hele verden. Alle adventure sportsgrene kan dyrkes og mere end 2000 heste kommer hvert år til de store stævner, der bliver holdt.
Man har lavet specielle mountainbike-ruter samt ruter til off-road biler. Der bliver hvert år arrangeret kongeligt motorløb, dertil kommer flere fodboldbaner, to pragtfulde paddel/tennisbaner samt en speciel bane, hvor børn kan lære at køre i små biler og få deres eget kørekort.
Stort set alle idrætsgrene kan dyrkes på dette vidunderlige resort. Der ligger allerede godkendte planer om en stor udvidelse af hele området med bl.a. en speciel ”hesteby”, flere hoteller, en polobane samt flere private strande.
Golfbanen
Montenmedio golfbane er en pragtfuld naturperle, hvor man møder en masse dyr. Den er 6260 meter fra hvid tee, 5868 meter fra gul tee og 5214 meter fra rød tee. Den smukke natur gør, at du har svært ved at koncentrere dig om golfen. Der er hele tiden noget, du skal opleve. Mange store turneringer, såsom Volvo Classic, OKI, Diners Club, AVE, Renault og Isolux bliver holdt på denne bane.
Den kendte golfspiller, Severiano Ballesteros, beskriver banen som én af de bedste og smukkeste i hele Spanien. Banen er meget varieret, der er ikke to ens huller og fairways er formidable med Bermudagræs. En ting skal man imidlertid være opmærksom på, der er vildt mange dyr på banen og derfor er der en del ekskrementer, som ligger på fairways, og buggyvejene er meget ujævne. Indspil til greens er vanskelige på grund af de mange bunkers, men designeren Alejandro Maldonado har lavet en drømmebane, der samtidig er en naturoplevelse.
Banen fortjener 4½ golfbold
Restauranten
Maden på Montenmedio Resort er meget varieret. 80% af alle ingredienserne er produceret i resortets egne haver. Fiskene bliver købt i byerne Zahara de los Atunes, i Bolonia og Barbate.
Der er fem forskellige restauranter, og på hver restaurant kan der være op til 450 mennesker. Bygningernes arkitektur gør, at du føler dig veltilpas.
Miljø
Som allerede nævnt befinder vi os i en naturperle uden lige. Selvom du ikke er golfspiller, bør du besøge dette resort. Der er aktiviteter for alle, og selv sarte golfspillere kan godt finde sig i, at der pludselig kommer ryttere og hestevogne langs stierne.
Husk jeres kamera for her kommer I på arbejde med denne pragtfulde natur.
Service
Nu har jeg spillet alle golfbaner i Cádizprovinsen, og det er helt klart, at serviceniveauet i denne provins er meget højere end på Costa del Sol. Du føler dig virkelig velkommen og de gør alt for, at du skal blive tilfreds. Det er helt klart, at de ikke har så mange green fee spillere som på kysten og derfor kan gøre mere for den enkelte.
I forhold til banernes standard er priserne på green fees virkelig billige. De har mange rabatformer, som Costa del Sols golfdirektører kunne lære noget af.
Gå ind på hjemmesiden www.montenmedio.es og se de aktuelle priser.
Ana Nyblom – ny golfdirektør på La Cala
Efter 13 år som golfdirektør på La Cala har Allan Saunders pensioneret sig selv efter et fremragende stykke arbejde. Ny golfdirektør bliver den kendte og meget dynamiske Ana Nyblom. Alle kender Ana som den altid smilende og dygtige pige, der gør et kæmpe arbejde for La Cala.
La Cala Resort bliver besøgt af mange unge golfspillere, der ønsker at komme på Europatouren. Det er lykkedes for det unge svenske håb Caroline Hedwall, der har været på besøg på La Cala Resort, at vinde sin første turnering som pro.
La Danesa i Dubai
For første gang i Europatourens levetid mødtes verdens tre bedste golfere på samme teested og skulle spille de første to dage af den prestigefyldte turnering Omega Dubai Desert Classic. Det er den turnering, som danske Thomas Bjørn vandt for 10 år siden med to slag over Tiger Woods. Svenske Henrik Stenson har også vundet turneringen.
At stå på teested nr. 1 med Lee Westwood, Martin Kaymer og Tiger Woods og følge dem igennem 18 huller – det er stort for en lille golfskribent. Der var syv danske og 11 svenske spillere med i turneringen. Banen i Emiraternes Golfklub hedder The Majlis Course og er 7301 yards lang. Banen ligger midt i Dubai og normal green fee pris er ca. 150 euro afhængig af årstiden. Turneringen blev resultatmæssig en skuffelse for verdens tre bedste spillere. Lee Westwood sluttede bedst af de tre som nr. 15 med en score på minus 5. Tiger Woods endte som nr. 20 i minus 4 og Martin Kaymer som nr. 31 i minus 2.
Helt anderledes gik det for de danske og svenske spillere. Anders Hansen sluttede som nr. 2 i minus 10, kun et slag efter vinderen spanieren Alavaro Quiros. Frederik Andersson Hed blev bedste svensker som nr. 7 efterfulgt af Peter Hanson som nr. 9.
Der var 2,5 millioner euro i præmiesum og vinderen modtog 302.353 euro, Anders Hansen fik 157.045 millioner euro for en delt andenplads med James Kingston. Udover præmiesummen fik Tiger Woods 3 millioner dollars bare for at deltage.
Fællesmatch på Santa Clara
Club de Golf Dinamarca holdt deres fællesmatch på Santa Clara d. 29. januar 2011 med 75 spillere. Klubben beskriver matchen på deres hjemmeside således:
Solen skinnede, da vi startede på hul 1 og 10 lørdag formiddag på Santa Clara, og det så ud til en fin dag, men med en lidt skarp vind. Selvom Santa Clara er én af kystens bedst drænede baner, havde den ikke kunnet dræne alt det vand, der var kommet i løbet af ugen, så der var et par våde pletter. Greens var fine og hurtige – nogle gange lidt for hurtige, syntes man, og så kunne de også finde på at hælde – svært spil det golf.
Opdelingen i A –B – og C rækker, så der var lige mange i hver række, fungerede efter matchledelsens opfattelse fint, om end enkelte blev lidt indignerede over at være blevet ”degraderet” til C-rækken. Dette kan dog fortrænges med en 1. præmie og en stor kurv vin – har vi hørt!
Alt i alt syntes vi i den nye bestyrelse, at vi havde en god dag, om end der var nogle ting, som kunne have været bedre – men dem må vi jo bare få rettet til næste match.
Vi ved, der er nogle udfordringer for den nye bestyrelse og dem tager vi gerne, men vi kan se, der også er nogle for jer spillere. For nogle at udfylde scorekort, så det kan læses og ikke bliver en gætteleg. Til slut vil vi sige tak til alle, der deltog, ikke mindst Erik Berg fra Solkysten som var sponsor. Han havde fravalgt at deltage i præmierækken – men kom ind med 24 point og hcp. 17,0.
Resultaterne blev:
A-rækken:
1.Paul Sauerberg 31 point
2. Erik Johansen 26 point
3. Claus Rasmussen 25 point
B-rækken:
1.Ellen Munk 22 point
2.Tage Potoker 21 point
3.Vivi Blæhr 21 point
C-rækken:
1.Verner Mortensen 28 point
2.Jette Jakobsen 26 point
3.Lotte Müller 25 point
Race to Dubai – European tour
Pr. 13. Februar 2011
1. Alvaro Quiros 558.376 euro
2. Ch. Schwartzel 419.927 euro
3. Martin Kaymer 363.236 euro
4. Thomas Bjørn 312.124 euro
5. Paul Casey 307.487 euro
6. Thomas Aiken 286.763 euro
7. James Kingston 270.271 euro
8. Roy McIlroy 254.394 euro
9. Retief Goosen 248.026 euro
10. L.Oosthuizen 240.249 euro
12. Anders Hansen 205.245 euro
27. Thorbjørn Olesen 97.467 euro
29. Søren Hansen 77.014 euro
Verdensranglisten
Pr. 13. februar 2011
1. Lee Westwood 8,18 point
2. Martin Kaymer 7,66 point
3. Tiger Woods 6,66 point
4. Phil Mickelson 6,37 point
5. Graeme McDowell 6,32 point
6. Paul Casey 6,02 point
7. Rory McIlroy 5,76 point
8. Steve Stricker 5,65 point
9. Luke Donald 5,36 point
10. Jim Furyk 5,30 point
52. Anders Hansen 2,35 point
62. Thomas Bjørn 2,11 point
104. Søren Kjeldsen 1,45 point
Turneringer i Marts 2011
10 – 17 marts: WGC-Caddilac Championship
17-20 marts: Sicilian Open
24-27 marts: Open de Andalucia de Golf
31-3 april: Trophèe Hassan II
Club de Golf Dinamarca
26. marts: El Paraiso, sponsor: Unioptica
15. april, San Roque, Old Course, sponsor: Jyske Bank
15. maj: Atalaya Old Course, sponsor: Club de Golf Dinamarca
24. September: La Quinta, sponsor: Handelsbanken
21.- 23. oktober: Santana Golf, sponsor: Nykredit
19. november: Rio Real: sponsor: Nordea Bank
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001