Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Michael Laudrup afløses af nutidens Real-stjerner på La Peña de Dinamarcas næste åbne fodbold-tur.

Nu er der mulighed for at se Real Madrid med stjernespillere som Casillas, Carvalho, Marcello, Alonso og Ronaldo samt den sekteriske træner Mourinho – for fodboldinteresserede på Costa del Sol. La Peña de Dinamarca, den danske supportklub af Málaga CF, arrangerer turen ikke blot for sine medlemmer, men for alle La Danesas læsere.

En tur, der udover besøg på det mægtige fodboldstadion, Santiago Bernabeu, også vil omfatte tilbud om en kulturel udflugt, hvor Det Kongelig Palads besøges, en panoramisk tur i Madrid samt tur til Toledo. Og ikke at forglemme La Liga-opgøret i fodbold mellem Kongeklubben Real Madrid og sheik Al-Thanis Málaga CF onsdag den 2. marts.

Dette La Peña-initiativ falder i forlængelse af klubbens succesrige tur til Mallorca i slutningen af november 2010. Her mødte deltagerne Danmarks vel største fodboldnavn gennem tiderne, den 46-årige Michael Laudrup og dennes assistent og scout Erik Larsen på henholdsvis RCD Mallorcas træningsanlæg, Antonio Asensio, og restaurant La Paloma i Palma.

Imødekommende
På Mallorca traf La Peña de Dinamarca-truppen en meget imødekommende Michael Laudrup i forbindelse med hans afsluttende træningssession med holdet før matchen Mallorca– Málaga på San Moix stadion (2-0). Det blev til snak med den måske kommende danske landstræner, fotografering og autografskrivning på de røde Mallorca-trøjer, La Peña caps og notesblokke.
Om aftenen fortalte den ligeledes 46-årige Erik Larsen om sine år sammen med Laudrup fra Brøndby, over Getafe, Spartak Moskva til Mallorca. Sagligt og underholdene.
I Madrid i marts bliver der for tur-deltagerne rundvisning på Bernabeu, som bl.a. vil omfatte såvel besøg i klubmuseet, trofæsalen og i omklædningsrum som i Real-shoppen samt dinner i restaurant Asador de la Esquina på Bernabeu.
Det berømte stadion blev bygget i 1947 og senere renoveret i 1953, 82, 92, 98 og senest i 2003-2004. Tilskuerkapaciteten er på 80.400.

Presse-opsigt
La Peña de Dinamarcas besøg på Mallorca vakte i øvrigt mere end almindelig opsigt. TV-stationen IB3, der dækker øerne Mallorca, Menorca, Ibiza, Fomentera, Cabrera og Conjera, fulgte deltagerne såvel til Mallorca-træningen som på stadion. Næstformand, Jens Gylling, der taler flydende spansk, blev interviewet.
Endvidere bragte avisen Última Hora omtale af La Peña de Dinamarca. Så stor opsigt vil besøget hos Real Madrid på Bernabeu næppe vække.


AVE-toget til Madrid
La Peña de Dinamarcas åbne tur til Madrid i marts bliver et tre dages arrangement med AVE-toget Málaga-Madrid tur retur.

Programmet:

Tirsdag den 1. marts:
Kl. 11.00: Afgang fra Málaga.
KL 13.40: Ankomst til Madrid. Transfer til hotel Ganivel (www.hotelesporcel.es)
Kl. 15.30: Afgang til Bernabeu Stadion.
Kl. 16.00: Rundvisning.
Kl. 20.00: Middag i restaurant Asador de la Esquina på Bernabeu.

Onsdag den 2. marts:
Fri til selv at udforske Madrid eller udflugt til Det Kongelig Palads og en panoramisk tur i den spanske hovedstad.
Pris 32 euro.
Aften-afgang til Bernabeu stadion for kampen Real Madrid – Málaga CF.
Kamptidspunkt endnu ikke fastsat.

Torsdag den 3. marts:
Formiddagsfri i Madrid eller mulighed for at deltage i en halvdagstur til Toledo.
41 euro.
Kl. 16.00: Afgang fra hotellet.
Kl. 17.35: Afgang til Málaga med AVE.
Kl. 20.25: Ankomst i Málaga

Pris for turen, hotel, transfer og billet for rundvisning på Bernabeu: 270 euro.
Enkeltværelsestillæg: 60 euro.

Fodboldbillet til matchen Real Madrid – Málaga CF den 2. marts kendes ikke på nuværende tidspunkt, men regn med 75-100 euro.

Begrænset antal pladser, så hurtig tilmelding til:

Næstformanden i La Peña de Dinamarca, Jens Gylling, solgylling@yahoo.dk.
Tlf. 952 568392 (mobil: 686 582 300)

Af Morten Møller, foto af Jonas Nyrup og Morten Møller

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa